Ugens citat:
“Det kan godt være, at jeg vil kigge forbi engang i mellem med en bajer i inderlommen, og hvis der er én, som kunne lide en bajer, så hælde lidt øl ned til ham. Han skulle jo nødig tørste.”
Kåre Steinmeier, bruger af Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg, om det nye gravsted for socialt udsatte i Silkeborg.
Der er blevet oprettet en ny fælles gravplads for brugerne af Kirkens Korshær i Silkeborg. Ofte ender organisationen med at stå for de socialt udsattes begravelser, og nu er der derfor kommet et sted, hvor de kan blive begravet og efterfølgende mindet i fællesskab.
Religiøsitet i Brøndby
Et spektakulært religiøst fænomen ramte landet i denne uge, da en lille indisk kvindelig guru ved navn Amma indtog Brøndby Hallen. Hun var i Danmark for at give knus - det er det, hun gør - og knus blev der uddelt, til omtrent 7000 mennesker.
Amma rejser rundt i hele verden for at vise moderlig kærlighed i sin reneste form, forklarer hun selv. For denne kærlighed kan alle forstå uanset sprog og religion, og den er med til at gøre verden til et bedre sted.
Men Ammas løfter om kærlighed er tomme, lyder det fra kritikere, der kalder hende et udtryk for en ærgerlig tendens til ikke at ville gå i dybden med noget.
Men det er samtidig også dét, der har gjort Amma så populær i hele verden, for hendes omfavnelse kan passe ind i de fleste religiøse universer, og det, at hun omfavner individet, er lige i tidens ånd, mener lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger.
Noget, der til gengæld ikke er i tidens ånd i Danmark, er kristen mystik, lyder det fra den bogaktuelle forfatter og musiker Lars Muhl. Han mener, at der mangler et element af mystik i vestlig kristendom i dag, og at Luther med Reformationen var medvirkende til at smide Jesusbarnet og den dertil hørende mystik ud med badevandet. Resultatet er, at Vesten derfor er overladt til at skulle forstå alting med intellektet, og det går ud over den åndsvidenskabelige dimension, skriver Lars Buhl i en kronik.
Kirkedrama i Ukraine
Der udspiller sig et kirkeligt drama af historiske dimensioner i Ukraine for tiden. Kort fortalt handler det om, at to af Ukraines tre ortodokse kirkesamfund er blevet gjort uafhængige af deres hidtidige moderskib, det russiske patriakat i Moskva. De ukrainske kirker skal fremover være “autokefale” - altså selvstændige - under Kijev-patriarkatet, og "tilladelsen" til at forlade den russiske kirke har ukrainerne fået af den ortodokse kirkes åndelige overhoved, patriarken i Konstantinopel (Tyrkiet).
Men beslutningen har i forlængelse af de politiske og militære stridigheder mellem Rusland og Ukraine over blandt andet Krim-annekteringen fået russerne op i det røde felt:
“Patriarkatet i Konstantinopel har overskredet en rød linje”, sagde en russisk kirkelig talsmand på tv, og nu har Moskva afbrudt den diplomatiske forbindelse til Konstantinopel.
Forvirret over balladen? Det handler om mere end stolthed og landegrænser. Det handler om, om ukrainerne tror nok på deres hjemstavns hellighed til, at de kan vide sig frelste over at komme i kirker, der er ukrainske. For adskillige af de ukrainere, som Kristeligt Dagblad har talt med, mener, at der går en ubrudt linje fra Jesu lære til nutidens kanoniske kirke i Moskva. Så selvom Kijev er Østeuropas Jerusalem, er der usikkerhed, om det er helligt nok.
Ugens hyldest
“Forestil dig, at du har læst et eventyr af H.C. Andersen og efterfølgende skal analysere det i dansktimen. Men H.C. Andersen i egen person sidder i klasselokalet og overhører analysen.”
Sådan bliver professor emeritus i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten beskrevet af sin fagkollega, ph.d. og adjunkt Rasmus Dreyer, i en kronik i anledning af førstnævntes 80 års fødselsdag.
Her kalder han professoren for “Danmarks største nulevende teolog”, i hvert fald målt i antallet af publicerede sider. Den tidligere professor forskede i kirkehistorie med stor kærlighed til kilderne. For som han engang citeres for at have sagt:
"Quod non in actis, non in mundo - hvad der ikke findes i kilderne, findes ikke i verden."
Det skriver de andre
- Sinéad O’Connor er blevet muslism. Nu hedder hun Shuhada
Politiken - Vatikanet forbyder Odense at bruge katolske helgennavne
Fyens Stiftstidende - Børn fortæller andre børn om deres tro i ny DR Ultra-serie
<em>Dr.dk</em>