I den vesttyske by Sinzig blev mennesker for en uge siden revet ud af deres søvn af naboernes skrig og forlod deres hus i nattøj. Andre, som boede på første sal, vågnede først, da byen i delstaten Rheinland-Pfalz lignede et sølandskab. Og så var der dem, der var hjælpeløse over for de ekstreme oversvømmelser, som kostede mindst 170 mennesker livet i Tyskland. På bostedet Lebenshilfe, 200 meter fra en af Rhinens bifloder, mistede 12 psykisk handicappede mennesker livet. Det tog knap et minut, før stueetagen blev oversvømmet, skriver avisen Süddeutsche Zeitung.
I går klokken 18.00 ringede kirker i hele Tyskland med klokkerne for at mindes og bede for ofrene for katastrofen.
Følgevirkningerne af de ekstreme oversvømmelser er ikke alene fornyet spredning af den allestedsnærværende coronavirus, smittefarer fra lig og dyrekadavere, mangel på medicin og utilstrækkelig kapacitet til affaldsforbrænding i de ødelagte byer, som det fremgår af en rapport fra det tyske indenrigsministerium.
Nej, følgevirkningerne rækker endnu længere i et Tyskland, som om to måneder, den 26. september, går til forbundsdagsvalg. Tyskerne diskuterer, om katastrofen med de mange døde kunne være undgået, hvis landet havde været bedre forberedt på det ekstreme vejr. Som den tyske forlægger Gabor Steingart skriver på sin blog, er det ”intet mindre end vores stats evne til at fungere, som blev testet af vejrguderne”.
”Det, der kalder allermest på en forklaring, er antallet af ofre,” siger Ernst Rauch, chefklimatolog i forsikringsselskabet Munich Re, til avisen Handelsblatt.
Oversvømmelser kan blive afgørende for det forestående valg, hvor det kristendemokratiske CDU og miljøpartiet De Grønne længe har stået som hovedkonkurrenter. Sjældent har konsekvenserne af klimakrisen været så present i den tyske bevidsthed som nu, da det ekstreme vejr er trængt ind i folks stuer.
”De forfærdelige begivenheder har skyllet klimabeskyttelse tilbage til toppen af den politiske dagsorden,” skriver Süddeutsche Zeitungs stedfortrædende chefredaktør Alexandra Föderl-Schmid, mens ugeavisen Die Zeit på sin forside spørger: ”Oversvømmelseskatastrofe: er dette bare begyndelsen?”
Katastrofen var da også det første, Angela Merkel talte om, da CDU’s forbundskansler i torsdags indledte sin sidste årlige sommerpressekonference, inden hun går af efter 16 år på kanslerposten, når tyskerne har stemt til efteråret.
”På dette tidspunkt sørger vi over tabet af 170 mennesker,” sagde hun i Berlin og forsvarede forbundsregeringens klimapolitik, som De Grønne kritiserer for at være fodslæbende.
”Jeg har gjort en stor indsats i mit politiske liv for, at vi i det mindste kunne gå denne vej,” svarede hun med henvisning til Paris-aftalen og EU-landenes CO2-budgetter.
”Set i forhold til målet om at holde sig under to graders global opvarmning er der ikke sket nok,” medgav kansleren, som i midten af 1990’erne var tysk miljøminister.
Det ekstreme uvejr er et højpolitisk tema. Tyske politikere ved, hvor afgørende det var for den daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröders valgsejr, at han under oversvømmelser ved Elben i 2002 troppede beslutsomt op iført gummistøvler. Både Merkel og partiernes kanslerkandidater – De Grønnes Annalena Baerbock, den socialdemokratiske finansminister Olaf Scholz og CDU’s Armin Laschet – har besøgt katastrofeområderne med løfter om hjælp.
CDU-formand Armin Laschet gjorde dog en dårlig figur, da han under et pressemøde et øjeblik stod leende i baggrunden, mens forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier talte om de omkomne og de mange ødelæggelser som et nationalt traume.
Billedet af den leende Laschet gik landet rundt, og kritikken har været massiv. Også selvom Laschet, der som ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen selv er direkte berørt af oversvømmelserne, skyndte sig at undskylde for hændelsen.
”Jeg tror, at det kan få en betydning, for nu opstår spørgsmålet, om han er egnet som kansler,” siger politolog Oskar Niedermayer fra Det Frie Universitet i Berlin til nyhedsbureauet Reuters.
Dermed vejrer De Grønnes udskældte kanslerkandidat Annalena Baerbock morgenluft: Baerbock kan dels drage fordel af Laschets fejltrin, dels af det faktum, at der i den hidtil næsten indholdsløse tyske valgkamp ifølge flere medier er ét vigtigt kernespørgsmål, der skiller sig ud, nemlig klimabeskyttelse.
De Grønne så nærmest ud til at kunne slå regeringspartiet CDU, da miljøpartiet i april udnævnte den 40-årige partiformand Baerbock til sin første kanslerkandidat nogensinde. Men efter flere fodfejl og beskyldninger om plagiat er hendes popularitet styrtdykket. Ifølge en rundspørge fra analyseinstituttet Forsa er De Grønne nede på 19 procents opbakning, mens CDU samtidig er gået tilbage til 28 procent, og SPD for første gang i lang til oplever en smule fremgang med 16 procent.
Som flere iagttagere har påpeget, er det nu, at Laschet skal gå i offensiven. Trods de ekstreme oversvømmelser i CDU-formandens egen delstat ønsker den forsigtige ministerpræsident ikke at fremskynde datoen for målet om klimaneutralitet, som Tyskland hidtil har fastsat til 2045. Dette mål er allerede ”en enorm bedrift”, siger han til tv-stationen ZDF.
Også bevægelsen Fridays for Future, som har været stærkt medvirkende til at sætte klima på den politiske dagsorden, lægger pres på Laschet. I et interview med avisen Rheinische Post kritiserer bevægelsens tyske leder, Luisa Neubauer, ham for at blokere for vigtige skridt til klimabeskyttelse, herunder at have hindret en hurtig udfasning af kul i det industritunge Nordrhein-Westfalen.
”Vi har et valg mellem mere klimabeskyttelse eller mere klimakrise,” siger hun og bebuder samtidig protester de kommende måneder op til valget.