Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Kirkelige organisationer er ramt af kristen blufærdighed

"Det er en unødvendig udvanding, at en ellers stærkt profileret kirkelig organisation ikke er mere tydelig om sin kristne og kirkelige identitet. Det er at sælge ud af sit brand,” mener professor om Folkekirkens Nødhjælps nye kernefortælling. Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

“Blufærdigheden over for kristendommen bunder dybere end i en bestemt kirkelig organisations kultur. Det ligner mest en grundskade på den danske folkesjæl.”

- Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør gennem 25 år på avisen, om de kristne organisationers kristendoms-tabu.

O kristelighed!

“Jo, jeg arbejder i en kristen organisation - men vi er ikke meget kristne.”

Sådan kan det lyde undskyldende til familiefester, hvis man er ansat i en af Danmarks kirkelige organisationer. Iagttagere peger på, at der er en tendens til kirkelig blufærdighed i de kristne organisationer.

Men nu skal det være slut, melder Folkekirkens Nødhjælp ud. De har efter en længere intern arbejdsproces for at nedbryde kristendomstabuet formuleret en ny kernefortælling om, hvem de er. Her tolker de så det kristne værdi-grundlag med ord som ”næstekærlighed”, ”medmenneskelig”, ”handlekraftig”, ”ansvarlig” og ”respektfuld.”

Godt så. Men hvis denne nye kernefortælling skal afspejle, hvor kirkelig organisationen er, er det en ommer, lyder den skrappe kritik fra flere iagttagere, der kalder det en udvanding af kristen identitet, der tangerer banaliteter.

Hos verdens næststørste humanitære organisation, katolske Caritas, kalder man kristendommen en del af organisationens dna. For nye medarbejdere er det et naturligt led i ansættelsesproceduren, at man skal overveje, om man kan se sig selv i et personalemøde med sang, bibeltekst og Fadervor.

O kirkens ansatte ...

Der er varslet strejke fra april, lyder det nu efter et fastlåst forhandlingsforløb om overenskomster for offentligt ansatte. Blandt de 750.000 overenskomstansatte, som kan ende med at skulle strejke, gemmer der sig præster og kirkefunktionærer som gravere, organister og kordegne.

Sammenbruddet i forhandlingerne kan derfor komme til at betyde, at nogle af forårets konfirmander må nøjes med en vikarpræst, eller at begravelser må udsættes eller ændres til kremeringer.

O videnskabelighed

Det at tro på Gud kan da godt sammenlignes med at tro på held i terningekast ... Eller hvad? Tilsyneladende, ifølge en ny undersøgelse udført at to lektorer fra Aarhus Universitets institut for kultur og kommunikation, der har undersøgt danskernes tro anno 2018. I en række spørgsmål, uddelt som spørgeskemaer på sociale medier, er i alt 2200 deltagere blevet bedt om at forholde sig til, om de tror på zombier, Gud og videnskabelige fænomener som vacciner.

Men nu hvor resultatet foreligger, får undersøgelsen fagligt smæk. Kollegiale videnskabsfolk fra religions- og teologiafdelinger på landets universiteter kalder undersøgelsen for umetodisk og fake news. Undersøgelsens ophavsmænd afviser selvfølgelig kritikken, men indrømmer, at det måske var lidt frækt af dem at sætte så mange spørgsmål i samme bås.

Ugens person

Hvem kan glemme præsten, der ikke troede på Gud?

Da sognepræst Thorkild Grosbøll i sin bog "En sten i skoen" i 2003 skrev, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud, gik medierne amok, og debatten kom til at følge ham i mange år derefter.

I denne uge fyldte den kontroversielle præst så 70 år, og i den anledning fortalte Grosbøll endnu engang, hvad det var, han egentlig mente, da han røg på listen over de største læremæssige balladesager i folkekirken.

Det skriver de andre:

Muslimske kvinder modtager stor erstatning efter krænkelse på politistation
24nyt

Jødisk mindesmærke skaber konflikt i Polen
Berlingske

Inger Støjberg: Ghettoudspil handler også om religion
Dr.dk