Prøv avisen

Dinosaurernes stamtræ fældes og genrejses

Den velkendte Stegosaurus har siden 1888 været en del af fuglebækken-gruppen, men den kategori skal forkastes ifølge ny forskning. – Illustration: Mary Evans Picture Library/Polfoto. Foto: MARY EVANS PICTURE LIBRARY

I 130 år har man opdelt dinosaurerne i to grupper ud fra deres hofter. Det er helt forkert, viser ny forskning

Hvis man har set bare én af ”Jurassic Park”-filmene, vil man vide, at der er stor forskel på dinosaurer. Nogle var tilsyneladende fredelige planteædere, mens andre som Tyrannosaurus rex var frygtindgydende rovdyr.

I dag har vi dog kun knogler tilbage fra disse enorme væsner, der levede i Mesozoikum-æraen, også kaldet ”Jordens middelalder”, for 248 til 65 millioner år siden. Vores forståelse af dem og deres interne slægtsskab afhænger derfor af disse fossiler.

Indtil for nylig byggede vores viden på et 130 år gammelt klassifikationssystem, der inddelte dinosaurerne i to hovedgrupper, men alt det skal muligvis revideres.

På University of Cambridge i England har en ph.d.-stu- derende nemlig fremsat en helt ny teori om dinosaurernes familietræ, og ændringerne er omfattende.

”Vi har rykket theropoderne, som består af både kødædere og fugle, fuldstændig væk fra den gruppe, man ellers altid har placeret dem i, og i stedet har vi sat dem i gruppen Ornithischia, som indeholder Stegosaurusen og Triceratops, og som altid har været sin egen, særskilte gruppe i dinosaurernes verden,” siger Matthew Grant Baron, der står bag ph.d.- projektet.

Det nuværende klassifika-tionssystem er udarbejdet i 1888 af den britiske palæontolog Harry Seeley. På baggrund af fund af avancerede dinosaurformer var det naturligt at gruppere dinosaurerne i to grupper efter hofte-knoglernes orientering. Således har man siden da talt om henholdsvis fuglebækken- dinosaurer og øglebækken-dinosaurer.

Dinosaurerne i fuglebækken-gruppen er planteædere, mens dinosaurerne i øglebækken-gruppen er rovdyr eller langhalsede, planteædende dinosaurer. Tyrannosaurus rex er ifølge det nuværende system altså en øglebækken-dinosaur ligesom Velociraptoren, mens eksempelvis Stegosaurusen og en Triceratops er fuglebækken-dinosaurer.

Matthew Grant Baron påbegyndte sin ph.d. ved at kigge på fuglebækken-dinosaurerne, hvor han bemærkede, at de ældste medlemmer af gruppen delte ligheder med nogle af de ældste medlemmer i øglebækken-gruppen.

”Det gav ikke mening, fordi vi altid har troet, at de to grupper kun var meget fjernt beslægtede,” forklarer Matthew Grant Baron.

Matthew Grant Baron forklarer, at det nye klassifikationssystem er lavet på baggrund af en enorm datamængde med målinger af dinosaurers anatomiske kendetegn, som tog flere år at indsamle. Godt og vel 35.000 informationer blev plottet ind i en slags regneark, som blev overført til et computerprogram, der udregner det mest sandsynlige slægtskab. Denne udregning har angiveligt taget godt fem minutter, men den afslørede alligevel nogle banebrydende resultater.

Blandt andet viste det sig, at rovdinosaurerne og fuglebækken-dinosaurerne er tættest beslægtede, helt omvendt af det nuværende system. Samtidig er de langhalsede dinosaurer, eksempelvis Sauropoderne, som før var en del af øglebækken-gruppen, nu i en gruppe helt for sig. Hele stamtræet er med andre ord blevet godt og grundigt omrokeret.

Den danske dinosaurekspert Jesper Milàn, der er palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, er imponeret over forslaget til et nyt klassifikationssystem.

”Hvis det nye system erstatter det nuværende, er der tale om den største revolution i vores forståelse af dinosaurerne hidtil,” siger Jesper Milàn, som mener, at det nye bud vil blive accepteret af det palæontologiske felt.

”Det kan da være, at der bliver foretaget nogle justeringer, når modellen testes igennem af andre eller på andre fossiler, men derudover tror jeg, at det vil betyde en grundlæggende revidering af klassifikationssystemet. Og det vil få stor betydning både for fremtidig dinosaurforskning og generel læring om dinosaurer. I selv den letteste børnebog om dinosaurer er det nævnt, at de er inddelt i de to grupper, så man får travlt med at omskrive alverdens litteratur om dinosaurer,” siger Jesper Milàn.

Matthew Grant Barons udgivelse, hvor hans vejledere, David B. Norman og Paul M. Barrett, fra henholdsvis University of Cambridge og Londons Naturhistoriske Museum er medforfattere, har allerede affødt bifald blandt palæontologer, og han mener selv, at det vil få afgørende betydning, hvis systemet ændres ud fra hans teori.

”At forstå så fundamentalt et aspekt af den mest succesfulde gruppe af landbaserede hvirveldyr, der nogensinde har levet, og hvordan de opstod, voksede, udviklede sig og til sidst dominerede på en planet i konstant forandring, er afgørende for at bevare biodiversitet i den hastigt forandrende verden, vi lever i i dag,” siger han.