Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Opgør med præstemanglen og løbske salmer

I dag synger danske kirkegængerne meget hurtigere end bare for 50 år siden. Til gengæld lyder det formentlig bedre nu, end dengang Martin Luther sammenlignede menighedens sang med et æselskrig. Foto: Kåre Gade

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

“Tidligere var salmesangen kendetegnet ved en høj grad af anarki, hvor menigheden skrålede med af fuld hals uden at følge en fast takt. Vi må forestille os en sang, der var fuldstændig asynkron. Det var ret beset kaos."

Ulrik Spang-Hanssen, professor i orgelspil ved Det Jyske Musikkonservatorium, om salmernes hastighed og standard i hedengangne tider.

Løbske salmer

Snapper du efter vejret, når du synger salmer i kirken? Det vil nogen formentlig gøre, for i løbet af en årrække er salmernes tempo røget i vejret. For blot få århundreder siden tog det op til syv gange længere tid at synge de danske salmer. Det viser en hymnologisk undersøgelse lavet af orgelprofessor Ulrik Spang-Hanssen fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Hans arbejde med den danske salmeskat har bragt ham tilbage til tekster fra 1790, hvor sangen i kirken blev kaldt ”et raat Skrig uden reen Intonation og Sammensætning.” Så meget for de gode gamle dage.

Pianist og entertainer Sigurd Barrett, der i øjeblikket rejser landet rundt med sit show om salmer for store og små, kender godt til det at sidde i en kirke og tænke, at der synges for hurtigt. Men så igen mener han også, at det kan hjælpe på forståelsen af teksten, når man sætter tempoet lidt op.

Opgør med præstemanglen

Det skal ikke kun være teologer, der kan blive præster. I en 10-årig prøveperiode ønsker Kirkeministeriets “Udvalg om præstemangel” at åbne op for, at akademikere kan tage en teologisk tillægsuddannelse på to til tre år.

Der er tale om at genoplive en tidligere afprøvet ordning ved navn “akademikerbestemmelsen,” som er noget bredere og lettere tilgængelig, end den nuværende paragraf 2-ordning, som tillader akademikere med erhvervserfaring at søge om en teologisk eksamen.

Da forslaget gælder akademikere uanset fag, undrer det derfor nogle, at økonomer og kemikere for eksempel vil få lettere ved at blive præster end lærere med linjefag i kristendom - blot fordi sidstnævnte ikke kan kalde sig akademikere.

Nyheden har fået en meget blandet modtagelse. Blandt præster, som allerede har fået foden indenfor i kirken gennem paragraf 2-ordningen, er der blandede reaktioner på betænkningen, og mens forslaget får medvind og opbakning fra blandt andet formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Viborg Stifts biskop og kirkeministeren, lyder der skepsis fra den tidligere teologiske dekan Steffen Kjeldgaard-Petersen:

“Hvis det, man åbner for, potentielt indeholder en svækkelse af det akademisk-teologiske niveau, skal man være på vagt,” siger han.

Forslaget med de nye alternative veje til præstegerningen er fint, lyder det fra repræsentanter for det privatejede teologiske institut Menighedsfakultetet. Men når det samtidig bliver sværere at få anerkendt de alternative præsteuddannelser, svarer det til at sløjfe en motorvej for i stedet at bygge en landevej ved siden af, vurderer skribenterne, der kalder situationen intet mindre end “grotesk.”

En anden kritik kommer fra teologistuderende Morten Bangsgaard, der lader pilen pege tilbage på folkekirken selv og spørger: Gør kirken nok for at bygge bro til de teologistuderende? Kunne man starte her med studiejobs og præstepraktik, foreslår debattøren, i stedet for at hente akademikere ind, som det er forsøgt gjort før?

Diskussionen fortsætter. Og husk, at hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende læserbreve til avisen på debat@k.dk.

Årets initiativ

Vinderen af årets Initiativpris er fundet - eller rettere sagt vinderne. Ud af de syv nominerede kirkelige initiativer blev årets dommerpanel enige om, at drop in-dåb - et initiativ fra Vesterbro Sogn i København - vinder årets Initiativpris og dermed også 25.000 kroner.

Man skal nemlig stille sig der, hvor folk er, var kommentaren fra tidligere chefredaktør for Berlingske Anna Libak, der sad i jury ved prisuddelingen. Og det mener hun, at drop in-dåb formår at gøre.

Stort tillykke herfra - og husk, at du kan se alle de 113 tilmeldte initiativer fra hele landet, og måske blive inspireret til selv at starte nye initiativer.

Mød også sidste års vinder af Initiativprisen, Tabita Jørgensen, som på vegne af Familienetværket i Aarhus takker for anerkendelsen. For som hun fortæller avisen: “Det, vi gør, er at sprede lys i det mørkeste af det mørkeste.”

Det skriver de andre

  • Baptistmenighed opløses efter 121 år
    Fyens Amts Avis
  • Endnu engang smadrer amatør spansk kirkekunst
    Politiken
  • Som ung var Paula Larrain arrig ateist. Det er hun ikke længere
    Berlingske