Tre religioner, én idé: Nyt interreligiøst fællesskab blomstrer i USA

Det umuliges kunst – at samle de tre abrahamitiske religioner på samme matrikel – er blevet til virkelighed i USA. I Nebraska har man opført en tre-i-en-helligdom kaldt ”Tri-Faith,” som skal modvirke stereotype forestillinger om ”de andres religion”

De tre abrahamitiske religioner trives side om side i det amerikanske TriFaith Initiative. Her får rabbiner Aryeh Azriel og præst Eric Elnes sig et godt grin ved en mindehøjtidelighed for ofrene ved den 11. september.
De tre abrahamitiske religioner trives side om side i det amerikanske TriFaith Initiative. Her får rabbiner Aryeh Azriel og præst Eric Elnes sig et godt grin ved en mindehøjtidelighed for ofrene ved den 11. september. . Foto: Laura Paulsen.

Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;} ”En præst, en rabbiner og en imam kom ind på en bar…”. Det lyder som begyndelsen på en dårlig vittighed, men i Omaha, Nebraska, ligger dette billede ikke langt fra virkeligheden. Erstat baren med en fællesbygning for kristne, jøder og muslimer, og du har Tri-Faith: Et interreligiøst samarbejde, der lægger op til fælles forståelse og venskabsbånd mellem religioner.

Midt i det store USA ligger byen Omaha, Nebraska. Her er der blevet skabt et bygningskompleks, hvor jøder, kristne og muslimer kan tilbede hver deres gud side om side. Det skriver Tablet Magazine. Komplekset indeholder både en synagoge, en kirke og en moske, samt en fællesbygning. Der er også et omfangsrigt udendørsområde fyldt med blomster, vand og plæner. Her er der plads til både samtaler og tankestrømninger på tværs af religiøse forskelle.

Billedet viser hvordan trosretningernes medlemmer dannede en fredscirkel for sammen at mindes ofrene ved den 11. september.
Billedet viser hvordan trosretningernes medlemmer dannede en fredscirkel for sammen at mindes ofrene ved den 11. september. Foto: Laura Paulsen

”Tri-Faith,” som den nye helligdom kaldes, er det første interreligiøse initiativ af sin slags i USA. Folkene bag mener, at en af årsagerne til, at det er muligt at binde venskabsbånd religionerne imellem netop i Omaha kan være, at det er en demokratisk by i et ellers republikansk område.

Parkeringsplads førte til interreligiøst samarbejde
De første tanker om at samle de tre religioners helligsteder begyndte i december 2005 med en diskussion mellem de jødiske og muslimske overhoveder i byen om noget så profant som parkeringspladser.

Her så man det praktiske i, at de forskellige helligsteder ikke trækker folk til på de samme dage, og at det derfor ville være muligt at udnytte et stort parkeringsområde til fulde, hvis de tre religiøse retninger deles om det.

Og da både overhovederne for det jødiske og det muslimske fællesskab i byen ønskede at flytte til et nyt område, opstod idéen til det interreligiøse samarbejde og placeringen af de forskellige helligsteder tæt på hinanden.

Det kristne fællesskab i byen blev også inviteret med. De bifaldt idéen, og med dem blev ringen sluttet i november 2006.

Menighedernes opbakning
Herefter fulgte, at de religiøse grupperingers menigheder også skulle være med på idéen. Det var langt de fleste: Den jødiske gren af Tri-Faith mistede kun opbakning fra én ud af menighedens 700 familier. Det kristne frafald var lidt højere: Omkring 100 ud af 600 familier.

Mohamad Jamal Daoudi, imamen tilknyttet Tri-Faith, var bevidst om, at Tri-Faith kunne være for progressivt for nogle af Omahas mere konservative muslimske borgere. Alligevel oplevede moskeen et stort fremmøde, og de religiøse ledere er ikke i tvivl om, at samarbejdet på tværs af de religiøse grupperinger er det hele værd.

I 2011 købte de tre grupper et område i det vestlige Omaha, og i september 2013 blev den nye jødiske synagoge indviet. Under denne ceremoni udtalte rabbiner Eric Yoffie, at dagen var ”et stort og historisk øjeblik i amerikansk jødedoms historie”.

Respekt bygger broer
Fælles blev forgangsmændene enige om Tri-Faiths overordnede vision: ”At bygge broer af respekt, tillid og accept, at udfordre stereotyper på tværs af grupperne, at lære af hinanden og at modvirke indflydelser fra ekstremister og folk drevet af had”.

De religiøse ledere for hver gruppe afholder desuden fælles kurser, der skal uddanne menighederne og skabe forståelse for de ligheder, som findes mellem de forskellige religioner.

Alt i alt er Tri-Faith et progressivt forsøg på at fremme solidaritet og bekæmpe stereotypisering af medlemmer fra de andre religiøse grupper i den abrahamitiske treenighed.

Som Mohamad Jamal Daoudi, udtaler: ”Vi stammer alle fra Adam og Eva. Vi er én familie.”