Prøv avisen

Anders Samuelsen om sit politiske forbillede: Václav Havel valgte tilgivelsen frem for hævnen

Han måtte runde flere fængsler undervejs i sin kamp, men han stod det igennem uden at blive hævngerrig. Det er meget stærkt, siger Anders Samuelsen om forbilledet Václav Havel. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Forfatter og dramatiker Václav Havel havnede i fængsel for at udfordre det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet, inden han selv blev præsident for landet i 1989. Trods omstændighederne ønskede han aldrig at tage hævn, og den evne til at tilgive kan være nyttig i politik, siger Anders Samuelsen, udenrigsminister og partileder i Liberal Alliance

Hvem er dit politiske forbillede – og hvorfor?

Det er en type politiker, der har været meget presset, men ender på toppen og får magten uden at blive hævngerrig. Det kan være folk som Vytautas Landsbergis, Nelson Mandela eller Václav Havel. De fleste ville nok pege på Mandela, men jeg vil fremhæve Václav Havel, som nok er nemmere at relatere til for os i Danmark.

Også selvom det jo ikke er et pres, som vi danske politikere normalt oplever: at skulle kæmpe for frihed med livet som indsats. Han havde ingen garantier – ikke engang et fundament af demokrati at stå på. Han måtte runde flere fængsler undervejs i sin kamp, men han stod det igennem. Endda uden at blive hævngerrig. Det er meget stærkt.

Hvilke personlige egenskaber hos Václav Havel ser du op til?

Det er hans udholdenhed og evnen til at tilgive og kigge frem i stedet for tilbage. Kommer man ud på den anden side og får magten til at tage hævn over ens ”bødler” – dem, som forsøgte at knægte ens frihed – så er det en kæmpestor fristelse. Den er svær for mennesket at modstå. Men hvis man kan det, er det også en kæmpestor befrielse. For når man er tynget af fortiden, kan det være svært at bevæge sig ind i fremtiden.

Hvordan prøver du selv i dit politiske liv at efterleve det, som du ser op til hos Václav Havel?

I min egen politiske karriere har jeg jo flere gange oplevet at blive slået i gulvet. I to år lå vi til 0,0 procent, og når man så lykkes med at kæmpe sig tilbage – og ovenikøbet havne i magtens centrum – kan jeg godt være fristet til at blive bitter og tage hævn over dem, der forsøgte at spænde ben for mig.

Men i sådan en situation tror jeg bare, det er vigtigt at huske på, at ens oplevelser er ingenting i sammenligning med, hvad typer som Václav Havel har været udsat for. Så jeg forsøger at lade være med at hænge fast i fortiden og bære nag over for dem, der grinte og sagde ”dead man walking”. Nogle er stadig i politik, og dem skal jeg kunne arbejde konstruktivt sammen med for at skabe resultater.