For USA er det en milepæl, hver gang det lykkes at likvidere frontfiguren i en international terrororganisation. Hovedet kappes af slangen, og de omfattende terrornetværk, hvad enten der er tale om al-Qaeda eller Islamisk Stat, lammes - ofte i lange perioder. For USA er det resultatet af måneders, hvis ikke års forberedelse og sammenstykning af efterretninger, som også sender en klar besked om, at enhver, der angriber eller truer USA med terror, aldrig kan føle sig sikker.
I 2011, et årti efter al-Qaedas angreb på USA, blev terrororganisationens leder, Osama bin Laden, likvideret af amerikanske kommandosoldater i sit skjulested i byen Abbottabad i Pakistan. Nu, 11 år senere, har USA fået ram på Ayman al-Zawahiri, der også var med til at planlægge angrebene i 2001, og som overtog ledelsen af terrornetværket efter bin Ladens død. Til forskel fra den vovede operation, der endte Osama bin Ladens dage, blev Ayman al-Zawahiri angiveligt dræbt af to missiler fra en drone, mens han befandt sig på en balkon i et etagehus i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Og selvom likvideringen af al-Zawahiri er endnu en milepæl i USA's kamp mod international terror, er den samtidig også en hændelse, der giver årsag til bekymring. For hvordan skal det tolkes, at verdens mest eftersøgte terrorist sad på en balkon i det talebanstyrede Kabul mindre end et år efter USA's tilbagetrækning fra Afghanistan?
Den kyniske, men måske også mest realistiske tolkning er, at Taleban mindre end et år efter sin magtovertagelse står præcis, hvor man stod før 2001, hvad angår forholdet til terrororganisationen al-Qaeda. Før angrebene i 2001, da Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri allerede var kendte og eftersøgte terrorister, havde det daværende Taleban-styre ingen problemer med at give al-Qaedas ledelse husly.
Siden Talebans krigere genindtog Kabul i august 2021, har organisationens talsmænd bedyret, at man har ændret sig. I 2020 underskrev Taleban en aftale med USA om, at man ikke ville lade al-Qaedas netværk slå rødder i Afghanistan, og på kvinderetsfronten har gruppens talsmænd gentagne gange sagt, at piger og kvinder ikke vil blive forment adgang til uddannelse.
De seneste måneder har verden erfaret, at Taleban har brudt sine løfter, hvad angår piger og kvinders adgang til undervisning. Og USA's likvidering af Ayman al-Zawahiri mere end antyder, at Talebans løfte om at give al-Qaeda en kold skulder ikke har været andet end en nødløgn. Rent ideologisk er der lysår mellem Taleban og USA, mens forholdet til al-Qaeda kan betegnes som broderligt og et venskab baseret på gensidig respekt. Ifølge nyhedsbureauet AP flyttede Ayman al-Zawahiri ind i Afghanistans hovedstad efter Talebans magtovertagelse sidste år. I de samme måneder, hvor det nye styre gjorde en dyd ud af at forklare omverdenen, at det havde ændret sig drastisk fra tiden før 2001.
USA's likvidering af Ayman al-Zawahiri i Kabul vidner om, at ingen i Washington har tænkt sig at stole blindt på Taleban og læne sig tilbage og vente på den næste 11. september. Kampen mod den globale terror fortsætter også efter al-Zawahiris død, når al-Qaeda udpeger sin næste leder. Men det giver anledning til bekymring, at al-Qaedas ledelse nærmest sad og ventede på USA's tilbagetrækning fra Afghanistan for at kunne vende tilbage til Kabul på tålt ophold hos Taleban.
Et af de centrale elementer i kampen mod den globale terror er at forhindre terrororganisationer som al-Qaeda i at udvikle sine netværk i stater, der accepterer deres tilstedeværelse som for eksempel Afghanistan. Sådan en tålt tilstedeværelse gør terrororganisationerne meget farligere, end når de er på konstant flugt.