I Danmark bør alle have ret til en værdig død. Sådan forholder det sig dog ikke i dag.
Det mener i hvert fald Venstre, der med et nyt beslutningsforslag vil pålægge regeringen at sikre bedre adgang til palliation – lindrende behandling – for døende patienter. Herunder give flere mulighed for at dø i eget hjem.
”Når man lider af uhelbredelig sygdom og ved, at livet nærmer sig sin afslutning, skal man opleve den sidste tid med den fornødne ro og kompetent faglige ekspertise og omsorg,” siger Jane Heitmann, der er ældreordfører for Venstre.
Som begrundelse for forslaget nævner hun Rigsrevisionens rapport fra august 2020, der rejste en kras kritik af det palliative område herhjemme. Her fremgik det blandt andet, at der er store regionale forskelle i de tilbud, patienterne får. Og at det primært er kræftpatienter, som får tilbud om specialiseret palliation.
”Men der er en masse andre diagnoser, hvor palliation også er relevant. Vi mener simpelthen ikke, at vi kan sidde Rigsrevisionens rapport overhørig. I et samfund som det danske har alle fortjent så høj livskvalitet som muligt, når de er på vej ud af livet,” siger Jane Heitmann.
Konkret lyder forslaget fra Venstre på, at der skal sikres efteruddannelse af 100 flere læger i specialiseret palliation. Derudover skal alle terminale patienter have ret til mindst tre samtaler med en læge eller sundhedsperson, som har specialviden om palliation.
Uddannelsen af de 100 læger skal ske ved, at der oprettes en dansk pendant til den fællesnordiske uddannelse, ”Nordic Specialist Cource in Palliative Medicine” – Nordisk Specialistuddannelse i Palliativ Medicin. Lige nu har Danmark blot otte pladser på uddannelsen hvert andet år.
”Det er simpelthen ikke nok. Hvert år er der 20-30 læger på venteliste, som ønsker at vide mere om palliation,” siger hun.
Anette Hygum, overlæge og formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin, er helt enig i, at der er behov for en dansk uddannelse. Hun fortæller, at der lige nu er omkring 100 læger, som arbejder med palliation i Danmark, men at kun omkring 50 af disse er decideret uddannet til det.
”Vi har et estimat, der lyder, at vi er 100, som arbejder med det, men at vi bør være 150. Så på den måde kan man sige, at der er 100, som mangler at blive uddannet. Den fællesnordiske uddannelse er rigtig god, men vi kan ikke bruge til særlig meget, at vi har så få pladser,” siger hun.
Tre samtaler til patienter
I Venstres forslag indgår også, at alle terminale patienter skal have ret til mindst tre samtaler med en sundhedsperson med specialviden om palliation. Den tanke kalder Anette Hygum ”prisværdig”, men hun mener ikke, det er tilstrækkeligt.
”Det kan være fint at give patienterne en rettighed, men for mig at se er den største udfordring at identificere de palliative patienter. For at patienterne kan få samtalerne, kræver det, at sundhedspersonalet omkring dem erkender, når der er tale om en palliativ patient,” siger hun og henviser til, at manglende screening også var et af Rigsrevisionens kritikpunkter.
”Derfor tvivler jeg på, at det er gjort med at give patienterne den ret. Det skal i så fald hægtes op på implementeringen af screeningsprogrammer og et kompetenceløft af det sundhedspersonale, som skal stå for vurderingen,” tilføjer Anette Hygum.
Hos Enhedslisten er sundhedsordfører Peder Hvelplund ”helt åben for at se på Venstres forslag”. På baggrund af Rigsrevisionens rapport er der nemlig ingen tvivl om, at det palliative område trænger til et løft, mener han.
”Efteruddannelsen af læger er helt afgjort en del af den indsats. Dog tror jeg også, det er vigtigt, at vi ikke forsøger at styrke området med små nålestik. Det er samtidig nødvendigt, at der bliver afsat midler i regionerne og kommunerne, så der sikres en sammenhængende og samlet indsats,” siger Peder Hvelplund, som er helt enig med Venstre i, at ”der er brug for handling”.
Tilslutning til dødshjælp påvirkes
Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, mener et flertal af lægerne i en rundspørge udført af avisen, at befolkningens tilslutning til aktiv dødshjælp daler, hvis den palliative indsats styrkes. Det erklærer både Jane Heitmann, Anette Hygum og Peder Hvelplund sig enig i. 62 procent af danskerne går ind for en legalisering af aktiv dødshjælp, som Kristeligt Dagblad ligeledes kunne fortælle for nylig.
”Jeg er overbevist om, at tilslutningen til aktiv dødshjælp vil falde markant, hvis vi løfter det palliative område og samtidig får oplyst befolkningen om det,” siger Anette Hygum.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Venstre har på sit finanslovsforslag for 2022 reserveret et engangsbeløb på 20 millioner, der skal sikre den nødvendige efteruddannelse af lægerne over de næste år.