Prøv avisen

Zimbabwes seniorer er i frit fald

En ældre mand foran sit hus i landsbyen Matetsi i Zimbabwe. De fleste ældre i landet har kun den offentlige pension at leve for, og den rækker ikke langt i en tid med stigende fødevarepriser. Foto: Patstock.

Zimbabwes økonomiske kollaps i 2008 har skabt en helt ny klasse af ekstremt fattige. Ældre i titusindvis har mistet deres opsparede pension under hyperinflationen og har i dag kun en utilstrækkelig offentlig pension at leve for

Zimbabwes ældste medborgere, pensionisterne, blev ramt ekstra hårdt, da landets økonomi kollapsede med et brag i 2008. De pensioner, de havde sparet op gennem mange års arbejde, mistede stort set al deres værdi, og i dag har de fleste ældre kun den offentlige pension at leve for. Og den rækker ikke langt i en tid med stigende fødevarepriser.

I første omgang var det den eksplosive hyperinflation, der udhulede pensionsopsparingerne. Og resten af værdien forsvandt stort set, da Zimbabwe i 2009 valgte at skifte valuta fra den zimbabwiske dollar til den amerikanske dollar.

LÆS OGSÅ: EU lemper på sanktioner over for Zimbabwe

Det er den statslige organisation National Social Security Authority, NSSA, der står bag udbetalingen af pensioner. De højeste månedlige pensionsudbetalinger er på 1447 dollar om måneden, mens den laveste sats er 40 dollar. Og langt de fleste af pensionsmodtagerne ligger i den lave ende med lang vej op til minimumslevestandarden på 596 dollar om måneden.

Den 73-årige Kamunjoma Dikani er en af de pensionister, der i dag må leve af laveste sats på 40 dollar om måneden. Da han gik på pension, modtog han et engangsbeløb på 35.000 zimbabwiske dollar, svarende til 350 amerikanske dollar, men værdien faldt stort set til et rundt nul, da hyperinflationen i 2008 rev landets økonomi i stykker.

I dag er det mere end svært for ham at få økonomien og hverdagen til at løbe rundt, blandt andet fordi det koster ham 16 dollar at rejse de 600 kilometer tur-retur fra bopælen i Honde-dalen i det østlige Zimbabwe til pensionskontoret i hovedstaden Harare. Derfor tager han kun af sted hver tredje måned. Og derfor supplerer han sin pension med 80 dollar om måneden ved at udleje et hus i Harare.

Det er et tragisk eksempel på, hvordan helt almindelige mennesker bliver taget som gidsler i en situation, som dybest set er skabt af dårlig regeringsførelse, lyder det fra Ketil Karlsen, der er dansk chargé daffaires i Harare, og som følger situationen tæt.

Pengene til de offentlige pensioner kommer ikke kun via skatteinddrivelser, men også gennem lovpligtige bidrag fra private virksomheder. Men også her er der et alvorligt efterslæb, da det langtfra er alle virksomheder, der lever op til deres forpligtelse og overfører penge til NSSA. Blandt andet er det kommet frem, at NSSA har mere end to millioner dollar til gode hos 50 virksomheder i byggebranchen. Det har mødt kritik fra flere sider, blandt andet på lederplads i dagbladet The Herald.

Vi er sikre på, at denne manglende betaling har trukket mange tidligere ansatte ned i fattigdom efter deres pension. Sådan en praksis bør kvæles i sin vorden, så det ikke længere kan være tilladt for sådanne virksomheder at underminere det, som NSSA er blevet etableret for at sikre, skriver avisen.

Nicholas Mazarura, formand for fagforeningen Zimbabwe Construction and Allied Workers, går skridtet videre. Han ønsker virksomhederne retsforfulgt.

Det er arbejdernes og arbejdsgivernes ædle pligt at sikre, at pengene overføres til NSSA. I stedet ryger midlerne i private lommer. Det er en kriminel handling, og der bør derfor træffes de nødvendige foranstaltninger, siger Nicholas Mazarura.

De lave pensioner er samtidig blevet et stridspunkt i den anspændte indenrigspolitiske situation, hvor præsident Mugabes magtfulde parti, Zanu-PF, modvilligt har måttet dele regeringsmagten med det tidligere oppositionsparti MDC.

Senest har en stor gruppe af de såkaldte krigsveteraner, der er dybt forankrede i Zanu-PF og gennemsnitligt berettigede til 130 dollar om måneden i pension, nærmest belejret finansminister og MDC-medlem Tendai Bitis kontor. De anklager MDC-ministeren for at være inkompetent og for at være en af de hovedansvarlige for økonomiens nedtur. Til trods for, at hovedparten af Zimbabwes økonomiske nedtur fandt sted, mens Zanu-PF sad tungt og alene på magten.

De kræver ministerens afgang, blandt andet med plakater med sloganer som Præsident Mugabe Zimbabwe behøver en ny finansminister, Biti har fejlet og må gå og Du har nægtet at betale farmere Du må forlade dit kontor.

Vi forlader ikke dette sted, før ministeren taler med os. Også hvis det betyder, at vi skal sove her. Mange af os er farmere. Vi kan ikke planlægge den kommende sæson, for der er ikke penge til at gøre det for, lyder den kontante besked fra Isso Madzivanyika, en af de ledende kræfter i Zimbabwe National Liberation War Veteran Association.

Tendai Biti har imidlertid valgt at rette skytset mod andre ministre i den skrøbelige regering.

Han siger, at pengene findes i blandt andet ministeriet for mindedrift, der forvalter landets diamantminer, og i forsvarsministeriet, der ifølge Biti er stærkt overbemandet, selvom der ikke har været enighed i regeringen om det.

Og sådan er skyttegravene gravet, og fronterne trukket op.

De centrale kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med, siger samstemmende, at der i øjeblikket ikke er nogen fremdrift i forhandlingerne om økonomisk kompensation for de fattige pensionister. Så ældre mennesker som Kamunjoma Dikani må stadig vende hver en amerikansk dollar og ty til mindre mirakler for at få mad på bordet og tøj på kroppen.