Prøv avisen

Analyse: Mitt Romney er sidste udkald for USAs republikanere

Mitt Romney sammen med sin kone, Ann, under det republikanske partis konvent i denne uge. Foto: Robyn BeckAFP.

Taber Romney præsidentvalget, vil den amerikanske konservatisme svinge yderligere til højre med store konsekvenser for USA

Det er ikke alene præsidentposten, som står på spil, når republikaneren Mitt Romney efter partiets konvent i denne uge kaster sig ud i valgkampen mod demokraternes Barack Obama.

Præsidentvalget den 6. november vil også afgøre det republikanske partis fremtid og dermed afstikke den politiske kurs for USAs konservatisme, som i disse år slingrer voldsomt fra side til side.

LÆS OGSÅ: Romneys tale mødt med stor begejstring

Vinder Romney, vil partiets gamle garde drage et lettelsens suk. Den nye præsident vil, regner man med, i kraft af positionen som partileder med præsidentembedet i ryggen kunne trække republikanerne tilbage mod midten.

Taber han, kan det meget vel være sidste gang, partiet har nomineret en midtsøgende præsidentkandidat med det resultat, at den amerikanske konservatisme marginaliserer sig selv.

DET REPUBLIKANSKE parti er i dag meget anderledes, end det var under præsident George Bush i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne og for så vidt også under sønnen George W. Bush i første halvdel af 00erne.

Kritikken af statsmagten og betoningen af det frie initiativ er skærpet betydeligt. Men partiet har også fået en anti-elitær tone, en kompromisløshed og et anstrøg af religiøs fundamentalisme, som bekymrer den gamle garde, blandt andet i erhvervslivet.

Ikke mindst Tea Party-bevægelsen har i de senere år været bannerfører for en alt-eller-intet-politik, hvor samarbejde med demokraterne ikke accepteres, og det republikanske partis traditionelle fløj anses for en næsten lige så vigtig modstander som demokraterne.

AT DER ER ved at ske noget afgørende i det interne styrkeforhold i partiet, kan man se på sammensætningen af republikanernes partigrupper i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Andelen af moderate, der ønsker samarbejde med demokraterne baseret på vælgernes mandatmæssige sammensætning af Kongressens to kamre, er stærkt faldende.

Højrefløjen stormer frem og står nu på spring til at erobre lederposterne i de to partigrupper. Dermed vil første del af transformationen af det republikanske parti være fuldbyrdet.

DET ER POLITIKERE, som på det økonomiske område ønsker lavere skatter, frihed fra statslig indblanding og en dramatisk indskrænkning af velfærdsstaten. Værdipolitisk kræver man blandt andet en opbremsning af indvandringen og et betingelsesløst forbud mod abort.

Den traditionelle fløj frygter, at et republikansk parti med denne kurs vil afskære forbindelsen til brede vælgergrupper og blive et mindre parti, der hovedsageligt tiltrækker ældre, hvide vælgere.

Det sker nemlig på et tidspunkt, hvor USAs befolkning ændrer sig voldsomt demografisk i retning af større mangfoldighed. Sagt lidt firkantet er de traditionelle mindretal tilsammen ved at udgøre et flertal af vælgerbefolkningen.

LYKKES FØRSTE del af transformationen af partiet, er der ikke langt til anden del: erobringen af posten som præsidentkandidat. Under primærvalgene oplevede man, at Mitt Romney blev tvunget til at forlade sin midtsøgende linje for overhovedet at vinde nomineringen.

Fornylig udpegede han en af højrefløjens yndlinge, kongresmanden Paul Ryan, fordi Romney stadig ikke havde højrefløjens troværdighed. Ryan skal sikre, at de nye republikanere ikke bliver hjemme på valgdagen.

Marginaliserer det republikanske parti sig selv, vil det få store konsekvenser for USAs evne til at løse landets mest fundamentale problemer, først og fremmest det store offentlige underskud.

Den økonomiske krise ledsages allerede nu af en politisk krise, fordi de to store partier ikke kan blive enige om en kurs til at bringe økonomien tilbage på rette spor. Fortsætter højredrejningen hos republikanerne, vil denne udvikling blive yderligere forstærket.

Læs tidligere Udlandskommentarer på k.dk