”Skrydstrupkvinden er ikke danskfødt.” Den opsigtsvækkende nyhed blev afsløret, da DR-serien ”Historien om Danmark” tidligere på året kiggede forsker Karin Frei over skulderen i hendes undersøgelser af Skrydstrupkvindens 3300 år gamle jordiske rester.
Her udtog hun hårprøver fra den kunstfærdigt flettede frisure, ”pulver” fra en seksårstand og en løs visdomstand til videre analyse. Klimaks opstod, da Karin Frei sad med blikket stift rettet mod laboratoriemaskineriets lille display og så det overraskende resultat tikke ind:
”Det var en helt vild oplevelse, og jeg troede ikke mine egne øjne. For nu var der ikke bare én, men to udenlandske kvinder i bronzealderhøje herhjemme – og dermed et mønster. Det store spørgsmål er så hvorfor,” siger Karin Frei, forskningsprofessor i arkæometri – en kombination af arkæologi og biokemi – fra Nationalmuseet.
Hun leder projektet ”Tales of Bronze Age Women”, som Skrydstrup-undersøgelserne er en del af. Projektets formål er at undersøge bronzealderkvinders mobilitet og identitet med fokus på dem fra de velbevarede egekistegrave fundet i store gravhøje i Jylland.
Karin Frei har nemlig udviklet sin egen strontiumisotop-analysemetode, der kan bruges på hår, negle og tekstiler. Som den eneste forsker i verden udfører hun disse analyser, og derfor kan hun frembringe helt ny viden og fortælle disse bronzealderkvinders livshistorie i en hidtil uset detaljegrad.
Det skete første gang med Egtvedpigen, der viste sig at stamme langt fra Vejle-egnen. Den unge pige, der blev gravlagt i en egekiste en sommerdag i 1370 f.Kr., gjorde den månedlange rejse mellem Sydjylland og hjemegnen et sted i Sydtyskland flere gange inden for sine sidste to leveår.
Disse spændende resultater om Egtvedpigen blev startskuddet til Karin Freis projekt om bronzealderkvinder, hvor hun med støtte fra Carlsbergfondet kan foretage de tidskrævende og kostbare analyser af disse kvinders jordiske rester og tekstiler.
I begyndelsen af juni publicerede Karin Frei og hendes samarbejdspartnere så de samlede undersøgelser af Skrydstrupkvinden i det amerikanske videnskabelige tidsskrift PLOS ONE. De er mere detaljerede end med Egtvedpigen, da Skrydstrupkvinden er bedre bevaret og blev fundet med både hud, hår, øjenbryn, øjenvipper, knogler og tænder.
”Den optimale bevaring med et meget langt hår, hele tænder og knogler betyder, at vi kunne kombinere mine strontiumisotop-analyser med antropologiske undersøgelser, en CT-scanning og 3D-visualisering. Den unikke kombination af mine mobilitetsstudier med avancerede retsmedicinske studier giver en enestående mulighed for at påvise hendes alder, da hun flyttede hertil. Så kan man begynde at forstå, hvornår og hvorfor de her kvinder begav sig af sted”, forklarer Karin Frei.
For selvom Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden begge endte i jyske gravhøje langt fra hjemegnen, er deres skæbner vidt forskellige. Mens Egtvedpigen rejste flere gange frem og tilbage, måske som en del af en handelsforbindelse, rejste Skrydstrupkvinden kun én gang i en alder af 13-14 år og dermed som giftefærdig pige:
”Alt tyder på, at Skrydstrupkvinden kom til Jylland med det ene formål at blive gift. Givetvis som led i en alliance mellem to førende familier i hver sin ende af det enorme handelsnetværk, der bandt bronzealderens Europa sammen. For hun kom fra samfundets top og var en del af eliten hele sit liv. Hendes tykke tandemalje viser, at hun spiste godt og rigeligt som barn. Det fortsatte efter hendes ankomst hertil, hvor hendes gravudstyr og ikke mindst placeringen som den primære grav i en stor gravhøj viser os, at hun også fik høj status heroppe. Det giver anledning til at revurdere vores tanker omkring identitet, migration og integration i den her periode,” påpeger Karin Frei.
Skrydstrupkvindens knogler viser, at hun var usædvanligt høj. Hendes hår er meget tykt og helt anderledes end Egtvedpigens og opsat i en særegen frisure. Hun havde også to meget store og specielle guldøreringe. Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om hendes fødested, men øreringe og strontiumisotop-analyser peger i retning af Tjekkiet.
Skrydstrupkvinden døde i en alder af 17-18 år – muligvis af en infektionssygdom, der udviklede sig hurtigt og ikke efterlod nogen spor. Så efter at have levet her tre-fire år i Danmark, blev hun, også på en sommerdag, omkring 1300 f.Kr. stedt til hvile i en fornem egekiste i en høj specielt opført til hende med kostbare tekstiler og gravudstyr.
Næste bronzealderkvinde på projektplanen er kvinden fra Borum Eshøj, men hun er desværre ikke så velbevaret. Yderligere 20-30 kvinder, herunder også de mere almindelige fra fladmarksgrave og brandgrave, skal indgå i projektet, hvis deres bevaring gør det muligt at analysere på tilstrækkeligt grundlag.
Med et større antal grave fra forskellige samfundslag er det håbet at få et mere komplet billede af rejsemønstrene i bronzealderen. Hvem var det, der rejste, og hvorfor