Zimbabwisk præsteaktivist: Det er på høje tid, at vi tager vores land tilbage

Præsten Evan Mawarire står bag den prodemokratiske Dette Flag-bevægelse, som har opnået stor folkelig opbakning i Zimbabwe. Han har netop været i Danmark for at give sit bud på, hvad det kræver at skabe forandring i Zimbabwe efter 37 år, hvor Robert Mugabe holdt landet i et jerngreb

Det røde, hvide, gule, grønne og sorte zimbabwiske flag er blevet præsten og aktivisten Evan Mawarires vigtigste redskab i sin kamp for et mere frit, demokratisk og økonomisk stabilt Zimbabwe. –
Det røde, hvide, gule, grønne og sorte zimbabwiske flag er blevet præsten og aktivisten Evan Mawarires vigtigste redskab i sin kamp for et mere frit, demokratisk og økonomisk stabilt Zimbabwe. – . Foto: Tsvangirayi Mukwazhi/Ritzau Scanpix.

Zimbabwes befolkning skal ikke vente på at blive reddet af omverdenen. Den skal selv tilkæmpe sig demokratiske rettigheder og sige fra over for det brutale styre, som i årtier har ladet stå til, mens fattigdommen er vokset og økonomien lagt i ruiner.

Det var budskabet fra den zimbabwiske præst og aktivist Evan Mawarire, da han i sidste uge besøgte København. Mellemfolkeligt Samvirke havde inviteret ham til at give sit bud på, hvad det kræver at omsætte håb til reel forandring, nu da Rober Mugabe, landets enerådende præsident gennem 37 år, ikke længere sidder ved magten. Og opfordringen fra Mawarire til hans landsmænd er klar:

”Vi skal tage ejerskab over vores egen frihed. Jeg ser en tendens til, at mange i Zimbabwe nu venter på, at præsidenter og organisationer fra andre lande kommer og redder os. Det vil jeg gerne udfordre. Det er meget vigtigt, at vi er dem, der fordømmer vores politikere, når de ikke handler til vores fælles bedste. Vi skal selv sige fra,” siger Evan Mawarire, da Kristeligt Dagblad møder ham til et interview før foredraget.

Præsten blev hurtigt en af oppositionsbevægelsens helt store helte, da han i april 2016 filmede en kontroversiel video med sig selv, hvori han – svøbt i det zimbabwiske flag hjemme på sit kontor i Harare – kritiserede politikere og myndigheder for at ødelægge livet for almindelige borgere. Til den i dag 40-årige Mawarires overraskelse blev videoen set af så mange, at den startede en folkelig, prodemokratisk bevægelse under navnet ”Dette Flag”.

Han har også taget flaget med til København. Det hænger fra bælteremmen i hans bukser. Der hænger det altid, fortæller han.

”Det er en konstant påmindelse om, hvad vi kæmper for,” siger han og stryger sine fingre over det stribede flag:

”Jeg har ikke fået noget af alt det, flaget lover mig. Den grønne stribe er for landbrugets afgrøder. Men folk i mit land sulter. Den gule er for mineralerne i vores jord. Men jeg ser ikke skyggen af guld, diamanter eller platin. Den røde stribe symboliserer blodet, der flød, da tidligere generationer kæmpede for et frit Zimbabwe. Jeg siger, at deres blod er spildt. Det hedder sig, at den sorte er for den sorte majoritet. Folk som mig. Men jeg føler ikke, at mit land er til for min skyld. Og jeg har hørt, at den hvide farve er for fred. Men jeg ser kun vold og uretfærdighed.”

Nogenlunde sådan lød det også i den nu berømte video, som var hans første på de sociale medier. Inden da var han nærmest ukendt, men da opbakningen til hans budskab voksede, fulgte Evan Mawarire op med flere videoer. Gang på gang opfordrede han folk til at sige fra over for et styre, som ”kun tilgodeser en eksklusiv elite”.

Det er ellers langtfra en ufarlig melding i et land, hvor regimet er kendt for at slå brutalt ned på politiske modstandere. Og Evan Mawarire blev da også flere gange arresteret og fængslet ”for at opildne til offentlig uorden”. Men hver gang blev han hurtigt løsladt. Tusindvis af mennesker mødte op ved retten for at kræve hans løsladelse, og advokater stod i kø for at repræsentere ham. Mawarire var overvældet over opbakningen, som han er overbevist om har at gøre med, at han er præst.

”Zimbabwe er et meget religiøst land, og for mange mennesker er præsten en meget vigtig person. Jeg tror, folk blev bekymrede for at miste deres egen præst, da jeg blev anholdt. Men netop derfor synes jeg også, det er vigtigt, at kirker og præster tager aktivt del i at skabe forandringer for vores land. Vi er måske de eneste, der reelt kan ændre noget, fordi folk lytter til os og stoler på os,” siger Evan Mawarire.

Han udelukker heller ikke, at det måske var på grund af præsteembedet, at han turde ytre sig så kritisk, som han gjorde i sine videoer. Men han fastholder, at motivationen kom ”fra hjertet som almindelig borger i Zimbabwe”.

”Jeg var bekymret for, hvor svært jeg havde ved at forsørge min familie. Og jeg håber og tror, at det først og fremmest er folks identifikation med dén følelse, som har fået dem til at bakke mig op. Jeg er meget taknemmelig for opbakningen. Og jeg tror ikke, jeg havde fået den, hvis ikke jeg også var en helt almindelig borger,” siger han.

Kort efter at militæret og massive folkelige protester tvang Mugabe at forlade præsidentposten i november 2017, blev Evan Mawarire endeligt frikendt for alle anklager. Men trods magtskiftet gør han sig ikke store forhåbninger om, at den nye præsident, Emmerson Mnangagwa, vil kunne skabe de forandringer, som befolkningen higer efter.

”Selvom Mugabe er væk, er det stort set de samme mennesker, der har magten. Vores lands mange muligheder er stadig kun for en lukket elite, som ikke deler hverken frihedsrettigheder eller materielle goder med andre,” siger præsten.

Alligevel er han overbevist om, at de folkelige protester ikke har været spildte.

”De seneste to år har vi brudt den mur af frygt, som har holdt os indespærret i så mange år. Vi tør endelig sige fra. Vi har besluttet, at vi ikke vil finde os i, at næste generation også skal have deres liv ødelagt af én enkelt mand. Jeg vil ikke tillade, at mine børn skal opleve det samme, som min farfar, min far og jeg har været igennem,” siger Evan Mawarire, der er en aktiv oppositionsstøtte.

Det er da også blevet spekuleret i, hvorvidt han selv ville tage kampen op mod Mugabe-afløseren Mnangagwa, når der til sommer er præsidentvalg i Zimbabwe. Men præsten vil ikke være præsident:

”Jeg opfatter ikke mig selv som politiker og egentlig heller ikke som aktivist. Jeg er en helt almindelig borger, og det er derfor, folk kan identificere sig med mig.”