Yemen er ved at blive revet over i religionskonflikt

Mellemøstens magtkamp mellem sunni- og shiamuslimer er ved at splitte Yemen ad. Vesten risikerer at miste en vigtig allieret i kampen mod al-Qaeda

Houthi-oprørerne er antivestlige og ender det med, at de sætter sig permanent på magten i Yemen, er det et alvorligt tilbageslag for især amerikanernes kamp mod al-Qaeda i Mellemøsten.
Houthi-oprørerne er antivestlige og ender det med, at de sætter sig permanent på magten i Yemen, er det et alvorligt tilbageslag for især amerikanernes kamp mod al-Qaeda i Mellemøsten.

Kampen mod al-Qaeda kan hænge i en tynd tråd, efter at mange års stridigheder mellem klanerne i det fattige Yemen er brudt ud i lys lue. Sekteriske kampe mellem sunni- og shiamuslimer truer med at rive landet fra hinanden og styre det mod borgerkrig.

Situationen kulminerede i torsdags, da præsidenten og regeringen måtte træde tilbage efter massivt pres fra shiamuslimske oprørere, der siden sidste uge har haft omringet præsidentpaladset og holdt præsidenten i husarrest. Det har ifølge Charles Schmitz, analytiker ved det amerikanske Mellemøstinstitut, efterladt Yemen i en af dets værste politiske kriser hidtil.

”Vi er vidne til en de facto opsplitning af landet, og vi er på vej ind i en lang forhandlingsproces, men kan også meget vel være på vej mod en krig,” siger han til den amerikanske avis The New York Times.

Yemen, det fattigste af alle arabiske lande, har været plaget af klankampe i årevis. Den seneste optrapning kommer som en eftervirkning af det arabiske forår, hvor folkelige protester i 2011 tvang landets shiamuslimske præsident Ali Abdullah Saleh til at gå af.

Han blev erstattet af den sunnimuslimske Abdu Rabbu Mansour Hadi, der fra begyndelsen har mødt hård modstand fra shiamuslimske houthi-oprørere, en af de stærkeste militante grupperinger i landet. Oprørerne mener, at Hadi diskriminerer landets shiamuslimer, der udgør godt en tredjedel af befolkningen.

Nu er det lykkedes houthi-oprørerne at indtage hovedstaden, Sana, og afsætte landets ledelse.

De seneste år har konflikten i Yemen udviklet sig til også at blive en del af den store magtkamp i Mellemøsten mellem sunni- og shiaislam. Houthi-oprørernes succes er i høj grad et resultat af, at Iran åbent er gået ind og har støttet dem.

”For den iranske regering er enhver shia-muslimsk succes i Mellemøsten et strategisk mål,” siger Meir Litvak, professor og leder af Tel Aviv Universitets afdeling for Iran-studier.

Han forklarer, at Iran ved at have en magtbase i Yemen kan lægge et vigtigt pres på den sunnimuslimske stormagt Saudi-Arabien, der grænser op til Yemen.

”Saudi-Arabien har længe udgjort en stor trussel mod Iran ved at støtte sunnimuslimske grupper i både Syrien og Irak. Nu kan Iran gøre gengæld ved at true Saudi-Arabien fra syd. Det er endnu et led i, at shiamuslimerne vinder momentum i Mellemøsten,” siger han.

Regeringens kollaps er også et problem for Vesten. Hadis regering har arbejdet tæt sammen med USA om at bekrige terrornetværket al-Qaeda, der har sin stærkeste forgrening i Yemen. Det var blandt andre en jihadist, der havde opholdt sig i Yemen, som stod bag terrorangrebet i Paris.

Houthi-oprørerne er til gengæld antivestlige og ender det med, at de sætter sig permanent på magten i Yemen, er det et alvorligt tilbageslag for især amerikanernes kamp mod al-Qaeda i Mellemøsten.

”Hadi-regeringen har været en god partner for os i forhold til at bekæmpe terrorisme,” siger Stephen Seche, USA's tidligere ambassadør i Yemen, til den amerikanske nyhedsstation CNN.

Han tilføjer, at uden Hadi ved magten, er spillet så godt som ude for USA i Yemen.

Selvom det er tvivlsomt, at houthi-bevægelsen vil give USA samme muligheder for at bekæmpe al-Qaeda, betyder det ikke, at jihadisterne får frit spil. Houthi-gruppen ser også al-Qaeda-netværket som en af sine hovedfjender. Og for al-Qaeda er houthi-gruppen et endnu vigtigere mål end Vesten.