Menu Søg Prøv avisen

Ungdomsoprøret

I år er det 50 år siden, at ungdomsoprøret brød ud og sendte franske studerende på gaderne med brosten og barrikader. Det er de unge parisiske studerendes fortjeneste, at det netop er året 1968, der er gået over i historien som et begreb og som et andet ord for ungdomsoprøret. Men ungdommens oprør begyndte allerede i 1960 og var en næsten global krampetrækning med fælles slogans som modstanden mod Vietnamkrigen og fælles kampmetoder som universitetsbesættelser og sit-ins.  Læs mere om ungdomsoprøret i dette tema. Her undersøger Kristeligt Dagblad også, om protestkulturen er gået i arv til de unge anno 2018. Hvad bør unge gøre oprør mod i dag?
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion
1968
Af Morten Mikkelsen, Stinne Andreasen, Rasmus Fahrendorff, Mikkel Møller Jørgensen, Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen, Benjamin Krasnik, Mikkel Poulsen og Evander Pedersen

Gør oprør! – En slagsang til blomsterbørns børnebørn

Hvad bør unge gøre oprør mod? I anledning af 50-året for ungdomsoprøret har Kristeligt Dagblad har Kristeligt Dagblad spurgt 10 unge debattører og skrevet deres svar sammen til en oprørssang

2. 1968
Af Morten Mikkelsen

Billedserie: 1968 er revolternes myteomspundne år

Den 22. marts 1968 indledte en gruppe franske studerende de begivenheder, som skulle gå over i historien som studenteroprøret. I de efterfølgende fem årtier er årstallet blevet gjort til samlebetegnelse for en hel generation og en lang række protester, opstande, uroligheder og livsstilsopbrud, som fandt sted over det meste af verden. Her er 18 billeder, der bidrager til historien om året, der blev et begreb

Af Birthe Pedersen

Da ungdommen gjorde oprør

Paris var et af de sidste steder, ungdomsoprøret brød ud. Fra Berkeley til Tokyo og fra København til Senegal havde de studerende for længst udviklet de demonstrationsformer og de slagord, som skulle gå over i historien som "Maj 68"

3. Interviews med 1968'ere
1968
Af Morten Mikkelsen og Rasmus Fahrendorff

Det er trist, hvis ungdommen ­ikke har en ­utopi i sig

Niels Skousen tilbragte en stor del af 1968 med at øve sig på guitaren for at kunne eftergøre forbilleder som Jacques Brel og Bob Dylan. I hans version forener 1968-fortællingen fremtidstro med desillusion, realisme med utopi og elektrisk musik med poesi

Af Kitte Fabricius

I 1968 blev studenterformand kaldt både gemytlig og pamper

I et portræt her i avisen i 1968 var der ros til formanden for Studenterrådet på Københavns Universitet, Christian S. Nissen. Selv husker den tidligere DR-generaldirektør det historiske år som mindre rosenrødt

Fem fortællinger om ungdomsoprøret

1968 blev året, hvor de unge talte autoriteterne midt imod. Kristeligt Dagblad har spurgt fem markante mennesker, hvad de lavede i 1968, og hvordan de blev berørt af begivenhederne

Af Bjørg Tulinius

Tidligere studenterleder: Studenteroprøret var nødvendigt, men fik også uheldige konsekvenser

Mihail Larsen var en af de ledende skikkelser under studenteroprøret på Aarhus Universitet. Dengang ønskede de studerende at nedlægge professorvældet og indføre mere demokrati ved at give politikerne mere magt over universiteterne. Men det sidste var en fejl, der kom til at bane vejen for et erhvervsrettet universitet uden klassisk dannelse

4. Borgerrettigheder
Af Nikolaj Christensen

Martin Luther King (1929-1968)

Han kæmpede kompromisløst for frihed og retfærdighed for alle amerikanere uanset race. Og han fandt styrken til at kæmpe i sin tro. Læs om Martin Luther King og se videoer om hans liv og død

5. Ungdomsoprør og stoffer
Af Britta Søndergaard

50 år efter forskes der igen i psykedeliske stoffer

Efter i årevis at være dømt ude undersøger seriøse forskere på Rigshospitalet og i udlandet virkningen af psykedeliske svampe og LSD. Håbet er, at stofferne kan indgå i behandlingen af lidelser som depression og angst

