Ugens kirkenyheder: Svindende erindringskultur og en moderne burka-Voltaire

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Unge kvinder i niqab taler med pressen, der er mødt op foran Christiansborg i anledning af den algierske rigmand Rachid Nekkaz' besøg i København. I baggrunden står Marcus Knuth (V) og ser til.
Unge kvinder i niqab taler med pressen, der er mødt op foran Christiansborg i anledning af den algierske rigmand Rachid Nekkaz' besøg i København. I baggrunden står Marcus Knuth (V) og ser til. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix.

Ugens citat:

"Politik og religion kan virkelig skille folk ad."

Nanna Andreasen, TV 2 Lorry-redaktør, om hvorfor tv-stationen ikke tillader religiøse eller politiske fællesskaber i konkurrencen "Danmarks bedste fællesskab."

Erindringskultur på deroute

Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige, sagde Jesus. Han kan næppe have hentydet til folkekirkens gravsteder, for her kan det faktisk være en fordel at have lidt på kistebunden, når der er dødsfald i familien. Engangsbeløbene i forbindelse med erhvervelse af kiste- og urnegravsteder er på himmelflugt og løber nemlig nemt op i 4000-12.000 kroner.

Det duer ikke – kirken og kirkegården skal være for hele folket, er holdningen i flere provstier, hvor man nu vil gøre op med de høje priser på kiste- og urnegravsteder. I Aabenraa er man gået så langt, som at det fremover skal være gratis at oprette og forny gravsteder:

”Når man har betalt til folkekirken hele livet, er det ikke rimeligt også at skulle betale for et gravsted,” forklarer provst.

Andre steder oplever man, at familiemedlemmer kan finde på at sløjfe et familiegravsted inden fredningstiden er ovre. Og så hænger kirkegårdspersonalet på at passe gravstedet, indtil det udløber.

8 ud af 10 døde kremeres i dag, og stadig flere får spredt deres aske eller vil have urnen i de ukendtes fællesgrav. Begravelseskulturen er i forandring i retning af en øget minimalisme - man vil ikke være til besvær i døden. Men i takt med at grave sløjfes, mister vi en fælles og individuel erindringskultur. Gravfred sikrer erindringen, skriver chefredaktør Erik Bjerager i en leder.

Erindringskultur på deroute II

Gravfreden er også truet for digterpræsten Kaj Munk. Der står et stenkors på stedet, hvor han blev fundet dræbt vest for Silkeborg. Men korset er placeret klos op ad et autoværn. Derfor vil kommunen erstatte stenen med en mindeplade, flytte stenen nogle meter væk fra vejbanen og etablere en mindelund rundt om stenen.

Planerne er dog blevet mødt med protester fra Kaj Munk-Vennekredsen, der kalder det i strid med afdøde præsteenke Lise Munks ønske.

Demokrati på deroute

Jeg er en muslimsk udgave af Voltaire,” lød det for nylig fra den algierske rigmand Rachid Nekkaz, der har gjort sig bemærket ved at rejse rundt og betale bøder på vegne af muslimske kvinder, der rammes af europæiske tildækningsforbud. Og nu vil han gøre det samme i Danmark, med henvisning til den franske oplysningsfilosof og liberalist.

Men danske liberalister køber den ikke - manden underminerer dansk lovgivning, mener Venstres udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth.

Og nu vi er ved Knuth og hans forsvar for demokratiet, så kan han sammen med to andre politikere se frem til at blive slæbt i retten af imam og leder af Exitcirklen Sherin Khankan. Hun har nu sagsøgt de tre for injurier på grund af den diskussion om hendes personlige forhold til blandt andet sharia-lovgivning, der fulgte med tildelingen af satspuljemidler til Exitcirklen.

Sherin Khankan kalder Marcus Knuth og co.s opførsel for “demokratiundergravende” - men Knuth skriver på Facebook, at han ser frem til at forsvare sine synspunkter i retten.

Fællesskab på deroute

TV 2 leder efter Danmarks bedste fællesskab - men det må ikke være et religiøst eller politisk fællesskab, lød det tidligere på ugen. Den besked faldt dog i dårlig jord hos FrikirkeNet, der kaldte det diskrimination. Nu trækker TV 2 i land, kalder formuleringen “uheldig” og tillader alle fællesskaber - såfremt de "er inkluderende.

Ugens person

Pave Frans kunne i denne uge fejre fem år som folkets pave. Mød manden, der ikke ville være katolsk overhoved, men som formentlig har skabt større interesse for kirken end nogen af hans forgængere - som teologiprofessor Peter Lodberg udtrykker det:

"For fem år siden stod den katolske kirke både i en dyb indre og offentlig krise, men i løbet af imponerende kort tid har pave Frans formået at skabe et helt andet og mindre kritisk mediebillede."

Det skriver de andre:

Ny præst i Mjølnerparken fik “skudsikker” præstekjole.
<em>Berlingske</em>

Religiøse ledere har en del af ansvaret for at forhindre fremtidens overbefolkning, mener religionshistoriker.
<em>Politiken</em>

Den irske helgen Sankt Patrick var en overklassedreng, der blev slave og kristen forkynder.
Historienet.dk