Der er youtubere og instagrammere, der er influencere i hobetal. De kommer i alle afskygninger og beskæftiger sig med snart sagt hvad som helst. Lige fra makeup og styling over gaming til kagebagning. De udleverer nøje afmålte dele af deres liv og færden, og bliver betalt i reklamepenge og sponsorater.
Det kan nemt lyde som overfladisk underholdning, og er det muligvis også, men der er influencers, som interesserer sig for de lidt mere seriøse emner, og som giver lidt mere af dem selv. Nogle af dem taler om Gud og tro, og der er nogle, der endog forkynder og missionerer.
En af dem er 19-årige Niklas Vibe Lund fra Grindsted. Han startede sin YouTube-kanal ”Hverdagstanker” for få måneder siden. Er han influencer, må han siges at tilhøre sidstnævnte type.
Hans videoer varer omtrent tre minutter, har indtil videre mellem 40 og små 400 views, og som kanalens navn afslører, er der stor bredde i de spørgsmål, der tages under behandling.
Nogle af spørgsmålene er meget jordnære: ”Må kristne se Netflix?”, ”Må man gerne drikke alkohol, når man er kristen?” og ”Må kristne gerne være kærester?”. Andre er mere luftige: ”Hvor er Gud?”, ”Hvad er det smukke i verden?” og ”Hvorfor er der så meget ondt i verden, hvis Gud er god?”.
Fælles for dem alle er, at det er spørgsmål, der skal skabe et rum for refleksion og samtale om tro, om livet og om Gud.
”Oftest har jeg en kristen vinkel på emnerne. Det er målrettet unge kristne i efterskolealderen. Jeg prøver også at nå ud til folk, der ikke har en kristen baggrund, for jeg håber, at det er noget, som kan være til gavn for alle mennesker. Om man tror på Jesus eller Buddha, det er ikke så vigtigt,” forklarer Niklas Vibe Lund, der har sabbatår og skal på højskole lige om lidt. Han er frivillig i Indre Mission, og så er drømmen at læse teologi, og det selvom han ikke er barn af en udpræget troende familie.
Unge kristne i dag
Niklas Vibe Lund fremhæver det, at videoerne kan nå ud til så mange, som en klar fordel ved YouTube. Materialet kan afspilles igen og igen, og man kan dele det med hinanden. Man kan også nemmere inkorporere humor, klippe sekvenserne til og fremhæve gode formuleringer.
”Men jeg vil til enhver tid foretrække én til én-samtalen. Hverdagstanker kan ikke leve, hvis mennesker ikke snakker sammen. Kanalen er et hjælpemiddel til at starte samtalen,” forklarer han.
”Jeg har et stort ønske om, at mennesker skal komme tættere på Jesus og på Gud, for det tror jeg er godt. Men succeskriteriet er at åbne op for snakken om livets store spørgsmål. Vi må ikke lade liv, død og tro være tabubelagte emner,” uddyber han.
Kanalen blev til i samarbejde med Indre Mission og er rettet mod unge kristne i efterskolealderen.
”Det kan være virkelig svært at være ung kristen i dag. Den generelle holdning i gymnasiet for eksempel er jo, at kristendom og tro er noget humbug. Så man skal virkelig ofte forsvare sin tro over for sine klassekammerater, men faktisk ofte også over for læreren. Det kan være ret overvældende, særligt fordi unge kristne sjældent er helt afklarede med, hvad de egentligt tror på. Der bliver skrevet bøger om, hvordan man går i gymnasiet som kristen. Men det er jo bare at omgås andre mennesker, det behøver ikke være så svært,” fortæller Niklas Vibe Lund.
Niklas Vibe Lund beskriver, hvordan mange unge kristne søger mod kristne efterskoler på grund af dårlige oplevelser i folkeskolen. Her møder de et fællesskab, hvor de kan dyrke deres tro i ro og fred. Slagsiden er bare, ifølge Niklas Vibe Lund, at de lever i en osteklokke, hvor de ikke rigtigt bliver konfronteret med andre end deres ligesindede.
”På gymnasiet møder de pludselig rigtig mange, der har helt andre holdninger, og som er kritiske over for det at være kristen. Det kan være rigtig svært. Jeg oplevede det selv i Kristen Forbund for Studerende, der mødes i et frikvarter en gang om ugen. Her spiste vi kage sammen og holdt andagt. Der var det som om, at flere havde behov for at lukke døren og skjule, hvad vi lavede, så alle de andre ikke opdagede, at vi var kristne. Det er virkelig ærgerligt,” fortæller han.
Udover det sædvanlige pubertære, hormonerne og det stormombruste ungdomsliv, er der en del ting at tage stilling til for de unge kristne. Mange står måske i dilemmaer om tro, og så er der en del usagte ting inden for det kristne miljø.
”Jeg har altid haft opbakning hjemmefra til det, jeg havde lyst til, og det tror jeg har givet mig rigtigt meget. Der er nogle kristne forældre, som kan være enormt svære at danse med, hvis deres børn ikke vælger den kristne vej. Jeg har ofte sagt, at lige på det punkt, så er jeg rigtigt glad for, at mine forældre ikke er kristne. De fleste vil jo ikke skuffe deres forældre, men nogle gange til gymnasiefesten kan det lokke helt vildt at spille med i øl-bowling eller tage et shot. Min holdning er, at hvis det smutter, så skidt med det, for det var jo i den ånd, Jesus levede: At ja, det kan smutte, og så må man op på hesten igen. Mange kristne forældre eller de her unge ved ikke, hvordan de skal navigere i den her ungdomskultur, og så kan det bare gå galt. Kristne forældre elsker jo deres børn lige så højt som alle andre, de vil bare deres børn det bedste,” understreger Niklas Vibe Lund.
”Men det unge kristne liv er jo sindssygt fedt. Hvis ikke det var fedt, ville man vælge det fra. Der jo en grund til, at Indre Missions Ungdom er så stor, og at der bliver ved med at være kirkekredse fyldt med unge mennesker, som bliver ved med at komme til.”
Hellere kirken end den lokale
Niklas Vibe Lunds forældre har ”taget det virkeligt pænt,” at han en dag kom hjem fra en kristen sommerlejr med kristen musik og en ny overbevisning.
”Efterhånden har de indset, at det er mere end bare sådan noget karismatisk, spirituelt noget. At det handler om livet, fællesskab og glæde. Men troen kom til mig lidt fra den ene dag til den anden. Cirka et år efter spurgte jeg min far, hvad han egentlig syntes om det, hvor han svarede ’hellere at du sidder i kirken, end at du sidder nede på den lokale’. Det tror jeg, mange forældre ville kunne forstå,” fortæller han muntert.
Hans forældre er lidt mere skeptiske over for det missionske arbejde. De synes for eksempel, at det at servere kaffe for fulde mennesker i nattelivet er at udnytte, at folk har drukket. Det kan Niklas Vibe Lund på en måde godt forstå:
”Og så tror jeg, at de er bange for, at jeg trækker noget ned over hovedet på nogen. Det har jeg slet ingen ambitioner om. Mine ikke-troende venner, som jeg møder på den måde i nattelivet, spørger, hvorfor vi deler kaffe ud. Der er jo ikke nogen fulde mennesker, der gider at drikke kaffe, siger de. Mit svar er altid, at vi vil bare gerne give et eller andet, og kaffe er det eneste, vi har. Så det handler mest af alt om at give. Vores missionsarbejde handler mere om at lytte til det, som mennesker har på hjerte end at fortælle dem, hvad vi har på hjerte.”