Prøv avisen

Fornuft og følelse er ikke modsætninger

I filmen ”Inderst inde” skildres en piges følelser gennem fem forskellige figurer, der inde i pigens hjerne styrer hendes reaktioner på omverdenens påvirkninger. – Foto: Fra filmen ”Inderst Inde”/Disney/Pixar

Følelser ses ofte som en modpol til fornuft , men ofte er følelserne udtryk for en bevidst eller ubevidst analyse af en konkret situation, skriver professor Dorthe Kirkegaard Thomsen

Vrede, glæde, jalousi, spænding, angst. Følelser, som vi nok alle sammen har oplevet. Og som er helt forskellige fra vores overvejelser over, hvad der er den mest fornuftige løsning på, at bilen skal til reparation, men at vi skal bruge den til en længere tur i weekenden.

De fleste mennesker vil nok derfor blive overraskede over, at man inden for psykologien forstår følelser som et resultat af en række komplekse psykologiske analyser af situationen. Nok særligt fordi følelser i dagligdagen kan virke pludselige, intense og, ja, ufornuftige. Som for eksempel, når man kortslutter over, at teenageren igen har glemt at hænge sit håndklæde op efter et bad. Eller når man overvældes af glæde over en smuk solopgang.

Men der er generel enighed om, at der forud for følelser foregår en række analyser, såkaldte appraisals.

Appraisals er et engelsk ord, som er vanskeligt at oversætte, men det nærmeste danske ord er nok ”vurderinger”. Vurderinger kan dog lyde, som om vi foretager systematiske, velovervejede og bevidste analyser, før vi oplever en følelse. Og det er helt ude af trit med vores hverdagsoplevelser af følelser. Men appraisals kan være hurtige og ubevidste. Vi mennesker foretager altså løbende appraisals som en del af vores naturlige færden.

Appraisals fokuserer på vurderinger som ”er det vigtigt for mine mål?”, ”fremmer eller hindrer det mine mål?” og ”er skylden min eller en andens?”. Så når man hæver stemmen over for teenageren, er det, fordi man – måske ubevidst – har foretaget en række appraisals, som peger på, at situationen er vigtig, at den hindrer ens mål, og at den er en andens skyld, i dette tilfælde teenagerens.

Særlige appraisals er forbundet til konkrete følelser. For eksempel hænger appraisals forbundet med vrede sammen med, at man oplever, at noget hindrer ens mål og at det er en andens skyld. Appraisals forbundet med tristhed hænger sammen med, at man har mistet et vigtigt mål, der ikke lader sig genoprette. På den måde fortæller følelser os, hvad der er vigtigt, og hvad vores opfattelse af en situation er. Følelser er altså ”fornuftige”.

Det funktionelle perspektiv på følelser blev smukt demonstreret i tegnefilmen ”Inderst inde”. I tegnefilmen følger man en pige, der sammen med sine forældre flytter til en ny by. En stor del af filmen foregår inde i pigens hoved, hvor fem figurer repræsenterer følelserne glæde, tristhed, vrede, angst og afsky. Tristhed er en buttet lille blå figur med nedadhængende mundvige og store briller, som de andre følelsesfigurer ikke kan se gør nogen nytte. I slutningen af filmen overtager tristhed dog kontrolpanelet i pigens hoved, og pigen giver først da udtryk for sin tristhed over at have mistet sine gamle venner.

Da hun over for sine forældre viser, at hun er ked af det, trøster de hende. Konflikter, som er opstået i løbet af filmen, erstattes af omsorg. I slutningen ser man pigen på sit nye ishockeyhold, igen glad. Filmen fortæller os altså, at selv ubehagelige følelser har en funktion. Og en af de funktioner, følelser har, er, at de viser vores medmennesker, hvad vi har brug for.

Vi signalerer vores følelser med ansigtsudtryk og stemmeføring. Mange undersøgelser har vist, at vi kan genkende følelser hos andre mennesker ud fra deres ansigtsudtryk – i hvert fald følelser som vrede, angst og glæde. Denne ikke-sproglige kommunikation af vores følelser hjælper andre med at forstå, hvad der er vigtigt for os, hvordan vi opfatter situationen, og hvad vi har brug for. En kollega virker måske ængstelig til et møde, og derudfra konkluderer man, at det er vigtigt for ham at klare sig godt, men at han måske er usikker på, om det kan lade sig gøre. Selvom en ny undersøgelse peger på, at tidligere forskning måske har overdrevet sammenhængen mellem bestemte ansigtsudtryk og bestemte følelser, så finder også denne undersøgelse, at vi er relativt gode til at læse følelser ud fra ansigtsudtryk.

Følelser er altså fornuftige. Eller er de? Måske har man ikke lyst til at virke angst over for chefen, fordi man tidligere har oplevet, at hun blev nedladende over for en kollega, som viste sin ængstelighed. Man kan altså have brug for at regulere sine følelser. Derudover er mange psykiske forstyrrelser kendetegnet ved, at følelser ikke synes at tjene noget formål for personen, for eksempel tristhed i depression eller angst i fobier. Så her er følelser ikke længere funktionelle. Det er et af de spørgsmål, som psykologien gerne vil besvare: Hvorfor holder følelser op med at være funktionelle?

Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Hendes forskningsområde spænder over identitet, erindring og trivsel. Hun er samtidig en del af et panel af videnskabsfolk og forskere, der jævnligt vil skrive til Viden&Forskning om ny forskning og markante tendenser inden for deres forskningsområder. – Foto: Aarhus Universitet