Vi begynder dagens overblik med en trist milepæl. I dag har antallet af døde coronasmittede rundet en million globalt. Virussen har dermed i løbet af de seneste 10 måneder taget flere liv, end hiv, malaria og kolera har gjort i samme periode. Det er en smertefuld milepæl, siger generalsekretær i WHO, Antonio Guterres:
”Vi må aldrig glemme hvert eneste, enkelt liv, der er blevet tabt. De var fædre og mødre, hustruer og ægtemænd, venner og kolleger. Denne smerte er blevet mangedoblet af vildskaben af denne sygdom,” siger han i en videomeddelelse ifølge BBC:
Og der sættes navn og ansigt på de mange døde i USA, der tegner sig for en fjerdedel af alle verdens dødsfald. Avisen The New York Times gør sygdommen meget konkret med en liste, der kun bliver længere, senest med Bette Dewing, der blev 97 år, fra New York City, som man kan læse et portræt af på avisens hjemmeside.
Der er heldigvis kommet måder at sikre sig bedre mod coronavirussens dødelige konsekvenser. For i morgen bliver det herhjemme nemlig muligt at blive vaccineret mod almindelig influenza. Og det kan være en rigtig god idé af flere grunde. Hvis man lader sig vaccinere, er man med til at sænke et forventeligt øget pres på landets coronatestcentre og hospitaler, og samtidig øger smitte med både influenza og corona risikoen for dødsfald markant. Analyser foretaget af de engelske sundhedsmyndigheder viser ifølge DR, at risikoen for at dø efter smitte med coronavirus, hvis man samtidig har influenza, mere end fordobles sammenlignet med patienter uden influenza.
I Sverige rammer coronapandemien landets kirker hårdt på økonomien, selvom kirkerne har været åbne for besøg. Men den faldende beskæftigelse grundet krisen betyder, at den svenske kirke forventer en kraftig reduktion i indkomsten fra kirkeskatten i løbet af de næste tre år. Derfor er der nu behov for besparelser, skriver sverigesradio.se. Krisen er allerede kommet til Redvägs sogn i den vestlige svenske kommune Ulricehamn, der må skære i antallet af præster.
I den danske folkekirke er der også problemer, i dette tilfælde i Aalholm Kirke, der er ramt af en stor krise, som Kristeligt Dagblad har afdækket. Her har menighedsrådet ifølge Københavns biskop chikaneret præsterne så meget, at det ikke længere er forsvarligt at lade dem holde gudstjenester i kirken. I et brev fra Peter Skov-Jakobsen til Aalholm Kirke, som Kristeligt Dagblad i dag bringer, kan man læse, at ”præsterne ikke skal deltage i menighedsrådsmøder, ikke skal afholde højmesser i Aalholm kirke og ikke gennemføre kirkelige handlinger i Aalholm kirke."
Det bør nu være slut med at bæltefiksere psykisk syge patienter i længere perioder. Det mener menneskerettighedsorganisationer, efter Danmark for første gang er blevet dømt for at overtræde forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling på baggrund af forhold i Danmark. Det skriver Politiken, der gennem mange år har beskrevet fikseringer på psykiatriske afdelinger. Dommen er faldet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i en sag om en patient, der blev fastholdt i bæltefiksering, selv om han ikke længere var farlig for sig selv eller andre. Danmark har i årtier haft tradition for at bæltefiksere psykisk syge mennesker i uger, måneder og i nogle tilfælde endda år. Det er en praksis, som man ikke kender i andre lande, og som siden 2002 gentagne gange er blevet kritiseret af Europarådets Komité til forebyggelse af Tortur, som i 2002 betegnede det som ”mishandling”.
Kan man holde sig vågen, er der i nat dansk tid drama at finde på tv. Der er ikke tale om en gyserfilm, men en debat mellem USA’s præsident, Donald Trump, og demokraternes kandidat, Joe Biden. De to rivaler kan overhovedet ikke lide hinanden, og det forventes, at det bliver en historisk ”grim” debat, hvor de to vil gå til hårdt angreb på hinanden. Ifølge amerikanske medier betragter Donald Trumps kampagnerådgivere den 90 minutter lange debat som en afgørende mulighed for præsidenten til at opnå momentum i meningsmålingerne, hvor han længe har haltet bagefter Joe Biden. Debatten er fuld af faldgruber for begge politikere, forklarer professor Thomas Hollihan til Kristeligt Dagblad.
Abort er et af emnerne i den amerikanske valgkamp, blandt andet også på grund af Trumps nominering til USA’s Højesteret af den meget konservative dommer Amy Coney Barrett. Det sker, mens det faktisk er blevet nemmere at foretage en abort både i USA og i mange andre lande. I USA er aborter med hjælp fra piller blevet mere normalt. Og så har coronakrisen medvirket til, at kvinder ikke behøver at tage på en klinik for at få dem udleveret af en læge, ligesom de her normalt også vil få obligatorisk rådgivning. I stedet kan kvinder få pillerne sendt med posten efter en telefonsamtale med en læge. Spørgsmålet er, om denne metode ikke bør blive permanent, lyder det i en leder i magasinet The Economist, som også nævner, at Trump har forsøgt at få rullet ”nødløsningen” tilbage i Højesteret.