Prøv avisen
Brexit

Udvid dit Brexit-ordforråd: Disse begreber er centrale for at kunne forstå, hvad der foregår

Den 23. juni 2016 stemte et snævert flertal af briterne for, at Storbritannien skal ud af EU. Her mere end tre år efter folkeafstemningen er de nøjagtige rammer for den historiske udtrædelse fortsat ikke på plads. Foto: Isabel Infantes/ AFP/ Ritzau Scanpix

De britiske politikeres mere og mere frustrerede forsøg på at træde ud af EU fylder meget i mediebilledet. Alligevel kan det være svært at forstå, hvad der egentligt foregår i Storbritannien. I denne miniordbog forklares de nøglebegreber, du skal kende for at forstå debatten om Brexit

Brexit
Storbritanniens udtrædelse af Den Europæiske Union. Den planlagte udtrædelse af EU blev vedtaget, da 51,9 procent af de britiske vælgere den 23. juni 2016 stemte "leave" (forlad) ved en folkeafstemning om Storbritanniens fremtid i unionen. Siden 2017 har man forhandlet om, hvordan udtrædelsen formelt skal foregå.

Artikel 50
Den artikel i EU-traktaten, som sætter rammerne for en udtrædelse. Den lyder sådan, at et potentielt EU-land, der ønsker at forlade unionen, har en toårig varslingsperiode, hvor aftalerne for en udtrædelse skal forhandles på plads. Såfremt der ikke opnås en enighed inden for den toårige periode, skal en udtrædelse ske uden en aftale. Storbritannien er det første EU-land nogensinde, der har aktiveret udtrædelsesartiklen i EU-traktaten.

Deadlines og udsættelser
Et EU-land kan få dispensation til en længere forhandlingsperiode før en endelig udtrædelse af unionen, hvis det anmoder om det, og der er komplet enighed blandt medlemslandene om berettigelsen til en udsættelse. Længden af en given udsættelse fastsættes også blandt EU's stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd. I Storbritanniens tilfælde var den første deadline den 29. marts i år, da den britiske regering aktiverede artikel 50 den 29. marts 2017, men den er efterfølgende blevet udsat ad to omgange og nu fastsat til den 31. oktober.

Hård Brexit
Betegnelse for det scenarie, hvor Storbritannien træder ud af EU uden nogen overgangsperiode eller særlige handelsaftaler. Det vil få den betydning, at Storbritannien bliver det, man betegner som et tredjeland, hvilket for eksempel Schweiz og Norge også er. Det betyder, at alle regler, afgifter og kontrolaftaler skal forhandles på ny, og at det er verdenshandelsorganisationen WTO's overordnede regler, der så gælder. Den britiske avis Financial Times har opgjort, at Storbritannien ved en hård Brexit skal genforhandle hele 759 handelsaftaler med 160 lande, heriblandt Danmark.

No deal Brexit (Ingen aftale-Brexit)
Blandes ofte sammen med en hård Brexit, men er ikke fuldstændig det samme. No deal Brexit henviser til den mulighed, at Storbritannien udtræder af EU uden nogen form for overgangsaftale eller skilsmisseaftale, som sætter rammerne for det fremtidige forhold til de andre 27 medlemslande. Det vil sige, at briterne fra dags dato for en eventuel udtrædelse vil stå uden noget form for struktureret, juridisk forhold til unionen. Dette scenarie kaldes også Hvideruslandsoptionen, da Hviderusland er det eneste europæiske land, som ikke er medlem af EU og som samtidig heller ikke har en aftale, der regulerer dets forhold til EU.

Cliff Edge (Klippeskrænten)
Betegnelsen er metaforisk og dækker over en idé om, at Storbritannien vil falde ud over en klippe, hvis man forlader EU uden en aftale, der både vil udmønte sig i et økonomisk- og politisk sammenbrud.

Blød Brexit
Betegnelse for et scenarie, hvor Storbritannien og EU indgår en handelsaftale, der betyder, at Storbritannien forbliver en del af det indre marked - og potentielt set også af EU’s toldunion. Reelt vil det betyde, at briterne dermed lover at overholde EU’s regler og love for handel af varer.

