Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Brændende kirker og præster som pårørende

De sørgelige rester af en barokprædikestol midt i den ellers nyrenoverede Vor Frelser Kirke i Horsens, som tidligere på ugen blev raseret af en brand. Foto: Lars Aarø/Fokus

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

“Når man står med sodlugt i næsen og ser resterne af en udbrændt barokprædikestol, sætter det nogle tanker i gang.”

Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift, om kirkernes brandsikkerhed.

Kirkelige brande

I Vor Frelser Kirke i Horsens vil menighedsrådets medlemmer anskaffe sig en brandalarm. Eller rettere sagt, de ville nok ønske, at de havde skaffet en, før en omfattende brand i sidste uge raserede den nyrenoverede kirke, der ellers var godkendt af brandmyndighederne - men uden brandalarm.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen ser branden som et wakeupcall, men synes ikke, man skal gøre brandalarmer i kirken til et krav, for det handler om at finde pragmatiske og lokale løsninger. Desuden kan det være en dyr affære at anskaffe sig et alarmsystem, som automatisk kontakter brandvæsenet.

For 50 år siden måtte de lokale i Roskilde være vidner til en historisk brand, da Roskilde Domkirke stod i flammer. Da gik folk og græd i gaderne, fortæller historiker Jes Fabricius Møller, og domkirkens brand var forsidestof på flere af landets aviser. Helt så bredt når nyheden om branden i Horsens nok ikke ud, men de vil formentlig lære samme lektie, som folkene i Roskilde, der siden 1968 har haft brandsikring som en førsteprioritet.

Kirkelige initiativer

I denne uge har nyhedsfladen især handler om den kommende finanslov, og her har religion fået lov at spille en rolle. Regeringen ønsker nemlig at afsætte fem millioner kroner i alt om året til at sikre den globale tros- og religionsfrihed.

Det er en forøgelse af de to millioner, der i forvejen tildeles Udenrigsministeriets afdeling for tros- og religionsfrihed, som blev etableret for kun et halvt år siden, fortæller Naser Khader, udenrigsordfører for De Konservative. Tanken er, at de ekstra penge skal øremærkes til mere utraditionelle og alternative projekter.

Apropros spændende og utraditionelle projekter, så er der i denne uge blevet fundet syv finalister i jagten på Danmarks bedste kirkelige initativ 2018. Se dem her, stem på dit favoritinitiativ og bliv inspireret af de over hundrede andre gode indstillinger til Kristeligt Dagblads Initiativpris, som redaktionen har modtaget de sidste par uger.

Kirkelig kritik

Da en mand uden pårørende i sidste uge skulle begraves, måtte sognepræst Anni Albæk som nødløsning springe til tasterne. På Facebook søgte hun efter deltagere til bisættelsen, så der ville være hænder nok til at bære kisten ud af kirken, og 30 mennesker endte med at møde op.

Men er det præstens rolle at agere pårørende i disse tider, hvor ensomheden er stigende, eller er det blufærdighedskrænkende at lede efter kistebærere på et offentligt forum som facebook? Det var der delte meninger om efterfølgende, hvor præsten blev kritiseret for at hente deltagere ind for sin egen skyld.

Der har også lydt kritiske røster over organisationen Danmissions fordeling af sine midler. For selvom det strømmer ind med offentlige midler til fattigdomsbekæmpelse, bliver det beløb, som er øremærket traditionelt kirkearbejde, ikke hævet. Men generalsekretær Jørgen Skov Sørensen afviser kritikken: “Fattigdomsbekæmpelse kan i princippet ikke fylde for meget, så længe vi hele tiden sikrer os, at det sker på et stærkt kirkeligt og kristent grundlag.”

Og så skal vi lige en tur forbi de anglikanske naboer mod øst. Den britiske ateist Richard Dawkins har fået en ny idé til, hvordan man kan give børn et mere realistisk syn på religionerne og måske endda gøre dem til ateister i en ung alder: Med blodige scener fra Bibelen og Jesus, der dræber. I sin nyeste børnebog med arbejdstitlen “OMG, I think I am an Atheist” forsøger han med egne ord at hjælpe børn til at tænke selv. Kritikere advarer dog om, at hans aggressive ateisme fornægter både kultur og historie.

Ugens gudstjeneste

“Gujs frej weæ mæ jer!”

Sådan lød det på klingende “synnejysk” i sidste uge, da sognepræst Christa Hansen forestod en gudstjeneste på lokaldialekten i Hertug Hans’ Kirke i Haderslev. Det gør noget særligt ved både præst og menighed, når der tales på “hjertesproget,” som det sønderjyske opfattes som. For “ordene skal ikke først omkring hjernen, men går direkte i hjertet,” som Christa Hansen understreger.