Rita Carlsen blev så perpleks, at hun ikke selv tog barnet op. I stedet hentede hun hjælp ved skranken på stationen.

”Der ligger et lille barn inde på toilettet,” sagde hun til personalet.

En ansat på stationen fulgte med hen til toilettet og løftede forsigtigt spædbarnet op. Det var en lille pige.

Rita Carlsen skyndte sig videre for at nå sit tog med en følelse af, at den lille nu var i gode hænder. Hun havde vanskeligt ved at fatte, at nogle forældre havde efterladt så lille et menneske lige der. Samtidig var hun glad for, at babyen trods alt lå inden døre på et tidspunkt af dagen, hvor den sandsynligvis ville blive fundet.

Falckredderne Tommy Madsen og Thomas Larsen kørte ambulancen, der kort efter parkerede foran Ringsted Station. Politiet havde modtaget alarmopkaldet klokken 10.17.

Thomas Larsen fik den lille pige i sine ­arme, og selvom han ikke selv var far til ­barnet, blev han overvældet af den enorme følelse af samhørighed, der gennemstrømmede ham.

Han og Tommy var enige om, at de kunne have taget barnet med sig hjem omgående, og han sagde til sig selv, at han ikke kunne give slip på dette dejlige barn. Samtidig håbede han, at moderen til den lille pige ville komme på bedre tanker og hente sin datter. Da han senere udtalte sig til pressen, appellerede han til hende:

”Hent dit vidunderlige barn. Ingen ulykke kan være så stor, at det ikke kan opvejes af lykken ved at have et barn.”

”UKENDT PIGE 0 år”. Sådan skrev børnelæge Torben Bille med versaler i hjørnet af indlæggelsesjournalen.

Han var på vagt på Holbæk Centralsygehus den 10. juni 1997, da et spædbarn blev indlagt til undersøgelse og observation. Hun var blevet overført fra Ringsted Sygehus samme dag.

Torben Bille undersøgte hende både den dag og dagen efter og kunne konstatere, at hun lignede de fleste andre spædbørn.

Hun var velskabt, på ingen måde under­ernæret, og vejede 3200 gram. Hun havde blondt hår og blå øjne.

En jordemoder, der også havde tilset pigen, var ude af stand til at fastslå, om barnet var blevet født ved hjælp af en jordemoder, eller om det var en hjemmefødsel. På navlestumpen kunne hun konstatere, at barnet var fem-syv dage gammelt.

På sygehuset kom lægerne også frem til, at pigen med den meget lyse hud måtte være dansk eller nordisk. Hun bar ikke præg af vanrøgt. Nærmest tværtimod kunne sundhedspersonalet konstatere, at hun lige havde fået mad, inden hun svøbt i frottéhåndklæderne blev efterladt på toilettets gulv.

Håndklæderne, et lysegrønt og et hvidt af mærket ”Beaver”, som blev forhandlet i Jysk Sengetøjslager, var, dagen efter at den lille pige blev fundet, det eneste spor, politiet havde.

”Det er alt, hvad vi har at gå efter,” sagde vicepolitiinspektør Henrik Søby.

Politiet formodede, at den lille pige ikke havde ligget længe på gulvet, og at det var sandsynligt, at hun var kommet med toget fra enten Fyn eller København kort tid for­inden. Politiet betragtede det udelukkende som en social sag, og at der næppe ville blive rejst sigtelse mod den, der var gået fra barnet:

”Jeg vil gøre kvinden opmærksom på, at hun intet kriminelt har foretaget sig. Hun kommer ikke i fængsel for det, hun har gjort. Det bliver udelukkende en sag mellem moderen og de sociale myndigheder,” sagde Henrik Søby, som også understregede, at nogen måtte vide noget.

”Jeg tror ikke på, at en pige kan føde i hemmelighed og pleje sit barn i fem dage, uden at nogen får nys om det. Der må simpelthen være nogen, som ved, hvem der er mor til det barn.”

Babyer sover mere trygt, når de kan høre hinandens klynk, snorke- og hjertelyde.

I en seng på Slagelse Børne og Unge Center – også kaldet Bakkehuset – lå to nyfødte piger og sov. De var begge akutanbragt på børnehjemmet, der modtog børn i alderen nul til seks år. De to spædbørn lå tæt for at berolige hinanden, nu hvor de ikke havde en far eller mor at putte sig ind til.

Den ene pige var registreret som ”10.6” i journalerne og havde kun boet på centeret i ganske få dage. Men hun var allerede så kendt, at de fleste danskere, der fulgte bare lidt med i nyhedsstrømmen, ville vide, hvem hun var, når de hørte navnet ”10.6”. Siden hun den 10. juni var blevet fundet på Ringsted Station, havde blandt andet TV-Avisen konsekvent omtalt hende sådan.

Viceforstander på Bakkehuset Aase ­Andersen ville dog ikke høre tale om, at et barn under hendes vinger skulle have et så sterilt navn. I stedet besluttede hun og personalet på stedet at kalde pigen ”Sofie”.

De syntes, at hun var sådan en dejlig pige, og hun var hurtigt blevet alles øjesten, selvom hun også var meget urolig. Det var tydeligt for personalet, at Sofie savnede sin mor. Selvom de gjorde alt for at beskytte hende, var det mærkbart, at hun var blevet budt meget det seneste døgn.

Når hun vågnede, blev hun øjeblikkeligt taget op, og der var personale til at tage sig af hende 24 timer i døgnet.

For selvom hun kun var cirka en uge gammel, oplevede hun også al den virak, der var omkring hende, kunne Aase Andersen mærke.

Sofie måtte være blevet ammet af sin biologiske mor i sine første dage i livet. I hvert fald var den lille pige ikke god til at tage ­sutteflaske.

”Når først et barn har fået bryst, så ved hun godt, hvad der er bedst,” mente viceforstanderen.

Ringsted Kommune havde med vilje handlet hurtigt og anbragt Sofie i trygge rammer på Bakkehuset. Og læger, psykologer og sundhedsplejersker anbefalede, at hun hurtigst muligt skulle i plejefamilie for at sikre en tidlig tilknytning.

”Vi kan ikke gå og vente på, at der dukker en mor op. Vi håber selvfølgelig, at hun kommer frem, men i øjeblikket er vi nødt til at handle ud fra den værst tænkelige situation. Vi arbejder på snarest at få barnet i ­familiepleje,” sagde direktør for børne- og kulturforvaltningen i Ringsted Kommune, Torben Lyster.

Kommunen havde allerede modtaget cirka 50 breve fra barnløse par, der var interesserede i at blive plejeforældre for lille Sofie.

Kort efter at historien om det lille hittebarn var blevet offentligt kendt, fik politiet omkring 20 henvendelser, som de ville undersøge. Blandt andet havde nogen set et par med en lille baby sidde i ventesalen på stationen, kort før babyen blev fundet.

Politiet ville ligeledes via hospitalerne kontrollere, om alle de piger, der havde samme alder som det fundne spædbarn, ­også stadig var sammen med deres mor. Men som Ringsted Politi understregede:

Hvis moderen havde skjult eller været ­uvidende om sin graviditet og havde født uden for hospitalet, blev det meget vanskeligt at finde hende.

Læs andet kapitel her.

  Læs også