Ugens citat:

“En besvimet præst er der ingen, der har glæde af, så hvis disse somre er fremtiden, bør der komme et bedre alternativ.”

- Sognepræst Gabrielle Nilausen, der har måttet tænke kreativt i sommerheden og bære et bælte med køleelementer under den tunge, uldne præstekjole.

Svedende præster

Sommeren i år har været rekordvarm, og det har især givet de danske præster nogle udfordringer, når de klædt i sort uldkåbe skal forestå gudstjenester, begravelser og andre kirkelige handlinger.

Flere præster foreslår derfor, om ikke der kunne laves en alternativ og lettere sommer-præstekjole for at undgå hedeslag. Som det er nu, skal man have været præst i fire år, før man kan ansøge om at få en ekstra og tyndere variant af kjolen. Men det er op til Kirkeministeriet, hvis den regel skal ændres.

Drama i menighedsrådene

Det har ikke skortet på kirkeligt drama i den seneste uge. Og biskop Marianne Christiansen har haft nok at se til af den slags i Haderslev Stift.

Først på ugen kunne man læse nyheden om, at et samlet menighedsråd i Holbøl, Sønderjylland, er trådt tilbage på grund af mistillid til den kendte præst og journalist Kristian Ditlev Jensen, der af personlige årsager har været på orlov det meste af sin ansættelsestid. På trods af møder med provst og biskop har sagen ikke kunnet løses internt, og derfor er der ekstraordinært valg til menighedsrådet dette efterår.

Ikke langt derfra, i Ulkebøl sogn ved Sønderborg, har der også været store samarbejdsproblemer mellem sognepræst Kirsten Schmidt og menighedsrådet. I denne uge så sidstnævnte sig nødsaget til at stille et ultimatum:

Præsten går. Ellers går menighedsrådet.

Kirsten Schmidt selv har ikke villet udtale sig om sagen.

Det er blandt andet konflikter som de ovenfor nævnte, der gør det sværere og sværere at få mobiliseret folk til at sidde i menighedsråd, og sognet vil i lang tid derefter lugte lidt af splittelse.

Og der er generelt et højt konfliktniveau i folkekirken, forklarer psykolog fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Det skyldes både, at der er uklare ledelseslinjer, og at konflikterne ofte får lov til at eskalere gennem flere år, før der bliver taget hånd om dem.

Virkelyst i kirkerne

Hvert år hylder Kristeligt Dagblad kirkernes idérigdom, når vi med Initiativprisen kårer Danmarks bedste kirkelige initiativ. Igen i år kan læserne sende et tip om et kirkeligt initiativ, der fortjener at blive hædret. Og årets veloplagte dommerpanel består af forfatter Anne-Lise Marstrand, præst og politiker Christian Langballe, Søren Abildgaard fra Landsforeningen af Menighedsråd, sidste års vinder fra Familienetværket Tabita Jørgensen, Aarhus-biskoppen Henrik Wigh-Poulsen og tidligere chefredaktør Anna Libak.

Hvem fortjener at få en saltvandsindsprøjtning på 25.000 kroner til at fortsætte det gode arbejde? Send en email med beskrivelsen af det initiativ, du synes skal vinde, til initiativ@kristendom.dk. Vinderen kåres i avisen den 15. september.

Tre hurtige

FANGET: “Kvinden med den tunge kuffert,” som en 60-årig norsk kvinde blev kaldt i Third Ears populære podcast produceret for Politiken, er på færde igen. Hun er tidligere dømt for en lang række af tyverier og bedragerier begået mod især kirker og klostre, og har senest været under mistanke for en række lignende kriminelle forhold. Men nu har politiet fået fat i hende, og hun er varetægtsfængslet.

UNDFANGET: Hvert syvende danske par oplever fertilitetsproblemer. En ny udgivelse skal med udgangspunkt i en tekstnær læsning af Bibelen guide ufrivilligt barnløse kristne med at finde vej i etikken omkring fertilitetsbehandling.

TILDÆKKET: “Postkasser og bankrøvere.” Det er, hvad burkaklædte kvinder ligner, ifølge den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson. Men den slags tale er med til at legitimere hadforbrydelser mod burkaklædte kvinder, mener kritikere, og derfor har Storbritanniens konservative regeringsparti indledt en undersøgelse mod ham.

Ugens tanke

Kristendommen er af mange blevet set som en stige, vi som europæere er klatret op ad, mens vi har bygget vores civilisations hus. Herefter kunne vi sparke stigen væk og sidde trygt på toppen af det hele.

Men det billede er misvisende, mener forfatter Kasper Støvring. I stedet bør europæerne se kristendommen som et stillads, man både kan klatre op ad - men som også er et nødvendigt fundament. Og hvis stilladset fjernes, kan vi ikke restaurere civilisationens hus i krisetider.

Det skriver de andre

Folkekirken vil sikre bedre trivsel i børnefamilien
<em>Jyllands-Posten</em>

Konservative imamer står i vejen for kvinders frihed
<em>Information</em>

Portræt: Ateisten, der blev præst i Holbøl
JyskeVestkysten

Georg Metz: Burkaer, Sørine og den maskerede arrogance
Information