Ytringsfrihedens 70-årige ridder går på pension midt i mediestorm: Seriøsiteten invaderer os

Den franske bladtegner Plantu har haft sin faste tegning på forsiden af Le Monde i årtier. Han går på pension midt i fransk mediestorm om kollegas kararikaturtegning. ”Jeg forsvarer Gorce til enhver tid"

Plantu, der her tegner på en stor fredsvæg i Europarådet i Strasbourg i 2019, går onsdag på pension, netop som hans avis, Le Monde, har undskyldt for en kollegas tegning. – Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix.
Plantu, der her tegner på en stor fredsvæg i Europarådet i Strasbourg i 2019, går onsdag på pension, netop som hans avis, Le Monde, har undskyldt for en kollegas tegning. – Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix.

De to ting har intet med hinanden at gøre, forsikrer Plantu. Men i praksis følger han i hælene på sin kollega Gorce, som netop har smækket med døren til det franske dagblad Le Monde.

Plantu med det borgerlige navn Jean Plantureux, har været Le Mondes ikoniske forsidetegner i en menneskealder. Han er også en af ytringsfrihedens internationale forkæmpere. Og den 70-årige tegners pludselige meddelelse om, at han går på pension onsdag, kommer netop, som bladets direktion har fundet det nødvendigt at give en undskyldning for en af Gorces tegninger, der ironiserer både over den højspændte franske debat om incest og over moderne familiemønstre med halvsøskende og transkønnede stedforældre.

”Jeg forsvarer Gorce til enhver tid, og hans tegning er fantastisk. Vi må altid forsvare retten til den skæve synsvinkel. Seriøsiteten invaderer os, og seriøsitet er fantasiens kolesterol. Men jeg har i årevis sagt til Le Monde, at jeg burde give plads til andre tegnere,” sagde Plantu til netmediet Arrêt sur Images, da han i fredags overraskende meddelte, at han ville gå på pension den 31. marts.

Dermed forsvinder en institution i fransk pressehistorie. Plantus daglige tegning på forsiden af Le Monde er blevet selve avisens signatur og en ofte skarp kommentar til den daglige nyhedsstrøm.

Jean Plantereux blev født i Paris i 1951 og fik sin første tegning i Le Monde som 21-årig. I 1985 blev han fast inventar på forsiden. Han har været under politibeskyttelse for sine tegninger af burkaklædte kvinder og er blevet sagsøgt af katolske organisationer for tegninger af pave Benedikt i færd med seksuelt misbrug af et barn, mens jøder har angrebet ham for at forvandle de jødiske ørelokker til pigtråd omkring Gaza.

Men han skabte også diplomatisk historie, da han i 1991 fik den daværende PLO-leder Yasser Arafat til at signere en tegning med både det palæstinensiske og det israelske flag. Et år senere fik han Israels daværende udenrigsminister, Shimon Peres, til at sætte sin underskrift på tegningen et år før PLO’s og Israels gensidige anerkendelse af hinanden som led i Oslo-aftalen. ”Tegnings-diplomati” blev det døbt af nyhedsbureauet Reuters.

Plantus diplomati rakte også til at danne organisationen Cartooning for Peace, Tegninger for Fred, sammen med FN’s daværende generalsekretær, Kofi Annan, i 2006 året efter den danske Muhammedkrise.

Organisationen støtter forfulgte tegnere, og Plantu har selv turneret i de franske skoler for at tale om karikaturer og ytringsfrihed.

”Jeg har ikke længere tal på alle de gange, jeg har hørt elever sige, at ’det, der er sket med dine kolleger, var deres egen skyld’,” sagde han til radiostationen Europe1 på fem-årsdagen for terrorangrebet på Charlie Hebdo i 2015.

Men Plantu er også kritisk over for satiremagasinets provokerende brug af karikaturer.

”Der er mange, der ønsker et svælg mellem den muslimske verden og Vesten. Vores mål er at bygge broer med vores tegninger, hvor andre graver grøfter. Og det gør vi ved at bruge vores ytringsfrihed. Men ved at bruge den fornuftigt. Vi vil irritere. Men vi vil ikke ydmyge,” sagde Plantu i et interview med Kristeligt Dagblad i 2010.

Denne holdning har skaffet ham beskyldninger på halsen om at være en halvhjertet tilhænger af ytringsfriheden. Selv taler han om en balancegang. En balancegang, han også holder under sit pludselige exit fra Le Monde midt under en polemik netop om ytringsfrihed.