Sidst opdateret: 6. juni klokken 10:00
Alle valgets 3.529.778 stemmer er optalt. Det endelige resultat kan ses længere nede på siden, men rød blok (S, R, SF og Ø) har flertal selv uden Alternativets mandater.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ønsket Mette Frederiksen (S) tillykke med valget. Han vil torsdag klokken 11 over for Dronningen begære regeringens afsked, men vil stadigvæk forsøge at danne en regering henover midten under hans ledelse, sagde han under sin tale til partiets valgfest sent onsdag aften.
Mette Frederiksen (S) sagde dog i sin egen tale på valgaftenen, at hun vil forsøge at danne en ren socialdemokratisk regering.
Den samlede valgdeltagelse endte på 84,5 procent.
Kristendemokraterne endte under spærregrænsen og får heller ikke et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds.
Det endelige valgresultat kan ses her.
Udlændinge
I 20 år har udlændingepolitikken alt efter temperament fortryllet eller forhekset den politiske magtbalance herhjemme, men denne gang synes emnet at være blevet affortryllet. Regeringen og Dansk Folkeparti har satset hårdt på at skræmme vælgerne fra at stemme på Socialdemokratiet, fordi dets støttepartier vil kræve lempelser af udlændingepolitikken for at støtte en ny, socialdemokratisk regering. Så sent som i søndags lancerede Venstre en idé om, at udlændinge skal have mindre i kontanthjælp, hvis de ikke lærer dansk. Men er der én ting, de seneste fire uger har vist, er det, at advarslerne er faldet på stengrund hos vælgerne. Selvom regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har haft klar hjemmebanefordel i udlændingepolitikken, er kampen denne gang blevet afviklet på udebane.
Ældre og pensionsalder
Socialdemokratiet tog spørgsmålet om nedslidtes ret til tidlig folkepension op, og regeringen svarede igen ved at indgå en aftale om en ny senior-pensionsordning. Ved den sidste duel på DR 1 søndag aften diskuterede Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) de to forskellige løsninger, og de kritiserede hinanden skarpt for at bluffe. Debatten efterlod dog ikke vælgerne meget klogere på, hvad der faktisk kommer til at ske på pensionsområdet – kun at de ældre vælgere er meget afgørende for valgets udfald.
Sundhed
Emnet har haft overraskende lidt bevågenhed i debatten, måske fordi det ret hurtigt druknede i et teknokratisk spilfægteri om regionsrådenes fremtid. Regeringen og Venstre har været ude af stand til at bruge forårets aftale med Dansk Folkeparti offensivt. I den konkrete diskussion er Socialdemokratiets ønske om at ville ansætte 1000 ekstra sygeplejersker blevet mødt med spørgsmål om, hvor de skal komme fra. Regeringen vil uddanne 2000 sygeplejersker, men hvordan det endte med præcis det tal, kom ikke rigtig frem undervejs.
Klima og miljø
En ting, dette folketingsvalg vil blive husket for, er, at det blev et klimavalg. Det har været det altdominerende tema. Hvor pengene til den grønne omstilling skal komme fra, er der blevet talt mindre om. At det er op ad bakke for de borgerlige partier, fremgår af valgundersøgelsen, der siden 1993 har spurgt vælgerne, hvilken regering der ville være bedst til at sikre miljøet. Ved det seneste valg i 2015 svarede 67 procent, at en socialdemokratisk ledet regering ville være bedst til det. Blot 11 procent nævnte, at det skulle være en borgerlig regering.
EU
Europa-parlamentsvalget kom til at smitte af på valgkampen til folketingsvalget, eller også var det omvendt. Valgdeltagelsen til parlamentsvalget blev usædvanlig høj, og Venstre fik et overraskende godt valg. Men det kom også i høj grad til at handle om personer, måske mere end om europæisk politik. På forhånd havde statsministeren netop begrundet den parallelle valgkamp med, at dansk og international politik er vævet ind i hinanden, og beslutninger i EU har stor betydning for dansk politik.
Nærhed
Socialdemokratiet har gjort det til et af sine mål at tage ”et opgør med centraliseringen”, som det blev formuleret i det 10-punktsprogram, partiet lagde frem i går. Flere borgerlige partier har kandideret for, at der skal være mere nærpoliti. På sundhedsområdet har det også været et gennemgående træk for flere partier, at de vil forbedre de nære behandlingsmuligheder. Også her er der dog mange ubesvarede spørgsmål.
