Allernederst i fødekæden finder vi algerne og tusindvis af tangarter. Men de bør indtage en hædersplads i kostpyramiden, hvis det står til professor og biofysiker Ole G. Mouritsen fra institut for fysik, kemi og farmaci på Syddansk Universitet.
”Tang har alt, undtagen kalorier. Her finder vi alle de mineraler, vitaminer, sporstoffer og fedtstoffer, som den menneskelige hjerne og nervesystemet har allermest gavn af. Så i disse år, hvor hjerne- og nervesygdomme rammer stadig flere og yngre mennesker og derfor ligger som en tikkende bombe under folkesundheden, bør vi få større fokus på at udnytte de positive effekter ved indtagelse af tang og alger i maden eller som kosttilskud,” siger Ole G. Mouritsen.
Sammen med to canadiske forskere har Ole G. Mouritsen netop publiceret en artikel, der opsummerer al videnskabelig forskning på området, og resultaterne herfra peger i samme retning:
”Talrige studier viser, at indtagelse af fisk og levertran gavner udviklingen af menneskets hjerne allerede i fosterstadiet og senere i livet kan være med til at sikre mental balance og velbefindende. Men i dag er vores kostmæssige kompas helt ude af kurs, og vores smagssanser forvirret af tilsætningsstoffer og fødevarer af ringe kvalitet. Så vi ved ikke længere, hvad der er godt for os, og det har ført til den voldsomme vækst i fedme, diabetes, hjertekarsygdomme og nu også hjerne- og nervesygdomme. I tidligere tider spiste man langt mere marin kost, og det skal vi tilbage til,” siger Ole G. Mouritsen.
At kosten spiller en afgørende rolle for hjernen, viser menneskets udvikling med al tydelighed. For godt to millioner år siden skete der en radikal ændring af menneskets hjerne. Den blev tre gange større og mere kompleks.
Isotopanalyser på fossile knogler og bevaret tandemalje fra tidlige hominider (menneskeslægter) påviser en stadig mere varieret og også kødbaseret kost, der adskilte sig markant fra de tidligere stamfæller, abernes.
Senere, da det moderne menneske, Homo sapiens, udvandrede fra Afrika og slog sig ned i mange kystnære områder, blev kosten mere marin og dermed endnu mere hjernevenlig.
”Det er naturligvis meget vanskeligt at eftervise, hvad de tidlige mennesker har spist. Men fra både isotopanalyser og fra det arkæologiske materiale ved vi, at vores forfædre udnyttede de marine ressourcer som fisk, østers, havsnegle og muslinger. Så det ville være nærliggende, hvis de også inddrog tang som en let tilgængelig fødekilde, der kunne indsamles af kvinder og børn,” siger Ole G. Mouritsen.
Udviklingen af den menneskelige hjerne har krævet et betydeligt indtag af de vigtige omega-3-fedtstoffer samt jod, zink, magnesium og vitamin B12, som netop tang og alger er rig på.
Tang har også stået på menuen i flere historiske perioder. I de islandske sagaer omtales tang som en værdsat fødekilde, men ellers blev tang mest spist i perioder med krise og knaphed – og blev efterhånden forbundet med fattigdom i mange, vestlige lande.
I Østen fortsatte man med at dyrke og spise tang som en del af den daglige kost.
Så forskerne bag den nye artikel ønsker at skabe fokus på tang som en vigtig fødekilde, der i større grad bør være at finde på alverdens spiseborde. For ikke nok med, at tang er supersund hjernemad, så giver den også bonus i det klimamæssige regnskab:
”I dag skal vi brødføde et stadigt stigende antal mennesker og helst uden at øge den klimabelastning, der er forbundet med agerbrug, kvæghold og fiskeopdræt. Dyrkning af tang kan her komme ind som en bæredygtig og hidtil uudnyttet fødekilde og et nyt spisekammer med et stort antal forskellige tangarter, der smager ligeså varieret som forskellige grønsager. Så folk skal bare overvinde deres idé om tang som noget råddent opskyl, der ligger på stranden. Det kan smage utroligt godt og er forbundet med den femte grundsmag ’umami’, der på japansk betyder det lækreste af det lækre,” siger Ole G. Mouritsen.