En ny vaccine skal slå coronavirussen ned, så en ny bølge af sygdommen kan undgås eller blot blive nogle mindre skvulp. Mange af verdens politiske ledere har opgivet flokimmunitet som et effektivt mål og anser en vaccine for at være den eneste vej i kampen for at bremse coronavirussen og rette op på den økonomiske krise.
Men det er slet ikke sikkert, at man kan regne med en vaccine.
I øjeblikket bruger USA og Storbritannien, begge hårdt ramt af coronapandemien, enorme summer i jagten på en vaccine. Den britiske regering ”kaster alt ind i det”, som sundhedsminister Matt Hancock siger, og vil give over 540 millioner kroner i støtte til en produktion af en eksperimentel vaccine mod coronavirus i et samarbejde mellem Oxford Universitet og AstraZeneca, der er en af verdens største medicinalvirksomheder. Forsøgene skal føre til mindst 30 millioner vaccinedoser i september og i alt 100 millioner doser.
USA, der har registreret klart flest smittede med flere end 1,5 millioner tilfælde og næsten 100.000 dødsfald, har sikret sig tæt på en tredjedel af den første milliard doser af den planlagte vaccine. Et andet vaccineprojekt på Imperial College London har samtidig modtaget 154 millioner kroner.
Men der er kun 50 procent chance for, at den såkaldte Oxford-vaccine vil komme til at virke. Det skriver det britiske medie Sky News.
Det skyldes, at covid-19 spreder sig langt mindre i øjeblikket, påpeger en af forskerne bag udviklingen af vaccinen, der begyndte i januar. Det betyder, at der ikke er nok personer at teste vaccinen på, siger professor Adrian Hill fra Jenner Institute på Oxford Universitet til The Sunday Telegraph ifølge Sky News.
”Det er et kapløb mod en virus, der forsvinder, og mod tiden. Tidligere på året sagde vi, at der var 80 procent chance for at have udviklet en effektiv vaccine til september. Nu er der kun 50 procent chance for, at vi overhovedet opnår noget resultat. Vi er i en mærkelig situation, hvor vi ønsker, at covid-19 bliver, i hvert fald for en stund,” siger Adrian Hill.
I Storbritannien daler antallet af dødsfald fra omkring 1000 dagligt, da landet var hårdest ramt, til 180 i søndags. Forskerne har gennemført de første test-faser med vaccinen kaldet Chaddox One på 160 raske frivillige. De næste faser involverer omkring 10.000 personer. Men hvis der er ikke er nok mennesker, der bliver smittet, kan forskerne ikke bevise vaccinens virkning.
Samtidig stiger bekymringen for, hvorvidt en effektiv immunitet overhovedet kan sikres. Der har i Kina været eksempler på personer, der var erklærede raske efter en covid-19-diagnose, men som efterfølgebde har fået corona igen. Ifølge et nyt studie kan immunitet vare ned til blot seks måneder.
I Amsterdam har forskere ifølge Sky News gennem årtier testet personer smittet med forskellige typer af coronavira, som man kender fra almindelige influenzaer. Et flertal af forsøgspersonerne, der havde været syge, fik virussen igen inden for tre år, og hos nogle personer observerede man et stort fald i niveauet af antistoffer allerede efter seks måneder. Det får forskerne til at konkludere, at også immunitet mod covid-19 formentlig vil være kortvarigt.
Britiske forskere har ifølge The Guardian gjort lignende opdagelser efter at have undersøgt blodet fra raskmeldte coronapatienter. Den første måned efter smitte var antistof-tallet meget højt, men dalede hurtigt igen. Og forleden kunne amerikanske forskere fra Rockefeller Universitet i New York underbygge den tendens, der også vil blive påvirket af mutationer, der kan betyde, at en ny vaccine ikke virker mod næste coronabølge.
“Hvis naturlig infektion ikke giver særlig meget immunitet, med mindre der er tale om en alvorlig infektion, hvad kan en vaccine så gøre? Måske er det bedre, men vi ved det ikke. Hvis en vaccine kun beskytter ét år, så vil virussen være blandt os i lang tid,” siger seniorforsker Stanley Perlman fra universitetet i Iowa ifølge The Guardian.