Socialt udsatte
Et af de store temaer har været, om ydelserne til flygtninge og indvandrere skal sættes op. Det handler om udlændingepolitik, men samtidig er det et spørgsmål om, hvilke indtægter de dårligst stillede skal have. For Socialdemokratiets støttepartier er det et centralt krav, at de såkaldte fattigdomsydelser skal hæves, men Socialdemokratiet vil i første omgang nøjes med at få en ydelseskommission til at kigge på området. Andre socialt udsatte som psykisk syge og hjemløse har ikke haft den store plads i valgkampen.
Udkantsområder
Lokalt har mange folketingsmedlemmer ført valgkamp på krav om regionale og lokale forbedringer, som for eksempel omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags. Det gælder infrastruktur som en ny bro over Vejle Fjord, en ny tunnel under Limfjorden, opførelse af vindmølleparker eller oprydningen efter en stor forurening i Grindsted. Den slags har fyldt i den lokale debat, men ikke i den landsdækkende.
Du kan læse om de 13 opstillingsberettigede partier og se en kort video, hvor partiernes tre vigtigste værdipolitiske mærkersager bliver præsenteret, ved at klikke på partierne:
Sådan gik valgkampen om temaerne, hvor udlændinge ikke blev blå bloks vinderkort
Løkkes offensiv ser ud til at prelle af på Mette Frederiksen
Lang valgkamp redder næppe regeringen
Store partier giver valgløfter til den klassiske musik
”Skridtet fra næstformand til formand er langt fra så stort, som det at gå fra ukendt til kendt”
Lang valgkamp redder næppe regeringen
SF overbyder S med børneudspil
Radikale Venstre sidder med nøglemandater og ultimative krav
Politikernes lokale løfter bliver glemt efter valget
Forvirring om regeringsdannelsen
Socialdemokratiet kan tage DF-vending roligt
Professor: Klimapolitikkens særlige karakter gør den til genstand for symbolpolitik
Aldrig før har så mange partier været på vej i Folketinget
Socialdemokratiet vil fjerne flere udsatte børn fra forældrene
Analyse: Regeringens store sundhedsplan er faldet til jorden
Dansk Folkepartis vælgere flygter i alle retninger
SV-regeringen blev en fiasko i 1970’erne
Flere kristendemokratiske folketingskandidater betegner sig selv som kreationister
Thulesen Dahl efter kritik: Vi har da masser af kant
”Hvis jeg ikke vil tage kampen for den stakkels kvinde i burka, så har åndsfriheden ingen værdi”
Kristendemokraternes nye partileder kritiseres for at glide af på kernepunkter
Plakater flytter stemmer, men afgør næppe valget
Analyse: Arbejder-bonde-regering har mange odds imod sig
Formanden er ikke alfa og omega for et parti
DF gør igen grænsekontrol til et valgtema
Partiet blev oprettet i 1915 for at varetage en ny middelklasses interesser. Fædrelandet, kongehuset, det danske sprog, kristendommen og danmarkshistorien er vigtige værdier, som ifølge Det Konservative Folkeparti skal sikre fællesskabet. Du kan læse mere om partierne her.
Leder: Søren Pape Poulsen
Partiet er stiftet i 2019 og opkaldt efter erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen. Partiet kalder sig et ”et rødt-konservativt projekt" og ønsker at omlægge skattesystemet, afskaffe al lovgivning, der blander sig i familielivet, samt at styrke den grønne omstilling. Du kan læse mere om partierne her.
Leder: Klaus Riskær Pedersen
Socialistisk Folkeparti er stiftet i 1959. Partiet ønsker at give borgerne større magt over eget liv og over samfundsudviklingen i form af udvidelse af demokratiet. SF er et grønt parti med et politisk mål om at opnå en høj grad af lighed og social sikkerhed. Du kan læse mere om partierne her.
Leder: Pia Olsen Dyhr
Stram Kurs er et dansk politisk parti stiftet i 2017 af advokat Rasmus Paludan. Partiet ønsker et Danmark for danskere med et etnisk, kulturelt, religiøst og sprogligt fællesskab, og velfærdsydelser skal kun kunne tilgå disse danskere. Du kan læse mere om partierne her.
Leder: Rasmus Paludan