Valg 2019: Det mener partierne om asyl

Skal asylansøgere afvises ved den danske grænse? Læs her, hvad de politiske partier i Danmark mener om emnet

No video provider was found to handle the given URL. See the documentation for more information.

Indvandrere og asylansøgere er et af de vigtigste emner for mange partier ved det kommende folketingsvalg. Dansk Folkeparti gik i 2015 til valg på de hårdeste stramninger på asylområdet blandt partierne. Men med Nye Borgerlige og Stram Kurs' indtræden på den politiske scene er dette ikke længere tilfældet.

I Kristeligt Dagblads værdipolitiske undersøgelse har vi bedt partierne forholde sig til udsagnet:

"Asylansøgere skal afvises ved den danske grænse".

Læs partiernes svar herunder.

Enhedslisten: Helt uenig

Alternativet: Helt uenig

Socialistisk Folkeparti: Helt uenig

Socialdemokratiet: Hverken/eller.
Uddybning: Vi har indført en nødbremse, der i krisesituationer, hvor Dublinsamarbejdet er brudt sammen, gør det muligt at afvise asylansøgere og sende dem tilbage til et sikkert tredjeland. Det er i strid med internationale konventioner konsekvent at afvise asylansøgere ved grænsen.

Radikale Venstre: Helt uenig
Uddybning: Danmark er konventionsmæssigt forpligtet til at behandle asylansøgninger fra ansøgere, der henvender sig på grænsen. Danmark skal fortsat leve op til FN’s flygtningekonvention. Som et relativt velstående land skal Danmark bære sin del af ansvaret for at hjælpe mennesker på flugt. Hvis Danmark bryder eller melder sig ud af flygtningekonventionen, risikerer vi at stå med en fuldstændig uoverskuelig flygtningesituation, hvor ingen lande føler sig forpligtet til at hjælpe flygtninge.

Venstre: Delvist enig

Det Konservative Folkeparti: Delvist enig

Kristendemokraterne: Helt uenig

Liberal Alliance: Delvist enig

Klaus Riskær Pedersen: Helt enig

Dansk Folkeparti: Helt enig

Nye Borgerlige: Helt enige

Partiet Stram Kurs er endnu ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.