Skrift har igennem tiderne været definerende for civilisation og store kulturer, og de skriftkloge lå førhen inde med mest viden og magt. Men denne årtusinder lange udvikling har ændret kurs med vor tids digitale kommunikationsformer.
På Rigsarkivet i København skildrer 460 hyldekilometer arkivalier danmarkshistorien fra det ældste dokument anno 1193 frem til i dag. De udgør en guldgrube af viden og historier om adel og borger, om hverdagsliv og store skelsættende begivenheder som Grundloven af 1849.
”Vores arkivalier rummer utrolig megen historisk viden, takket være tidligere tiders flittige brug af pennen. De skrev om alt muligt: lange breve, korte noter, officielle dokumenter og kontrakter og svulstige digte. Jeg oplevede selv en ny verden åbne sig, første gang jeg sad med en kasse fuld af breve fra 1600-tallet og formåede at tyde deres gotiske skrift,” fortæller arkivar og historiker Ronja Vejdegren.
Et af de ældste arkivalier på Rigsarkivet er ”Kong Valdemars Jordebog” fra 1200-tallet, der var den første optegnelse over Danmarks jordbesiddelser, udført med henblik på beskatning. På de ældgamle pergamentsider står jordejere opført på snorlige linjer skrevet med sort blæk. Den ellers lovstrikte tekst er forsynet med flot svungne forbogstaver i rødt og nogle steder også grønt.
”På Rigsarkivet ligger vi inde med mange juridiske dokumenter og lovtekster. En del af dem er meget gamle og skrevet med gotiske bogstaver, men kan fortsat være gældende. Derfor er det efter min mening vigtigt at bibeholde vores viden om at læse og forstå gotisk skrift. Vi har haft ejendomsmæglere på læsesalen for at undersøge en ejendoms gamle servitutter, og de kommer lidt til kort. Så selvom vi er et digitalt videnssamfund i fremdrift, kan der hurtigt gå basal viden tabt,” siger Ronja Vejdegren.
Et andet arkivalie er den senere konge Christian IV’s stilehæfte fra 1592 med lilla velourbind og forgyldte kanter. Her har den unge Christian møjsommeligt øvet skønskrift og sirligt oversat små tekststykker fra gotisk til latin. Men han lavede også en del små kruseduller, hvilket kan tyde på, at prinsen fandt sine skrivetimer kedsommelige.
”Selvom Rigsarkivet i dag er et moderne og digitaliseret arkiv, er det noget helt specielt at sidde med de gamle dokumenter i hænderne. Der er en sanselighed og historisk vingesus over de håndskrevne dokumenter, som vi ikke finder i vores skriftbrug i dag. Her bruger vi alle de samme bogstavtyper i mails og sms’er, og derved går personligheden lidt fløjten. Christian IV’s små kruseduller lader os komme meget tæt på ham som menneske. Christian III’s kansler Anders Barby skrev for eksempel utroligt grimt, sjusket og ret ulæseligt. Men han var tydeligvis for travl en mand til at bekymre sig om nydelige bogstaver,” siger Ronja Vejdegren.
En undseelig, brun arkivkasse rummer et detaljeret og sanseligt indblik i adelsdamers liv i 1600-tallet med en omfangsrig korrespondance imellem tre kusiner og fra dem til den famøse rigskansler Griffenfeld, som de alle stod i mere eller mindre intim relation til. Han var en kvindebedårer og begunstigede gerne elskerinder og venner på rigets regning. I 1676 blev han afsløret og dømt til tab af liv, ære og gods, men endte i livsvarigt fængsel i Trondheim.
Blandt hans beslaglagte breve fra adelskvinder vidner skrift og sprogbrug om forbudte følelser, desperation, håb og brudte løfter. Flere var såkaldte bindebreve; datidens kærestebreve ”syndigt” vedlagt en hårlok.
I dag er hårlokker og laksegl gået af mode, men andre muligheder er opstået:
”Den digitale verden har ændret vores måde at kommunikere på, men også givet mulighed for at dele information, historier og tanker hurtigere end før. Som historiker kan jeg godt være bekymret for tab af viden og indsigt i historiske, håndskrevne dokumenter og dermed vores fælles historie. Omvendt har vi på Rigsarkivet kunnet transskribere og digitalisere arkivalier, så de nu er online, frit tilgængelige og mere læservenlige, så det ikke kræver kundskaber i gotisk skrift,” siger Ronja Vejdegren.8