Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Nyt om evolutionsgate og katolsk helgenbesøg

Præst Mads Jakob Jakobsen fra Sønderborg har sammen med biskop Marianne Christiansen været i centrum af en debat om tro og videnskab, der begyndte med en artikel, præsten skrev til sit lokale kirkeblad. Foto: Lene Esthave

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

“Sagen er med rette blevet set som en indsnævring af forkyndelsesfriheden i folkekirken. Man kan som præst stille sig skeptisk over for mange grundtanker i kristendommen, men man kan tilsyneladende ikke have et afvigende syn på evolutionslæren. Det er ikke rimeligt.

- Anders Ellebæk Madsen, kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad, om evolutionspræstesagen.

Mere evolution

Debatten om “evolutionsgate” er fortsat langt ind i denne uge, og flere kirkelige aktører melder sig nu på banen i en diskussion, der efterhånden handler om alt fra ytringsfrihed til magtmisbrug.

Kort fortalt handler det om, at sognepræst i Sønderborg Mads Jakob Jakobsen i oktober skrev en kritisk artikel i det lokale kirkeblad om evolutionsteorien, som han betvivlede og beskyldte for at være årsag til et moralsk forkasteligt verdenssyn. Det medførte en biskoppelig påtale fra Marianne Christiansen med opfordring om at tage imod efteruddannelse i forholdet mellem naturvidenskab og tro.

Teologiprofessor Svend Andersen fra Aarhus Universitet retter, ligesom biskoppen, skytset mod præstens begavelse og kalder hans udsagn for “intellektuel uredelighed”:

“Det bør der faktisk ikke være plads til i den danske folkekirke. Der må være en nedre grænse for præsters intellektuelle niveau.”

Men det lader ikke til at skorte på intelligens eller viden om naturvidenskab hos Mads Jakob Jakobsen, der i gymnasietiden deltog i landsdækkende fysik- og kemikonkurrencer, og i øvrigt bliver beskrevet som “en perfekt kollega”. Læs portrættet af den evolutionskritiske præst her.

Hvad siger præsten selv, nu hvor sagen er vokset ud over sognegrænserne? Mads Jakob Jakobsen mener, at biskoppen har fejllæst hans artikel og understreger forskellen på to ord: Evolutionsteori og evolutionslære. Hans kritik går på dem, der opfatter “evolutionslæren” som den absolutte, endegyldige og uimodsigelse sandhed om Jordens skabelse.

Hvad angår biskop Marianne Christiansen, får hendes håndtering af sagen hårde ord med på vejen fra retsteolog Kristine Garde. Hun skriver i et debatindlæg, at biskoppens håndtering er uskøn og tenderer magtmisbrug, og at Marianne Christiansen har gjort en læresag ud af teologisk uenighed. Biskoppen selv forsvarer sig med, at præsten ved at skrive sine holdninger i kirkebladet gør dem repræsentative for folkekirken.

Hvorfor er denne sag blevet så stor? Det skyldes ifølge flere kirkelige iagttagere, at kreationisme stort set aldrig har været et tema i den teologiske debat i Danmark. Men i takt med, at færre danskere kan forstå tysk, begynder yngre teologer at orientere sig væk fra tysksproget teologi og hen mod engelsksproget teologi, der har en historisk konflikt mellem evolution og kreationisme, vurderer teologilektor Bo Kristian Holm. Samme toner lyder fra lektor i videnskabshistorie Hans Henrik Hjermitslev, der spørger, om den amerikanske kreationisme langsomt er ved at vinde indpas i Danmark? Læs hans kronik her.

En konflikt kommer sjældent alene, for det viser sig, at biskoppen og sognepræsten allerede har en anden stridssag kørende. Det handler om, hvorvidt det var i orden, at Mads Jakob Jakobsen blev erklæret inhabil, da hans kollega Anders Raahauge skulle ansættes. De to var nemlig i forvejen kollegaer, da Raahauge var ansat som vikar i sognet. Sagen blev anket til Kirkeministeriet, hvor den stadig ligger og er under behandling.

And now for something completely different.

Færre præstegårde

Nu skal det handle om præstegårde - eller rettere sagt mangel på præstegårde. Nye tal viser, at hver sjette præstegård er forsvundet på blot 10 år. Det skyldes blandt andet sognesammenlægninger, og at de gamle præstegårde oftere bliver sat til salg end restaureret. Samtidig får Præsteforeningen flere henvendelser fra medlemmer, der efterspørger en tjenestebolig - både når det gælder storbyen, hvor præsterne knapt har råd til at bo, og på landet, hvor mange frygter at købe et hus, de ikke kan komme af med igen.

Den vestjyske by Brejning er et af de steder, hvor præstegården er blevet nedlagt og alle kulturelle aktiviteter flyttet over i det lokale kirkecenter. Sognets præst blev nemlig gift med en landmand og flyttede ind hos ham, og for menighedsrådsmedlem Mette Strøm er det en helt naturlig udvikling, at alt kirkeliv nu er samlet i kirkecenteret:

“Jeg tror, den udvikling er naturlig. Læreren bor jo heller ikke i sammenhæng med skolen længere.”

Ugens refleksion

“Hvis den Gud, du tror på, fandtes, så havde han forbandet pædofile præster for længe siden”, lød det for nylig fra komiker Jonatan Spang i tv-programmet “Tæt på sandheden”.

Hvad siger det om danskernes gudsbillede at anskue magtesløshed og Gud på den måde? I ugens refleksion skriver sygehuspræst Lotte Blicher Mørk om hvilken fortælling om kristendommen, præsterne præsenterer danskerne for, om hvor Gud er i lidelsen, og om hvordan man - selv når det skal gå lidt tjept - kan give folk håb frem for teologisk forvirring.

Ugens relikvier

Kender du “den lille blomst”? Det er kælenavnet for en af den katolske kirkes mest populære helgener, franske Thérèse af Lisieux (1873-1897). Hun er blevet sammenlignet med Frans af Assisi og er kendt og respekteret for at have levet ydmygt og i tillid til Gud. For få år siden blev hendes forældres relikvier også helgenkårede, og de jordiske rester af alle tre personer har i denne uge været på en missionsrejse post mortem rundt i danske katolske kirker, hvor fremmødte har kunnet ære relikvierne og bede foran dem.

Det skriver de andre