”Vi står alle 100 procent bag målet: En retfærdig indplacering i det offentlige arbejdsmarkeds lønhierarki”. Sådan lød et af indlæggene på Dansk Sygeplejeråds Facebookprofil, efter at det mandag stod klart, at 5000 sygeplejersker skal i strejke fra natten til lørdag. Det er især en græsrodsmobilisering på sociale medier, der har afgjort, at et stort flertal på 66,7 procent af de afgivne stemmer afviste et mæglingsforslag, selvom ledelsen i Dansk Sygeplejeråd havde anbefalet et ja. Og selvom der ved den første afstemning i marts kun var et knebent flertal for et nej.
Strejken får nu konsekvenser for ikke-akutte patienter på sygehusafdelinger og kommuner landet over. For eksempel vil borgere, der skal have en ny hofte, komme til at vente længere på operation.
Konflikten bunder i mange års utilfredshed med sygeplejerskernes indplacering i tjenestemandsreformen fra 1969, der ifølge flere utilfredse sygeplejersker stadig giver et lønefterslæb, fordi flere kvindefag dengang blev placeret lavere i lønhierarkiet end mandefag.
”Det er et nej fra græsrødderne, og det er lykkedes at mobilisere mange af dem, der stemte ja til overenskomsten i marts, til nu at stemme nej blandt andet via sociale medier, og det er utraditionelt, når organisationen har anbefalet at stemme ja,” siger lektor Nana Wesley Hansen fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet.
Hun peger på, at også medlemmer af pædagogernes organisation BUPL og sosu’erne i fagforeningen FOA er utilfredse med deres løn. Alligevel lykkedes det ledere i disse to fagforeninger at få medlemmerne til at stemme ja til overenskomsten med den argumentation, at resultatet var det bedst opnåelige under coronakrisen. Dansk Sygeplejeråds ledelse har også anbefalet et ja på betingelse af, at der blev oprettet en lønkomité, som skal kigge på de grundlæggende lønstrukturer i det offentlige.
”Mange års utilfredshed med lønnen og indplaceringen i 1969 var også årsagen til, at sygeplejersker, sosu’er og pædagoger strejkede i 2008. Dengang opnåede ingen af grupperne ret meget ved at strejke,” siger Nana Wesley Hansen.
Arbejdsmarkedsforskeren har svært ved at se, at sygeplejerskerne vil opnå et ekstraordinært lønløft ved den aktuelle strejke.
”Jeg vil tro, at strejken får lov til at løbe lidt tid. Så vil der komme et lovindgreb fra politikerne på Christiansborg, hvor man vil skele til det mæglingsforslag, der allerede ligger. Hvis man giver noget særligt til sygeplejerskerne denne gang, bliver andre grupper, der også er kvindedominerede, utilfredse, og så vil de stille krav ved næste overenskomstforhandling,” lyder det fra Nana Wesley Hansen.
Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har tidligere beregnet, at det samlet vil koste 15-20 milliarder kroner årligt, hvis landets sygeplejersker og andre offentligt dominerede kvindefag skal på niveau med tilsvarende mandefag.
Arbejdsmarkedsforsker professor emeritus Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer også, at det kan blive svært for sygeplejerskerne at opnå et lønløft i den aktuelle konflikt.
”Historisk har socialdemokratiske regeringer ikke tøvet med regeringsindgreb i faglige konflikter, og hvis det bliver resultatet, så tror jeg ikke, at sygeplejerskerne opnår højere løn. Der er også blandt arbejdsgivere en opfattelse af, at det ikke skal kunne betale sig for en faggruppe at gå enegang. Politikerne er i en catch 22-situation. Hvis de giver efter for en faggruppes krav, vil der komme krav fra andre grupper,” forklarer Henning Jørgensen.