Prøv avisen

Unge tager ansvar for deres medmennesker

Nexhat Sehari er en af de unge sociale iværksættere, som har startet sin egen forening. I kaffestuen i Frivillighuset i Svendborg sidder de frivillige og snakker med de socialt udsatte, imens de venter på, at det bliver deres tur til at blive klippet. Foto: Andreas Bastiansen

Unge danskere starter egne frivillige foreninger for at hjælpe til i lokalsamfundet og tage vare på deres medmennesker. Det styrker sammenhængskraften, siger samfundsforsker

Da Nexhat Sehari for et par år siden sad i frisørstolen for at få trimmet håret, funderede han over, hvilken betydning det har, at man kan blive klippet. Han syntes selv, det var dejligt at være hos frisøren, og han oplevede håret som en vigtig del af sit ydre. Det er det første andre mennesker ser, når de møder en, og det har stor betydning for, hvordan man bliver opfattet.

Det fik ham til at tænke på dem, som ikke har råd til at komme til frisøren. Og han besluttede sig for at starte en forening, hvor socialt udsatte i hans hjemby Svendborg kunne komme og få en gratis klipning, en kop kaffe og en hyggelig snak.

I dag har foreningen 17 frivillige frisører og mere end 20 medhjælpere.

Nexhat Sehari er blot en af de danske unge, som har fået en lys idé, som efterfølgende er blevet gjort til virkelighed, og som har skabt glæde i lokalsamfundet.

Der findes ingen tal på, hvor mange unge, der starter egne foreninger, men i Civilsamfund i Udvikling (CISU), som er en sammenslutning af næsten 300 danske folkelige organisationer, oplever man en spirende tendens. Det fortæller Nina Lauritzen, som har været rådgiver i organisationen i 16 år.

"Det sker hele tiden, at unge starter nye foreninger. Og mit indtryk er, at der er flere og flere af de unge kreative iværksættertyper, som starter egne foreninger," siger Nina Lauritzen.

Samtidig springer flere unge ud som iværksættere, og stadigt flere får undervisning i socialt entreprenørskab, som både kan være frivillige foreninger og socialt økonomiske virksomheder, forklarer Christian Vintergaard som er administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab. 

Ifølge medborgerekspert og lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet Julie Uldam er der en generel tendens til, at flere diskurser i samfundet forsøger at fostre og facilitere iværksætteri:

”Det influerer selvfølgelig også de unge, og det kommer blandt andet til udtryk i forhold til foreningerne, hvor de unge bliver mere opsatte på, at de kan gøre det selv,” siger Julie Uldam.
 
Hun forklarer, at foreningsdannelsen er en måde for de unge at udtrykke deres politiske og samfundsmæssige interesse.

Undersøgelser viser, at de unge i såvel Danmark som resten af Europa føler sig desillusioneret fra den parlamentariske politik, men at det ikke er, fordi de ikke interesserer sig for politik og deres omverden. Det gør de faktisk, men de finder andre måder at udtrykke det på:
 
”En af de måder, som netop er meget dansk, er engagement i foreningslivet. Selvom det ikke er partipolitiske organisationer, så er det stadig foreninger, som relaterer sig til det samfund, de unge befinder sig i, og hvor man gør noget godt for andre,” forklarer Julie Uldam og fortsætter:

”De føler den her distance til Christiansborg, og derfor vælger de i stedet at engagere sig selv i lokalsamfundet. Det, føler de, der kommer mere ud af,” siger Julie Uldam, som mener, at de unges engagement er udtryk for medborgerskab af den aktive og engagerede slags.

Professor på Institut for Entreprenørskab ved Syddansk Universitet Thomas Schøtt forklarer, at noget af det, der kendetegner de unge sociale entreprenører, er, at de har et stort hjerte.

Og Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, mener, at Nexhat Seharis frivillige forening et godt eksempel på den type foreninger, som de unge engagerer sig i i dag:

”Lidt populært kan man sige, at de engagerer sig der, hvor man tager vare på sine medmennesker og sig selv. Det er tydeligt, at der blandt de unge er et stort engagement i den slags sociale aktiviteter,” siger Thomas P. Boje.

Han synes, det er positivt, når de unge rent faktisk opretter foreninger med alt, hvad det indebærer af bestyrelsesarbejde, generalforsamlinger og vedtægter:

”Danner man en forening, får man en mere langvarig kontakt. De relationer, man skaber, bliver mere stabile, og dermed får man også større mulighed for at influere på det politiske og det sociale miljø, end hvis man laver en Facebook-gruppe. Der kan man få en kortvarig effekt. Men langvarige effekter kræver, at man kombinerer de sociale medier med en mere permanent foreningsdannelse,” forklarer professoren.

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen er der ved at ske en omstrukturering af velfærdsstaten, hvor frivillige tager sig af stadigt flere sociale opgaver. Det skaber uro, at et løst netværk af mindre aktører løser opgaver, som de offentlige organisationer tidligere tog sig af. Men derudover er tendensen positiv, siger han:

”De frivillige påtager sig nye udfordringer og påpeger uretfærdigheder. Det er med til at styrke sammenhængskraften i samfundet, når borgerne oplever, at de kan påtale uretfærdigheder og gøre noget ved det.”
 
Mød flere af de unge som har startet egne frivillige forening her.