BRINO - Brexit in name only (Brexit kun af navn)
Ideen eller anklagen om, at en blødt Brexit vil betyde, at Storbritannien kun formelt vil forlade EU, men de facto forbliver i store dele af samarbejdet. Dermed vil landet være tvunget til at implementere lovgivning fra Bruxelles og fortsat betale til den fælles kasse. Det er sådan, at eksempelvis Norges forhold til EU fungerer. Norge er ikke medlem af EU, men sammen med Liechtenstein, Schweiz og Island en del af EØS, Det Europlæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det betyder, at de følger reglerne for det indre marked med fri bevægelighed af for eksempel varer og tjennesteydelser og betaler til det fælles budget, men ikke har formel indflydelse på reglernes udformning og ej heller er medlemmer af EU's toldunion.

Cake and Eat it-Brexit (At blæse og have mel i munden)
Dækker over en ide, der har hersket hos ledende britiske politikere, om, at Storbritannien både kan forlade EU og bibeholde unionens fordele. Altså, at man både kan ophøre med at skulle følge EU's fælles regler og betale til den fælles kasse, samtidigt med at man beholder unionens fordele i form af gnidningsfri handel, adgang til det fælles marked og lignende. Denne mulighed har EU-Kommissionen og de 27 andre medlemslande afvist gentagne gange.

Den irske bagstopper
I dag er der på baggrund af Storbritanniens EU-medlemskab en såkaldt usynlig grænse mellem Nordirland og Irland. Den type grænse vil man gerne bevare efter Brexit. Men når Storbritannien inklusive Nordirland forlader EU, vil landet været et tredjeland i forhold til EU. Derfor skal varer, dyr og mennesker ved grænsen til Irland kontrolleres på samme måde som eksempelvis ved grænsen mellem EU og Ukraine. Bagstopperen er en juridisk bindende garanti, der siger, at såfremt man ikke finder andre måder at forhindre genindførelse af grænsekontrol mellem den irske republik og Nordirland på, så skal enten Nordirland eller hele Storbritannien forblive i toldunionen og det indre marked. Dermed bliver grænsekontrol ikke nødvendig i perioden, indtil et alternativ er fundet. EU har stået fast på dette krav. Det sker primært for at forhindre en genopblussen af den nordirske konflikt. Langfredagsaftalen fra 1998 fjernede grænseposterne mellem Irland og Nordirland, og ifølge fredsaftalen må der ikke genindføres kontrol på den 499 kilometer lange grænse. EU-skeptikere i Storbritannien er dog ikke fans af bagstopperen, da de frygter at blive fastholdt i EU’s toldunion på den baggrund. En af disse er premierminister Boris Johnson, der har afgivet et løfte om aldrig at acceptere den irske bagstopper.

EU’s toldunion
Toldunionen sikrer, at alle EU's medlemslande er sikret de samme skatter og afgifter på varer, der kommer fra ikke-EU-lande. Samtidigt er der ikke skatter på intern handel blandt medlemslandene. Landenes handelsaftaler er ensartede, og de kan ikke forhandles på egen hånd.

Det indre marked
Det indre marked er relateret til handlen internt blandt EU-landene. Det bygger på det, man omtaler som de fire friheder, hvilket muliggør, at varer, penge, arbejdskraft og tjenesteydelser kan flyttes problemfrit mellem medlemslandene. Samtidig er det også funderet på et grundlag af ensartede standarder, hvilket betyder, at eksempelvis et køleskab kan produceres og sælges i alle EU-lande under samme vilkår, hvis det lever op til nogle fælles standarder om for eksempel levetid, produktion- og miljøforhold.

Schengen-samarbejdet
Et samarbejde mellem en række EU-lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Udgangspunktet er en ophævelse af paskontrol ved fælles grænser og fælles regler for passage af Schengen-områdets ydre grænser. Derudover indebærer samarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe kriminalitet og illegal indvandring. Det er et af de få punkter, hvor briterne faktisk har en vished om tiden efter udtrædelsen af EU. Den 4. april 2019 vedtog EU-Parlamentet nemlig en lov, der sikrer britiske statsborgere muligheden for at rejse inden for Schengen-området, hvis der sker i forbindelse med turisme eller forretning. Loven sikrer dog ikke briterne en egentlig ret til at arbejde i EU-lande. Aftalen bliver i særdeleshed relevant, hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale og træder i kraft ved dags dato for den endelige udtrædelse.

Brexit begrebslisten er udformet med hjælp fra Poul Fritz Kjær, der professor ved Department of Management, Politics and Philosophy ved CBS.