Signe Svendsen, sangerinde og sangskriver, er generelt fortaler for tilgivelse, når det kommer til forældrefejltagelser. Hun har selv, da hun var i 20’erne, taget et opgør med sine forældre om forhold, hun følte havde været problematiske i hendes barndom. Som barn af et kollektiv, betød det et liv med knap så mange rigide regler, men måske ind imellem ”lidt mere frihed end godt var”, som hun udtrykker det.
”Jeg har taget den konfrontation, jeg skulle, med mine forældre. De ved godt, hvor de fejlede, og jeg ved det også godt. Det betyder, at jeg føler, at den kontakt, jeg har med mine forældre i dag, er fuldstændig ren. Selvfølgelig kan der være ting, der irriterer mig, men jeg holder det på min egen banehalvdel, og vi kan sagtens tale om det, uden at det er ubehageligt,” siger hun.
Signe Svendsen understreger, at der selvfølgelig af grader af svigt, og at de ting, hun selv har oplevet, på ingen måde kan sammenlignes med alvorligere ting som incest og svær omsorgssvigt, hvor tilgivelsen kan være umulig. Men i det store perspektiv opfordrer Signe Svendsen til, at man som voksen husker, at ens forældre også bare er mennesker på godt og ondt, der ikke er ufejlbarlige.
”Det er fuldstændig forståeligt, at man, mens man er i 20’erne, får brug for at tage et opgør med sine forældre enten face to face eller inde i sig selv. Men der kommer også et tidspunkt, hvor man måske skal sige til sig selv, at ens far og mor også var en del af en bestemt tid og et miljø, der betød, at de handlede, som de gjorde. Vi er jo alle sammen summen af en større historie - også slægtsmæssigt – og render alle rundt med nogle svigt. Større eller mindre. Og det er min egen oplevelse, at hvis ikke vi kan tilgive vores forældre og på et tidspunkt stoppe med at sparke bagud, så sløver det simpelthen den måde, vi er tilstede på, så vi ikke kan omfavne livet,” siger hun.
Signe Svendsen er på ingen måde ude på en mission i den positive psykologis ærinde. Men efter hun selv er blevet mor, er det blevet endnu klarere for hende, at forældre ikke kan undgå at lave fejl.
”Jeg er mor til en teenagepige, og jeg har et hjørne af min bevidsthed, der arbejder med den her tanke om: ’Gad vide, hvad hun kommer med, når hun bliver over tyve?’. Men jeg har rimelig ro med det. Formentlig fordi, mine egne forældre var så åbne over for mig, da jeg kom med mine kritiske spørgsmål, og i en erkendelse af at vi alle begår fejl,” siger Signe Svendsen.
Overordnet set er det hendes oplevelse, at man gør sig selv en kæmpe tjeneste ved at forsøge at finde en plads til tilgivelsen. Og hun tør også godt foreslå det til mennesker omkring hende, når det falder naturligt.
”Jeg synes selv, jeg er et nænsomt menneske, så jeg buser ikke bare ud med det. Men jeg har da sagt til mennesker i 30’erne, at det kan være en stor lettelse at tilgive. At det, vi ikke kan tilgive, forsinker os. Man skal finde en hylde at placere det på. Det er virkelig en kæmpe gave at kunne sige: ’Ja mor, du forsøgte, men du havde nogle forhindringer, som gjorde det svært. Men jeg ved, at du gjorde det bedste, du kunne’. Det giver frihed,” siger Signe Svendsen.