Prøv avisen
Voxpop

Vælgere fra hele landet: Sådan har valgkampen påvirket vores kryds

Vi spurgte 10 vælgere, om deres forventninger til valgkampen er blevet indfriet.

Da valget blev udskrevet, spurgte Kristeligt Dagblad 10 vælgere om deres forventninger til valgkampen. Dagen før valget gør de status over de forløbne uger, som har fået flere til at flytte deres kryds

Lars Kristian Hansen, 70 år, organist i Vor Frelsers Kirke, Odense

Jeg tænkte nok, at klimaet ville komme højt på dagsordenen i valgkampen – både til europa-parlamentsvalget og folketingsvalget. Men det kom bag på mig, at det blev så massivt. Lidt tilfældigt var jeg ved Christiansborg Slotsplads under den klimamarch, hvor 40.000 demonstranter gik med, der så man tydeligt, hvor stor en trend, det er blevet. De partier, der har taget klimadagsordenen til sig, går frem, mens dem, der ikke har, går tilbage.

Til europa-parlamentsvalget stemte jeg SF, og sidst vi talte sammen, ville jeg også stemme SF til folketingsvalget, men Hønge-effekten får mig til at flytte min stemme til Enhedslisten. Næsten 20.000 vælgere stemte på Karsten Hønge (SF), og så dropper han alligevel sit sæde i EU til fordel for Folketinget. Det, synes jeg, var utroligt dumt. Dertil kommer, at SF for mig at se er steget sent på klimabølgen, mens Enhedslisten var med fra start.

Jakob Yskes, 20 år, elev på Rønshoved Højskole ved Kruså, bor i Holsted ved Esbjerg

Her på højskolen fulgte vi meget med i europa-parlamentsvalget, men så stemte jeg til begge valg samtidigt, og siden har jeg ikke fulgt så meget med i valgkampen op til folketingsvalget. Man kan sige, at europa-parlamentsvalget tog pusten ud af folketingsvalget, for når nu jeg har stemt, er det lidt ligegyldigt, hvad de siger. Europa-parlamentsvalget var vigtigt for mig, fordi det er der, man kan lave klimareformer, der batter. Jeg stemte socialdemokratisk til europa-parlamentsvalget, fordi jeg her så nogle debatter, hvor jeg syntes, de gjorde det rigtigt fint. Til Folketinget stemte jeg på De Konservative, der er jeg lidt mere traditionsbunden. Og så er det lokale sager, jeg orienterer mig imod, når jeg sætter mit ’danske’ kryds. For eksempel nu, hvor der er tale om en bro til Als. Det synes jeg da, man skal gøre, hvis der er råd til det.

Nicolai Paaskesen, 20 år, arbejder i Lidl, Nykøbing Falster

I løbet af valgkampen har jeg taget flere mediers kandidattest, og det har været nyttigt. Jeg endte nemlig med at være mest enig med de samme to-tre partier i dem alle, og dem har jeg så kigget nærmere på. De vigtigste områder for mig er stadig klima og udlændinge, men det afgør først og fremmest, hvilken blok jeg støtter. De seneste uger har jeg taget stilling til blandt andet uddannelse og transport, som snart kommer til at få en meget direkte betydning for mig. Det har afgjort, hvor jeg sætter min stemme. Og da vi snakkede sammen sidst, havde jeg ikke troet, at det skulle være der.

Jeg har særligt lagt mærke til, at der ser ud til at være en del splittelse i rød blok, og Mette Frederiksen kan ikke bare regne med støtten. Det er godt, at de mindre røde partier, som ikke længere er så små igen, stiller krav, så man kan stemme rødt uden at stemme på Socialdemokratiet.

Det har været meget spændende at følge med.

Pernille Hoffmann Holm, 44 år, kundeservicemedarbejder, Ringsted

Jeg har faktisk altid stemt på Socialdemokratiet, men for første gang har en valgkamp flyttet min stemme. Ikke fra den ene blok til den anden, men fra Socialdemokratiet til SF. Det er på grund af en kandidat, Jacob Mark. Han har alle de gode sager, alle de gode meninger og er meget dominerende i området, hvor jeg bor. Også på Facebook. Han er en meget tiltalende ung mand, synes jeg. Der har været meget debat om minimumsnormeringer i daginstitutionerne efter TV 2-dokumentaren, men det har han været på forkant med. Jeg har jo egentlig altid stemt ­Socialdemokratiet, men jeg må indrømme, at jeg ikke så godt kan lide Mette Frederiksen som person. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men det er som om, at hun i debatterne ikke er dygtig nok. Hun gør ikke andet end at forsvare sig. Selvom jeg egentlig er på hendes side, synes jeg, at ­Løkke virker mere som en statsmand og som en god leder. Der synes jeg også, at Jacob Mark er mere dominerende.

Rie Hansen, 44 år, formand for Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund Bornholm, bor i Sandvig på Bornholm

Hele snakken om minimumsnormeringer, og hvad god kvalitet i dagtilbud kræver, er toprelevant for mig, og jeg synes virkelig, det er kommet på dagsordenen. Det er jo nærmest blevet ’high politics’, hvilket det ikke har været før. Jeg synes virkelig også, der har været interessante debatter. Man kan jo se, at partierne rykker sig, og for eksempel Venstre byder ind på området. Det er dødinteressant. Men sådan er det selvfølgelig mange gange op til et valg. Nu bliver det så spændende at se, hvor det hele lander, og om vi får en ny regering.

