Prøv avisen

Bakteriernes hemmelige sprog afkodes

Nogle bakterier formår at gemme sig i kroppen, så antibiotika er virkningsløs. Ny dansk forskning viser, at de gør brug af en hemmelig kode, som en molekylær maskine muligvis kan knække

Hvad har rejer, regninger og radar til fælles? De er alle palindromer, altså ord, der kan læses ens både forfra og bagfra. Det er et trick, som visse bakterier tilsyneladende har lært. Ny dansk forskning afslører nemlig, at sygdomsfremkaldende bakterier benytter sig af et kodesprog af palindromer for at undgå at blive bekæmpet.

”Bakterier har en evne til at overleve, når de udsættes for stress fra antibiotika eller immunforsvaret. De laver en slags antibiotika mod sig selv, som aktiveres under stress. Det svækker dem, så de går i dvale og dermed kan bevæge sig under radaren,” forklarer Ditlev Egeskov Brodersen, lektor ved institut for molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet, som har ledt forskergruppen, der har afdækket bakteriernes brug af et hemmeligt sprog.

Vores immunforsvar er selv beregnet til at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier, men af og til har immunforsvaret brug for hjælp. Det er her, antibiotika kommer ind i billedet.

Imidlertid lykkes det nogle gange bakterierne at ”gemme sig” for både immunforsvaret og antibiotikaen ved at overgå til en slags dvaletilstand. Med kodesproget styrer bakterierne dvaletilstanden, og hvornår den brydes og oprettes.

Mekanismen kaldes persistens, og bakterierne går i dvale ved at frigøre såkaldte toksiner, som svækker dem. Toksiner ligger klar i bakteriecellerne, men for at de ikke aktiveres i utide, producerer bakterierne samtidig antitoksiner, der fungerer som en prop i flasken.

Når immunforsvaret eller antibiotika forsøger at bekæmpe bakterierne, fjerner bakterierne proppen og går i dvale. Derfor kan sygdomsfremkaldende bakterier være i kroppen i mange år, fordi de kan skifte mellem dvalen og den aktive tilstand. Det er altså værdifuld viden, hvis man kan finde ud af, hvad det er i bakterierne, der fjerner og isætter proppen og tillader bakterierne at undslippe bekæmpelse.

”Det, vi har fundet ud af, er, at bakterierne bruger koder til at fjerne proppen. Toksinerne sidder sammen to og to, så koden skal gå hen over begge toksiner for lukke dem begge ned. Derfor bruger de en palindromsekvens,” forklarer Ditlev Egeskov Brodersen.

Palindromet består i rækkefølgen på de aminosyrer, der er i bakteriernes proteiner. Der findes tyve forskellige aminosyrer, som hver har et bogstav. Én kode, som forskerne har fundet, er således REQ-QER, som indeholder aminosyrerne arginin, glutaminsyre og glutamin.

Ved at oprense bakteriernes proteiner og krystallisere dem og derefter beskyde krystallerne med en stærk røntgenstråle kan forskerne lave tredimensionelle modeller af bakteriernes proteiner, hvor alle de atomare detaljer er synlige. Med den nye viden om palindromsekvenserne bliver undersøgelsen af proteinerne altså en slags dekryptering, en såkaldt enigmamaskine. Og får man først knækket koden, er der mulighed for at fremstille bakterielle snydekoder, der kan forhindre de problematiske bakterier i at gemme sig i kroppen, forklarer Ditlev Egeskov Brodersen.

”Hvor antibiotika typisk blokerer den proces i bakterierne, hvor proteinerne produceres, så er dette en mere kompleks mekanisme, men den slår ikke bakterierne ihjel. Ved at bekæmpe persistensen og behandle med antibiotika rammer vi bakterierne med flere slags skyts. Potentialet er, at vi bedre kan bekæmpe infektionssygdomme såsom tuberkulose.”