Forfatter: Velfærdssamfundet har ødelagt livet for utroligt mange danskere

Velfærdssamfundet er ikke i stand til at tage vare på samfundets dårligst stillede. Derfor har mange danskere også mistet troen på, at fællesskabet holder en hånd under den enkelte, hvis livet er gået i stykker, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup i sin bog ”Fra udenforskab til fællesskab – seks bud på et bedre velfærdssamfund”. Læs et uddrag samt de seks bud her

Mindst 200.000 mennesker lever i udenforskab, og på mere eller mindre permanent overførselsindkomst, mennesker som med den rette og den rettidige socialfaglige støtte ville kunne mestre livet og i langt højere grad klare sig selv, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup.
Mindst 200.000 mennesker lever i udenforskab, og på mere eller mindre permanent overførselsindkomst, mennesker som med den rette og den rettidige socialfaglige støtte ville kunne mestre livet og i langt højere grad klare sig selv, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup. Foto: Martin Lehmann/ritzau

Det danske velfærdssamfund giver ikke længere almindelige danskere tryghed for, at samfundsfællesskabet er der, når man har brug for det. Mange har mistet troen på, at fællesskabet holder en hånd under den enkelte, så man kan komme videre i tilværelsen, hvis livet er gået i stykker. Velfærdssamfundet er heller ikke i stand til at tage vare på samfundets dårligst stillede.

Socialt udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med særlige behov som følge af handicap eller psykisk sårbarhed får i dag ikke den støtte og lærer ikke de strategier, som kan give den enkelte mulighed for at mestre sit eget liv. Resultatet er, at mange, som ellers kunne tage vare på sig selv, bliver henvist til et liv på offentlig forsørgelse, og mange af dem uden, at det var nødvendigt.

I Sverige taler man om at disse mennesker er havnet i ”utanförskab”. Det er det ord, som jeg har valgt at bruge i bogens titel: Fra udenforskab til fællesskab - seks bud på et bedre velfærdssamfund. Utanförskab oversættes som oftest med ”marginalisering”, dvs. det engelske ord. Det har helt klart ikke de samme medbetydninger bl.a. fordi det bruges i så mange forskellige sammenhænge, hvor det ikke indebærer noget som relaterer sig til mennesker med sociale problemer eller med funktionsnedsættelser. På dansk bruger vi som regel ordet ”udsat” fx i udsatte børn, unge og voksne eller Rådet for socialt udsatte. Det ord har jeg det heller ikke særligt godt med, fordi det signalerer, at mennesker er ”havnet” i en situation og at de så at sige er i omstændigheders vold. Det fratager både samfundet, alle de ikke-udsatte mennesker og den enkelte udsatte person for et ansvar. Der er ikke nogen, som har ansvar for at mennesker bliver udsatte. Det sker.