Det med at se Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen nærmest stå og have en fornuftig samtale, tror jeg også er en ny måde at gøre det på. Der er tendenser længere til både højre og venstre, som er med til at ildne folk op, så tanken om at være mere samlende end splittende har været rigtig rar. Men hvad angår min stemme, har den ikke flyttet sig.

Martin Voergaard, 23 år, studerer biologi på KU, bor i København

Jeg tror, jeg er lidt skuffet. Jeg er overrasket over, at miljø ikke har fyldt mere, men det handler nok om, hvad de fleste vælgere går op i. Der har været meget snak om, at det har været et grønt valg, men det synes jeg ikke, det har. Der er blevet talt om det, men ikke talt om løsninger, mere om problemer.

Jeg ønskede fokus på miljø, og jeg synes egentlig, det har fyldt enormt lidt. Man har snakket meget om klima, men mindre om miljø. Det er blevet nævnt, at vi har en biodiversitetskrise, og at nogle dyrearter uddør, men ikke særlig meget. Jeg tror faktisk, jeg er begyndt at fokusere mere på den økonomiske politik, for det har fyldt mere i valgkampen.

Måske er det i virkeligheden alle partierne på spektret, jeg er en smule skuffet over. Jeg tror dog ikke, det kommer til at rykke ved mit kryds. Det har været ret klart bestemt fra begyndelsen.

Søren Thygesen, 33 år, salgsassistent i Min Købmand, Hvide Sande

Jeg har ikke fulgt så forfærdeligt meget med, da jeg har haft travlt på arbejde, men et par tv-debatter har jeg da set. Generelt synes jeg, at der er blevet fokuseret alt for meget på Lars Løkke og Mette Frederiksen. Og så har Rasmus Paludan desværre også fået lov at tage en del af scenen. Jeg savner at høre mere til de lokale og mindre kendte kandidater. Emnemæssigt har klimaet fyldt for meget. Vigtige temaer som pension og hvordan vi behandler vores ældre, har vi hørt alt for lidt om.

Valgkampen har ikke ændret min holdning til, hvor krydset skal sættes. Jeg stemmer på en mand, som jeg ved er pålidelig. For mig er det vigtigt, at jeg kan regne med, at det, der bliver sagt, også er det, der bliver gjort.J

Vibeke Bak, 45 år, sygeplejerske og fælles­tillidsrepræsentant-suppleant på Aarhus Universitetshospital

Jeg har både været til valgmøder, set tv-debatter og fulgt flere politikere på de sociale medier. Det jeg hæfter mig ved, er, at der mest er blevet udvekslet rabiate holdninger og i langt mindre grad talt om, hvordan vi løser problemerne i vores velfærdssamfund. Som sygeplejerske er jeg meget optaget af sundhedsvæsnet, hvor vi står med det helt konkrete problem, at der ikke er penge nok. Jeg hører ingen politikere tale om, hvordan vi skal prioritere. Der bliver jongleret rundt med nogle millioner, men ingen forholder sig til, hvilke opgaver, vi skal løse, og hvilke vi ikke skal. Der er simpelthen ingen løsningsforslag. Det samme gælder klimadebatten. Det er fint, at klimaet er i fokus, men jeg savner konkrete bud på, hvad der skal gøres politisk, og hvad det enkelte menneske skal gøre. Af respekt for dem, der kommer efter os, bliver vi nødt til at handle.

Benthe Hansen, bibliotekschef, Hjørring, 56 år

Det har faktisk været en god valgkamp uden så meget mudderkast, som der har været før. Der har været større fokus på indhold end på personangreb, og det har gjort valgkampen mere seriøs. Det var allerede inden valgkampen klart, at klima og miljø ville komme til at fylde meget, hvilket glæder mig, og samtidig er jeg dybt imponeret over, hvad et enkelt menneske som Greta Thunberg i Sverige kan sætte i gang over hele verden. Men bekymrer mig, at vi ser yderligtgående tendenser mange steder, og nu også her i Danmark, hvor et parti som Stram Kurs stiller op. Det har virket, som om de andre partiledere ikke rigtigt ved, hvordan de skal tackle partiets leder, Rasmus Paludan. Man kan mærke, de tager afstand, men ikke helt ved hvordan, og derfor har det været forfriskende at opleve Kristendemokraternes nye unge formand, Isabella Arendt, der faktisk turde tale ham imod. Men valgkampen har ikke flyttet min stemme. Jeg har været positivt overrasket over Kristendemokraterne, men der er flere refleksioner bag et kryds end umiddelbare følelser og begejstring. J

Morten Bo Jørgensen, saltsyder, Læsø, 58 år

Jeg har ikke set paneldebatterne eller fulgt valgkamp ds skal sættes. Det har jeg vidst hele tiden. For ét er valgkamp, noget andet er realiteter, og derfor giver jeg heller ikke så meget for alle de løfter, der bliver givet i en valgkamp. Nogle af dem er selvfølgelig velmente, men andet er helt gratis at sige nu, for vi véd jo også, at der er flere, der skal være enige for at tage en beslutning. Mit fokus har været at få skruet op for velfærden ved at sætte skatten op, og det har jeg ikke hørt mange politikere tale om. Men der er da noget, der tilsyneladende ikke fungerer, når et sted som det nye universitetshospital i Aarhus allerede skal skære drastisk ned og fyre folk, og når daginstitutioner ikke fungerer, som vi lige har set det i en dokumentar. Der kan selvfølgelig være flere årsager, men mon ikke ressourcer og normeringer spiller en rolle.