Mauritis er det bedste land i Afrika at være barn i, hvorimod Guniea-Bissau er det land, hvor børnene har det værst.
Det viser en helt ny rapport, som kommer fra det Afrkanske Forum for Børnepolitik (ACPF). Rapporten har opstillet en lang række kriterier for, hvad der er vigtigt for børns velfærd og bedømmer 52 afrikanske lande ud fra de kriterier.
De lande, som scorer højt, er ikke nødvendigvis de lande, hvor økonomien er bedst. Lande som Kenya og Rwanda ligger forholdsvis højt på listen, selvom landenes økonomi er væsentlig dårligere end økonomien i andre afrikanske lande.
Det overrasker ikke generalsekretær i UNICEF, Steen Andersen. Han forklarer, at der kan være andre faktorer, som spiller en rolle for børns velfærd.
- Der er lande, som rent politisk har valgt at satse på børnene, og derfor har børnene det bedre i de lande. Vi har også set en sammenhæng mellem børns vilkår og antallet af kvindelige politikere. Jo flere kvindelige politikere, jo mere kan vi få igennem, siger han.
Den samlede vurdering i rapporten bygger på landenes samlede indsats i forhold til en lang række kriterier.
De er blevet bedømt ud fra deres evne til at skabe de rette juridiske og politiske rammer for at beskytte børn mod misbrug og udnyttelse. Det er også betydeligt, hvor stor en andel af budgettet, regeringen er villig til at bruge på børn, samt hvor dygtige de er til at sørge for basale behov som ernæring.
Rapporten er den første af sin art, som er lavet af en afrikansk organisation. Det giver store forventninger til resultatet, mener Dr. Salim Ahmed Salim, der tidligere har været premierminister i Tanzania og generalsekretær for Den Afrikanske Union (AU).
- Vi er overbevist om, at rapporten er et væsentligt bidrag til den offentlige orden. Det er en afrikansk rapport om afrikanske børn af en afrikansk organisationen, siger han i følge ACPFs hjemmeside.
Steen Andersen er heller ikke i tvivl om, at rapporten kan gøre en forskel, netop fordi den er lavet af en afrikansk organisation.
- Jeg tror helt sikkert at ejerskabet er vigtigt. Regeringerne har formentlig selv bidraget til arbejdet med rapporten, og det betyder noget, siger han.