Prøv avisen

Kan Afghanistan-krigen forsvares moralsk?

Tysk militær i Afghanistan. - Foto: Cpl. John Scott Rafoss

Kirkeleder skaber debat i Tyskland om, hvorvidt det er kristent rigtigt at deltage i militæraktioner

I Tyskland har lederen af den evangeliske kirkes råd, Margot Kässmann, skabt en heftig debat om landets deltagelse i de fredsbevarende styrker i Afghanistan. I en prædiken for nyligt sagde hun blandt andet, at våben åbenbart ikke bringer fred i Afghanistan, og at der derfor er behov for mere fantasi for fredens skyld.

– Intet er godt i Afghanistan, sagde hun.

Efterfølgende har hun i flere interview udtalt, at begivenhederne i Afghanistan på ingen måde kan retfærdiggøres set ud fra et kristent synspunkt. Den evangeliske biskop mener, at en militær tilstedeværelse i Afghanistan kun bør accepteres, hvis de civile projekter spiller den dominerende rolle, men hun tvivler på, om det er tilfældet i øjeblikket. Margot Kässmann understreger, at Tyskland ikke bør trække sine tropper ud af Afghanistan på nuværende tidspunkt, men samtidig lægger hun ikke skjul på, at hun aldrig har forstået, hvorfor Tyskland i det hele taget har tropper i landet.

Men Kässmann møder kraftig kritik – især fra de præster i den evangeliske kirke, der til dagligt lever blandt soldaterne i Afghanistan.

Hartwig von Schubert, der er evangelisk militærdekan for de tyske tropper i Masar-i-Sharif i Afghanistan, siger til nyhedsbureauet dpa, at han er blevet opsøgt af mange soldater, der føler sig sårede over Margot Kässmanns ytringer.

Karsten Wächter, militærdekan og præst for de tyske soldater i Kundus, udtaler til avisen Die Welt:

– Hvordan skal jeg kunne støtte soldater, der er havnet i et baghold og måske skyder eller dræber angribere i selvforsvar, når vores kirkes leder udsender budskabet, at denne krig ikke er forenelig med den kristne tro? Er det ukristent at forsvare sig selv og sine kammerater?

Tysklands evangeliske kirke udsendte i 2007 et skrift, der indeholdt en række kriterier for, hvornår militære aktioner efter kirkens mening er acceptable. For eksempel må våben kun benyttes som sidste udvej til at afværge et truende angreb, og brugen af militær skal være begrænset til at vare så kort tid som muligt. Derudover skal der være tale om mådeholdne aktioner, der står i forhold til de angreb, tropperne skal afværge.

Debatten, som Margot Kässman nu har sat i gang, handler i bund og grund om konflikten mellem to vigtige principper i den kristne tro, nemlig den kristne pligt til at vise næstekærlighed og forbuddet mod at slå ihjel. To vigtige spørgsmål i den forbindelse er, om terror retfærdiggør brugen af våben, og om kristne har ret til at slå ihjel for at forsvare hjælpeløse mennesker.

Karsten Wächter mener, at svaret er ja til begge spørgsmål.

– Det er meget vanskeligt at sikre civilbefolkningen i Afghanistan. Derfor er brugen af militær i overensstemmelse med den kristne tro, skriver Karsten Wächter.

Det samme mener Tom Koe-nigs, der er politiker for partiet De Grønne og tidligere FN-chef i Afghanistan.

– FN har forpligtet os til at hindre folkemord og forbrydelser imod menneskeheden, og FN?s Sikkerhedsråd har sagt ja til udstationeringen af soldater i Afghanistan. Af og til kan kun militær beskytte civilbefolkningen, og i disse tilfælde er brugen af militær både moralsk retfærdig og en nødvendighed, siger han.

Den katolske vicebiskop i Hamburg, Hans-Jochen Jaschke er forarget over Margot Kässmans udtalelser.

– Mange af soldaterne er netop på grund af deres kristne tro taget til Afghanistan for at hjælpe svage og udsatte. Den, der risikerer sit eget liv for at beskytte andre, er et forbillede for aktiv næstekærlighed. Derfor er det vigtigt, at kirken støtter soldaterne moralsk, siger han.

Margot Kässmann får derimod indirekte støtte fra den katolske kirkes ledelse. Ærkebiskop Robert Zollitsch, der leder den katolske biskopskonference, siger til avisen Frankfurter Rundschau, at sådan som situationen er i øjeblikket i Afghanistan, kan det ikke fortsætte. Den katolske kirkes militærbiskop, Walter Mixa, forlanger i ugeavisen Sonntagsblatt, at politikerne tager stilling til, om det fortsat er forsvarligt at have soldater i Afghanistan nu, når tropperne ikke længere er i stand til at stabilisere landet.

Adskillige af Tysklands ledende politikere reagerer afslappet på Margot Kässmanns udtalelser.

For eksempel siger kansler Angela Merkel, der selv er medlem af den evangeliske kirke, at hun ikke forstår den ophidsede diskussion.

– Jeg er vant til, at kirken udtrykker sig meget direkte om politiske temaer, siger hun til tv-stationen Phoenix.

Den tyske forsvarsminister, Karl Theodor zu Guttenberg, har haft en fortrolig samtale med Margot Kässmann og har nu indbudt hende til at besøge soldaterne i Afghanistan.

Katrin Göring-Eckardt er medlem af partiet De Grønne og derudover leder af den evangeliske kirkes synode. Hun forstår Margot Kässmans bekymringer over, at de civile projekter indtager en lavere rang end de militære aktioner i Afghanistan.

– Margot Kässmann har ramt et ømt punkt i den tyske debat, og hun har ret i, at der mangler fantasi, når det drejer sig om at skabe fred i Afghanistan, siger Katrin Göring Eckhardt.

Adskillige tyske aviser vurderer, at Margot Kässman blot har sat en debat i gang, som burde være ført for længe siden.

Det samme mener den tyske forbundspræsident, Horst Köhler.

– Jeg er ikke enig i alt, hvad Margot Kässmann siger, men vores land har brug for udtalelser som disse, siger han til avisen Die Welt.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

Margot Kässmann. - Foto: Wikimediacommons