I begyndelsen af 2015 begyndte en ret ukendt virus at cirkulere blandt myg i Brasilien. Tusinder af gravide kvinder blev smittet med den uden at vide, at de senere på året ville få en alvorlig overraskelse, nemlig børn med alvorlige hjerneskader.
Virus-epidemien begyndte i Nordøstbrasilien i området omkring byen Recife. Her var børnelægen Vanessa Van der Linden en af de allerførste, der blev opmærksom på, at noget var galt. Hun er neurolog på et rehabiliteringscenter for handicappede børn og modtog i august sidste år det første barn med svær mikrocefali, det vil sige med et unormalt lille hoved og en hjerne, der ikke er færdigudviklet.
I anden halvdel af september ankom fem nyfødte børn med mikrocefali til klinikken. Det var lige så mange, som der plejer at komme på et helt år.
Neurologen ringede til sin mor, Ana Van der Linden, der også er børnelæge i Recife, og de blev enige om at holde godt øje med udviklingen.
”14 dage efter, i starten af oktober, ringede min mor og fortalte, at nu havde den fødegang, hvor hun arbejder, på en enkelt dag modtaget syv babyer med mikrocefali. Det stod klart, at noget var helt galt, og så ringede jeg til generallægen i Recife,” fortæller Vanessa van der Linden.
En undersøgelse blev sat i gang, og det kunne hurtigt udelukkes, at sygdomme som røde hunde eller syfilis var årsag til hjerneskaderne. De hjernescanninger, som Vanessa van der Linden gennemførte, viste nemlig et helt nyt mønster med forkalkninger i hjernen og meget store væskefyldte hulrum.
Samtaler med mødrene afslørede, at mange af dem tidligt i graviditeten var blevet stukket af myg og havde fået røde udslæt på dele af kroppen.
Det passede med , at en ny virus med disse symptomer var begyndt at sprede sig i Brasilien ved hjælp af myg. Den var forskellig fra andre myggebårne vira som dengue og chikungunya, og det blev i foråret 2015 fastslået, at der var tale om zika-virus, der oprindeligt kommer fra Uganda.
Den nye virus nåede at smitte cirka en million brasilianere alene sidste år. For de fleste var symptomerne milde og kortvarige, men spørgsmålet var, om virussen var farlig for ufødte børn.
Den første, der undersøgte sagen nærmere, var børnelægen Adriana Melo fra Campina Grande, få timers kørsel fra Recife. Hun besluttede at tage fostervandsprøver på to af de gravide, som efter ultralydsscanning så ud til at skulle føde børn med abnormt små hoveder.
Begge prøver viste spor efter zika-virus, og den opdagelse var med til at alarmere hele Brasilien og sætte mere forskning i gang.
Nu blev læger og hospitaler overalt i landet pålagt at indrapportere tilfælde af mikrocefali. Tallene steg og steg. De nåede i slutningen af november op på 600 mistænkte tilfælde på en uge, og udenlandske journalister strømmede til Nordøstbrasilien for at rapportere om katastrofen fra de hårdest ramte områder.
I januar i år var der meldinger om zika-virus i de fleste tropiske og subtropiske lande i Syd- og Mellemamerika.
I februar slog Verdenssundhedsorganisationen, WHO, alarm og erklærede zika-virus for en global trussel. WHO anbefalede gravide kvinder at dække arme og ben og bruge myggebalsam. WHO anbefalede også, at mænd brugte kondomer, fordi det viste sig, at virussen også kunne spredes ved seksuel kontakt.
I Rio de Janeiro begyndte arrangørerne af De Olympiske Lege at blive nervøse for, om turisterne ville blive væk på grund af zika. Der blev i februar i år sat omfattende programmer i gang for at vise verden, at man havde viljen til at bekæmpe de farlige Aedes-myg. Over 200.000 soldater blev sat ind for at advare og oplyse befolkningen om zika, og hvordan man kommer myggene til livs.
Efter sommerens OL i Rio kan det konstateres, at ingen af deltagerne blev smittet af zika-virus. Epidemien kulminerede adskillige måneder før Legene.
De hjerneskadede børn kom da også næsten alle til verden i perioden fra september til slutningen af maj, viser en opgørelse fra det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet.
I Recife mødes omkring 150 af de ramte familier i Alliancen af Særlige Familier jævnligt for at støtte og rådgive hinanden. De allerfleste kommer fra fattige forstæder med mange myg og dårlige vand- og kloakforhold.
En af dem er den 32-årige Lucy Kelly, der har Luhandra på otte måneder. Hun bor i en forstad med mand og fem børn og fik allerede som gravid det råd på hospitalet at få en ulovlig abort.
”Jeg takker Gud for, at jeg ikke gjorde det. Luhandra har nogle store problemer, men hun er min lille engel,” siger hun.
At få et multihandicappet barn har ændret Lucy Kellys liv. Før var hun grønthandler, nu tager hun konstant til læge og fysioterapeut med Luhandra. Staten støtter med 1600 kroner om måneden, svarende til landets mindsteløn, til det handicappede barn, men det rækker kun lige til mad og medicin.
”Hver dag er for mig en ny kamp,” siger moderen.
Et år efter at det hele begyndte på fødegangene, er der i Brasilien født mindst 1835 børn med medfødt zika-syndrom, 80 procent af dem i den nordøstlige del af landet. Dertil kommer cirka 3000 sager, der ikke er færdigbedømt.
Ingen andre lande har oplevet noget tilsvarende. Et land som Colombia registrerede over et halvt år over 100.000 zika-virus-tilfælde, men har indtil nu ikke haft noget opsving af misdannede børn.
I det øvrige Latinamerika og i USA har der været stor frygt for en tilsvarende udvikling, men hidtil har der været meget få tilfælde af børn, der er blevet hjerneskadet af zika. Der mangler fortsat en oversigt på verdensplan, men schweiziske forskere ved Universitetshospitalet i Lausanne har netop oprettet et verdensomfattende zika-register og håber inden længe at have et bedre overblik.
Det vil dog ikke gøre nogen forskel for de ramte familier i Recife. Mange håber, at deres syge barn vil komme til at gå og tale, men det kommer næppe til at ske, fortæller ledende overlæge i børnesygdomme Angela Rocha. Hun har fulgt 450 lokale børn, der er født med hjerneskader inden for det sidste år.
”Hjernerne på disse børn er ikke fuldt udviklet, det giver store komplikationer, og de skal have hjælp døgnet rundt,” siger hun.
Komplikationerne er mange. 80 procent af børnene lider af kramper og epilepsi. Mange har problemer med bevægeapparatet og kan derfor ikke gribe et stykke legetøj eller stå på benene. Næsten lige så mange har svært ved at se, fordi synscentret bagest i hjernen er beskadiget, og en del har problemer med at synke og med at høre.
”Deres problemer er omfattende, og de bliver desværre større med alderen,” siger Angela Rocha.
