Zika-virus udfordrer Latinamerikas katolske abortregler

Der findes ingen kur mod zika-virus, som mistænkes for at give hjerneskader hos nyfødte. I Brasilien kræver aktivister øget adgang til abort

En række gravide colombianske kvinder venter på at blive undersøgt for den frygtede zika-virus.
En række gravide colombianske kvinder venter på at blive undersøgt for den frygtede zika-virus. . Foto: Schneyder Mendoza/EPA.

Zika-virussen har nu spredt sig til flere end 20 lande, og FN's verdenssundhedsorganisation WHO forventer, at op mod fire millioner mennesker vil blive smittet med virussen, der menes at give mikrocefali, som forårsager misdannelser af hovedet og hjerneskader. Siden oktober er næsten 4.000 brasilianske babyer født med fødselsdefekten.

Fra de latinamerikanske myndigheders side lyder rådet til kvinderne: Lad være med at blive gravid, hvis du vil undgå at få et barn med hjerneskader. Aborter er nemlig ulovlige, så den mulighed eksisterer ikke for kvinderne. I Brasilien, som er særlig hårdt ramt af virussen, tillader lovgivningen abort i tilfælde, hvor kvinden er blevet voldtaget eller er i livsfare - samt i tilfælde af sygdommen anencephalitis, hvor de nyfødte ikke overlever. Men i kølvandet på den stigende frygt og uro i forbindelse med zika-virussen, er myndighederne under et voksende pres for at udvide abortlovgivningen.

”I mange latinamerikanske lande er lovgivningen påvirket af den katolske kirkes traditionelle syn på abort med hensyn til, hvornår man mener, livet begynder. Altså ved undfangelsen. Det syn kan komme under pres,” siger Jan Gustafsson, lektor ved Københavns Universitet med speciale i Latinamerika.

En gruppe, der blandt andet består af advokater, aktivister og akademikere, vil udfordre abortlovgivningen ved højesteretten i Brasilien, hvor de blandt andet anmoder om, at det skal være muligt at få foretaget en abort, hvis man er smittet med zika-virussen. Blandt dem er antropolog og juraprofessor ved Brasilia Universitet Debora Diniz. Hun var også en af drivkrafterne bag den udvidelse af abortlovgivningen, som trådte i kraft i 2012.

Udvidelsen betød, at det blev muligt at få en abort, hvis fostret led af den sjældne misdannelse anencephalitis, hvor en del af hjernen og kraniet ikke udvikler sig. Forskellen på de to sygdomme er, at ikke alle nyfødte dør af mikrocefali, hvorimod anencephalitis er fatal. Derved risikerer gruppen denne gang at møde større religiøse og moralske barrierer.

”Babyer med anencephalitis er ikke født i live, så vi undgik en moralsk debat. Mikrocefali er en uhelbredelig misdannelse, men barnet overlever i de fleste tilfælde,” siger Debora Diniz til den brasilianske gren af den britiske nyhedsstation BBC.

Selvom organisationer som Women Deliver, der arbejder for kvinders sundhed og rettigheder, samt andre kvindeforkæmpere også opfordrer til at løsne op for abortreglerne, tvivler Jan Gustafsson på, at debatten vil medfører større holdningsændringer på området.

”Der vil være en debat, men jeg har ikke set tegn på, at de store grundlæggende principper vil blive ændret,” siger han og påpeger, at debatten snarere vil medføre undtagelser som den, der fandt sted i Brasilien i 2012.

Konsekvensen ved de stramme abortregler og zika-virussens udbredelser kan være, at flere kvinder tyr til illegale aborter, mener kritikere af lovgivningen.

”Hvis der er en yderligere faktor, som gør, at man kan få et barn, der ikke vil være i stand til at leve en normal tilværelse, vil det alt andet lige betyde, at der er større risiko for, at man forsøger at få en abort uden om de legale muligheder,” siger Jan Gustafsson.

På trods af risikoen for fængselsstraf er illegale aborter udbredte i Latinamerika, og især kvinder fra fattigere og mere udsatte områder har begrænset adgang til prævention og risikerer at gennemgå farlige aborter. Cirka 200.000 kvinder bliver hvert år indlagt efter at have fået komplikationer i forbindelse med en illegal abort.