Valget? Selvfølgelig er det vigtigt. Nu bliver alting forhåbentlig bedre. Jeg tjener 300 dinarer om måneden. Og ved du, hvad et kilo kød koster? 17 dinarer. Vi har ingen penge, vi kan ikke leve af det, vi tjener.
Naima er stuepige på et hotel i den tunesiske hovedstad, Tunis. Og hendes forventninger til fremtiden efter det første demokratiske valg i Tunesien i går er store: Valget skal indfri de krav om bedre levestandard, som var den egentlige årsag til jasminrevolutionen, der afsatte præsident Zine el-Abidine Ben Ali den 14. januar.
LÆS OGSÅ: Over 90 procent af tuneserne stemte
Siden er den økonomiske situation kun blevet værre. Tunesiens økonomiske vækst på omkring fire procent i 2009 er røget ned på nul i 2011, blandt andet som en direkte følge af urolighederne under det arabiske forår og den efterfølgende usikre politiske situation.
100.000 arbejdspladser er forsvundet i turistbranchen og beslægtede erhverv, fordi turisterne har holdt sig væk i 2011. 700.000 tunesere er arbejdsløse mod 500.000 sidste år, og ledigheden blandt de unge er på 30 procent, en af de højeste i verden, ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO.
Jeg var ekspedient, men min butik udbrændte under urolighederne op til den 14. januar, og siden er det ikke lykkedes mig at finde et nyt job, fortæller en ung mand.
Især har Tunesien svært ved at skaffe job til flere og flere højtuddannede unge. 200.000 unge med en universitetsuddannelse bag sig tripper i arbejdsløshedskøen.
Økonomien bliver den helt store udfordring for det nye parlament. Hvis det ikke lykkes at give befolkningen en ny forhåbning om bedre fremtidsudsigter, kan det blive den tue, der får det demokratiske læs til at vælte, siger Mahmoud Ben Romdhane.
Han er professor i økonomi ved Universitetet i Tunis. Og han er bekymret. For de udfordringer, der venter det nye parlament, er enorme.
Økonomien er gået i stå, ikke kun på grund af turisternes flugt fra urolighederne, men også fordi det administrative apparat er blevet destabiliseret, for eksempel med afsættelsen af lokale guvernører, der var knyttet til Ben Ali. Samtidig er den tunesiske økonomi blevet svækket af situationen i Libyen. Vi har taget imod 200.000 flygtninge, og 60.000 tunesere, der arbejdede i Libyen, er vendt hjem, hvilket både betyder flere arbejdsløse og et stop for de indtægter, de hentede i Libyen, siger Mahmoud Ben Romdhane.
Under Ben Ali var økonomien fuldstændig underlagt familieklanens interesser, og kun hvis man stod sig godt med magthaverne, kunne private erhvervsfolk drive forretning. Nu er det vigtigt at skabe en økonomisk retssikkerhed for erhvervslivet. Men det er også vigtigt at svare på befolkningens umiddelbare forventninger, herunder at skaffe job til de veluddannede unge, understreger Mahmoud Ben Romdhane.
Det er denne eksplosive situation, der venter de 217 nyvalgte medlemmer af det nye parlament, som i virkeligheden er en grundlovgivende forsamling. Dens væsentligste opgave bliver at udarbejde en ny, demokratisk forfatning for Tunesien, mens den praktiske regeringsudøvelse skal varetages af en regering.
Parlamentet kan udpege en ny regeringsleder, der sammensætter en ny regering. Men det er også muligt, at den nuværende regering vil få forlænget sit mandat. I så fald kan den fortsætte med at regere pr. dekret eller lade parlamentet stemme de nødvendige love igennem. Alle scenarier er mulige, siger Saïd Kaïs, specialist i forfatningsret ved Universitetet i Tunis.
Det risikerer at bekræfte tunesernes værste anelser om, at politikerne efter jasminrevolutionen vil klamre sig lige så meget til magten og privilegierne som Ben Ali-familien.
Det første problem, vi står overfor, er, at vælgerne ikke har tiltro til noget parti overhovedet. Det andet er, at de vil have resultater lige med det samme. De forventer nærmest, at vi skal betale el-regningen for dem. Jeg stemmer på dig, hvis du giver mig noget til gengæld, siger Bochra Belhadj Hamida, som er kandidat i en valgkreds syd for hovedstaden Tunis.
Op til gårsdagens valg har det svirret med rygter om, at nogle partier var i færd med at købe stemmer, og EUs valgobservatører blev under valgkampen skarpt kritiseret af den lokale presse for ikke at have grebet ind mod disse eksempler på valgsvindel.
Vi beskæftiger os med kendsgerninger, ikke med rygter, og vi har ikke fundet det mindste bevis for, at den slags reelt har fundet sted, lød svaret fra Maria Espinosa, som leder EUs 180 valg-observatører i Tunesien.
Hvor de tunesiske vælgere synes at se gårsdagens valg som afslutningen på en lang ventetid, er det i virkeligheden kun det første, spæde skridt hen imod et demokratisk Tunesien. Intet garanterer på forhånd, at den nye forfatning vil sikre frihedsrettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og kønsligestilling.
Partiernes forslag til en ny forfatning gør meget ud af styreform og mandaternes længde. Der er meget lidt fokus på nødvendigheden af at garantere demokratiske modvægte i form af for eksempel en fri presse, frie fagforeninger og så videre. Hvis vi ikke får disse kontrolinstanser i civilsamfundet, risikerer vi, at vi kun får demokrati på papiret, advarer Saïd Kaïs.
Dertil kommer, at det nye parlament ikke har fået en klar tidsramme og en skæringsdato for fremsættelsen af en ny forfatning, der kan udløse et egentligt parlaments- og præsidentvalg.
Et år bør være den maksimale varighed. Men juridisk set er det op til den grundlovgivende forsamling selv at beslutte, siger Saïd Kaïs.
Det indebærer en risiko for, at det nye parlament fortaber sig i et ingenmandsland af tovtrækkerier mellem den myriade af partier, der ventes at blive repræsenteret med en eller to mandater.
Og dertil kommer så den sociale og økonomiske udfordring til jasminrevolutionen. Som professor i økonomi Mahmoud Ben Romdhane peger på:
Revolutioner mislykkes, når de ikke er i stand til at efterkomme befolkningens forventninger om bedre levestandard.