Efter masseskyderi i USA: Gud fikser ikke det her

Eter masseskyderiet i Californien onsdag udskammes amerikanske politikere for at opfordre til 'bøn' for ofrene i stedet for til våbenlovreform

Folk har spontant sat lys op foran politiafspærringen ved sundhedscenteret i San Bernardino. På skiltet står der "Prayers" (bønner), men onsdag udskammes amerikanske politikere for at opfordre til 'bøn' for ofrene i stedet for til våbenlovreform.
Folk har spontant sat lys op foran politiafspærringen ved sundhedscenteret i San Bernardino. På skiltet står der "Prayers" (bønner), men onsdag udskammes amerikanske politikere for at opfordre til 'bøn' for ofrene i stedet for til våbenlovreform. . Foto: Monica Almeida/The New Yorj Times.

”Gud fikser ikke det her”. Sådan skrev den store tabloidavis New York Daily News i blokbogstaver på sin torsdagsforside som en spydig kommentar til de mange amerikanske politikere, der efter masseskyderiet på et sundhedscenter i San Bernardino i Californien onsdag erklærede, at de ”beder” for ofrene og disses familier.

Skyderiet, der blev begået af to tungt bevæbnede gerningsmænd, tog livet af 14 mennesker og sårede 21 andre.

”Mens det seneste parti uskyldige amerikanere efterlades i pytter af blod, fortsætter kujoner, der virkelig kunne gøre en ende på skydevåbenplagen, at gemme sig bag meningsløse banaliteter,” raser New York Daily News videre på den opsigtsvækkende forside. 

Avisen illustrerer pointen med tweets fra flere republikanske præsidentkandidater, som også efter tidligere masseskyderier har talt om bøn, men som nægter at bakke op om en strammere våbenlovgivning i USA.

”Vores bønner er med ofrene, deres familier og redderne i San Bernardino, der frivilligt sætter sig selv i fare for at redde andre,” skriver eksempelvis senator Ted Cruz. 

”Mine tanker og bønner er med skudofrene og deres familier i San Bernardino,” skriver den tidligere hjernekirurg Ben Carson. 

Flere andre liberale medier og kommentatorer vendte ligeledes deres vrede over massakren i San Bernardino mod de, der opfordrer til ”tanker og bønner”.

”Prøv dette: Hold op med at tænke. Hold op med at bede. Slå Einsteins definition af 'vanvid' op. Begynd at handle på tiltag, der forebygger våbenvold,” skriver eksempelvis Zack Ford, der er redaktør på det venstredrejede medie ThinkProgress, på Twitter.

Den udbredte fortørnelse over bønserklæringerne fik magasinet The Atlantics skribent Emma Green til at døbe fænomenet ”prayer shaming” (bønsudskamning).

”Der var engang i amerikansk historie, hvor liberale og konservative delte et sprog om Gud, men det er tydeligvis ikke længere tilfældet; enhver anråbelse af tro opfattes som et underforstået forsvar for højreorienterede politiske overbevisninger,” konstaterer Emma Green. 

Konservative amerikanere tager da også anstød af den såkaldte ”bønsudskamning”. I det konservative medie The Federalist skriver kommentatoren Mollie Ziegler Hemingway, at venstreorienterede journalister er ”dårlige til at forstå” religiøse praksisser såsom bøn, som er en stor del af mange amerikaneres hverdag. 

”Der er ingen konflikt mellem at bede til Gud og anden handling,” konstaterer hun. 

I avisen Washington Post er mediekommentatoren Callum Borchers inde på noget af det samme. Bøn er ”en lang og nobel tradition”, hvis formål misforstås af de, der ”bønsudskammer”, skriver han.

”Folk beder ikke, fordi de forventer, at Gud vil gøre deres liv – eller verdenen – perfekt. De fremkommer med begæringer, ganske vist, men de forstår, at Gud kan have andre planer. For det meste beder de til Gud om at påvirke dem, ikke det modsatte,” skriver Callum Borchers.

Flere kommentatorer peger på, at det stærkeste bevis på, at bøn fortsat har en rolle at spille under nationale tragedier, kommer fra de, der gennemlevede mareridtet i San Bernardino på egen krop.

”Bed for os,” skrev en ung kvinde i en sms til sin far, mens hun sammen med kolleger gemte sig for kugleregnen i sundhedscentret.