6. Vietnamkrigen og oprøret
Af Birthe Pedersen

Kampen om Amerikas sjæl

40 år efter afslutningen på Vietnamkrigen er amerikanerne stadig ikke blevet enige om, hvilken lære de skal uddrage af den konflikt, der udløste et samfundsoprør i Vesten

7. Debat - arven fra 68
Debat
Af Jacob Munk

Studerende: #MeToo viser skyggesiden af 68’er-generationens seksuelle frigørelse

Vi har meget godt at takke 68’er-generationen for, men den frie seksualitet er ikke et af de goder. Ved at blive taget ud af sin ramme i parforholdet og ægteskabet er seksualiteten blevet gjort triviel og – hvad værre er – til et farligt værktøj i magtsyge mænds hænder, skriver studerende

8. Ungdomsoprør anno 2018?
Mediekommentar
Jesper Bacher

Hatten af for et tiltrængt ungdomsoprør

DR 3 har i uge 12 påtaget sig at yde deres bidrag til et tiltrængt ungdomsoprør, der hilses velkomment af sognepræst Jesper Bacher

Af Frederik Fogde

Vi har brug for et ungdomsoprør

Ungdommen kan ikke leve på den forrige generations tankegods, siger Olav Hesseldahl. Han er medstifter og talsmand for Ungdommens Folkemøde, der begynder i dag

Meike Sørensen

Den artige generation: Hvorfor har vi unge opgivet at forme samfundet?

Vi unge fravælger engagementet i karrierens navn, for vores egen fremtids skyld. Og det gør os ikke meget bedre end politikerne på Christiansborg. Det skaber nemlig en generation med lige så tykke skyklapper. En generation, der glemmer, at det er den, som skal definere fremtiden, skriver studerende

9. Bøger om ungdomsoprøret
Af Michael Bach Henriksen

Blomsterbørn på barrikaderne

Ungdomsoprøret var rigt på slogans. Bog går bag om overskrifterne og undersøger arven fra 1968

Bøger fra udlandet
Af Michael Bach Henriksen

Den monumentale værdidebat i kølvandet på Vietnamkrigen

Amerikanerne diskuterer atter Vietnamkrigen efter ny tv-serie og bogen ”A Rift in the Earth”, der handler om den voldsomme debat, landet blev kastet ud i, da man skulle udforme et passende mindesmærke over krigen

10. Seneste
Af Bjørg Tulinius

Tidligere studenterleder: Studenteroprøret var nødvendigt, men fik også uheldige konsekvenser

Mihail Larsen var en af de ledende skikkelser under studenteroprøret på Aarhus Universitet. Dengang ønskede de studerende at nedlægge professorvældet og indføre mere demokrati ved at give politikerne mere magt over universiteterne. Men det sidste var en fejl, der kom til at bane vejen for et erhvervsrettet universitet uden klassisk dannelse

Af Morten Mikkelsen, Britta Søndergaard og Amalie Pil Sørensen

50 år efter ungdomsoprøret: 2018-ungdommen har sat oprøret på museum

Ingen generation har som 68’erne sat standarden for, hvordan unge bør bekæmpe forældregenerationen og det etablerede system. Det ideal har ungdomsforskere svært ved at finde spor af hos nutidens unge, der gerne bruger deres forældre som rollemodeller og ikke ser noget behov for oprør

Af Amalie Pil Sørensen

Thomas Korsgaard: Her er mit ungdomsoprør

Forfatter Thomas Korsgaard har haft lange perioder, hvor han ikke har haft kontakt til sin familie. Man tager langt renere og klarere beslutninger uden disse omsorgsfulde personer, der giver råd ud fra egen såkaldt livserfaring, siger han

Af Amalie Pil Sørensen

Teologistuderende: Her er mit ungdomsoprør

Teologistuderende Kristoffer Kruse har gjort oprør mod tendensen til, at kristendommen ses som irrelevant og uintelligent, siger han

Af Evander Pedersen

Alex Vanopslagh: Her er mit ungdomsoprør

Medlem af borgerrepræsentationen i København Alex Vanopslagh (LA) har gjort oprør mod den socialdemokratiske konkurrencestat gennem sit arbejde i Liberal Alliance, siger han

Se flere