Den gode nyhed er, at de fleste skolebørn har det godt. Den dårlige nyhed er, at et for stort mindretal ikke trives. Det siger Mette Rasmussen, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed og projektleder for den undersøgelse om fysisk og psykisk sundhed blandt folkeskolebørn, der netop er udkommet.
Undersøgelsen er blevet udført blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever siden begyndelsen af 1980’erne og giver derfor et godt grundlag for sammenligning.
“Fra 2010-2014 blev pigernes mentale sundhed markant forværret, og der var store kønsforskelle, så vi var meget spændte på at se, hvordan det så ud nu. Men vi ser desværre ingen fald, men stagnering og enkelte steder stigninger,” siger Mette Rasmussen.
Mange unge svarer nemlig, at de er ensomme, nervøse og kede af det. Flere mangler også en at være fortrolig med og mange bruger lang tid foran skærmen hver dag.
Især de ældre piger oplever problemer med helbred og trivsel. Mange har lavt selvværd, og næsten halvdelen af pigerne på 15 år føler sig overvægtige. Selvom det reelt kun er 18 procent af de 15-årige, der har problemer med vægten.
Mette Rasmussen påpeger, at der faktisk er sket et lille fald i andelen af piger, der opfatter sig selv som for tykke, men bekymringen dukker op tidligt.
Hos de 13-årige piger er det 41 procent, der mener, at de er for tykke, og blandt de 11-årige piger er det en lille tredjedel.
Synnøve Holm Hørup er psykolog ved Kognitiv Terapi København og møder mange mennesker, der lider under et forvrænget billede af deres eget udseende, og hun oplever, at der kommer flere til.
“Der er noget, der tyder på, at flere har tendens til at tænke dårligere om deres udseende,” siger Synnøve Holm Hørup.
Hun gætter på, at de mange redigerede og retoucherede billeder på sociale medier har en effekt, fordi vi sammenligner os med dem i den tro, at det er normen.
“Samtidig ser børn og unge også færre gennemsnitlige kroppe. Blandt andet fordi færre vil vise deres krop i omklædningsrummet, og det er alvorligt, for utilfredsheden kan præge deres handlinger, være forstyrrende og hæmmende,” siger hun.
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen kalder det sørgeligt, at så mange unge er utilfredse med sig selv og ikke føler sig gode nok, og hun tror, at det i høj grad hænger sammen med, at de ikke har nogen at tale med.
“Der, hvor jeg kan blive helt ramt, er, når jeg møder unge i min praksis, som oplever en ensomhed og en følelse af ikke at have nogen at snakke med og gå til med deres problemer. De er lidt en forladt flok. De mangler en fortrolighed og kontakt med andre mennesker og især de voksne. Og det kan jeg godt forstå, for vi overlader dem mere til sig selv end tidligere. Samtidig er livet blevet sværere og verden mere kompleks. Der stilles større krav til børnene fra en tidligere alder. Blandt andet til deres udseende og tøj, som der er mere fokus på end for bare 25 år siden," siger hun og tilbyder også en anden forklaring:
“Det er også vigtigt at sige, at det er en svær livsfase, hvor de unge skal finde sig selv. De er søgende og de stiller meget store eksistentielle spørgsmål. De er ved at forstå livet, og det kan føles tungt,” siger hun.
Alligevel mener hun, at de voksne skal tage sig sammen og gøre noget ved det.
Også Mette Rasmussen mener, at undersøgelsen giver god grund til at være ekstra opmærksom.
“Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er meget normalt, at de unge oplever det som en svær tid. Og jo, det er det, men en af undersøgelsens styrker er, at den kan vise udviklingen over tid og her går kurverne den gale vej i et omfang, vi ikke kan ignorere. Så vi er endnu ikke lykkedes her.”