Forskere afslører, at leveren vandrer

På billedet ses den unge lever inde i embryonet på en zebrafisk. De grønne dele er de leverceller med ...

På billedet ses den unge lever inde i embryonet på en zebrafisk. De grønne dele er de leverceller med ”fangarme”, som hjælper leveren til at finde vej til sin rette plads i kroppen. – Foto: Jordi Cayuso/Elke Ober

I det tidlige fosterstadie er kroppens organer på en lige linje, inden de placerer sig til højre eller venstre. Ny forskning viser, at leveren selv migrerer ud på sin plads, og den viden har man fra zebrafisken

Leveren er et af menneskets vitale organer. Den sidder i højre side af kroppen, øverst i bughulen. Men når organerne dannes i det helt tidlige udviklings-stadie, sker det i første omgang langs en midterlinje. Siden indtager organerne deres pladser til højre og venstre for midterlinjen, og ny forskning viser, at leveren aktivt ”vandrer” ud på sin rette plads i kroppen.

”Tidligere teorier sagde, at cellerne i leveren bliver skubbet af nabocellerne og altså bliver asymmetrisk placeret, helt passivt. Det, som vi har fundet ud af, er, at de unge leverceller faktisk er mobile, og at de aktivt migrerer til deres asymmetriske placering i kroppen. Nabocellerne fungerer i stedet som placeringsmæssige spor, så de fortæller de migrerende celler, at de skal gå til den anden side,” fortæller Elke Ober, leder af Ober-gruppen på DanStem, det danske stamcellecenter på Københavns Universitet, der har foretaget studiet af leverens udvikling.

De menneskelige organer dannes og placerer sig i embryonet, som er navnet på fosteret de første otte uger. Teoretisk set kunne organerne godt forblive på en midterlinje, men de ville i så fald fylde meget mere, forklarer Elke Ober.

Ifølge hende er den asymmetriske placering en mere effektiv organisering, som formentlig har udviklet sig gennem evolutionen. Den nye forskning afslører, at levercellerne udforsker deres omgivelser og orienterer sig om retningen ved hjælp af en slags fangarme. På den måde finder cellerne vej, så leveren placeres korrekt.

Men hvordan opdager man, at levercellerne aktivt vandrer højre ud fra midterlinjen?

Svaret er små, gennemsigtige fisk. Mere præcist har Ober-gruppen brugt zebrafisk til at undersøge, hvordan leveren kommer på plads. Fordi zebrafisken er gennemsigtig i larvestadiet, kan forskerne observere leveren i takt med, at den udvikler sig i det levende embryon. Det kan måske virke besynderligt, at en akvariefisk på fire centimeter kan bidrage til viden om den menneskelige lever, men faktisk har vi mere til fælles med den lille fisk, end man umiddelbart skulle tro, fortæller Elke Ober.

”De seneste to årtiers forskning har vist, at mekanismerne for organudviklingen i fisk og mennesker molekylært set er meget ens. For 70 procent af de menneskelige gener kan man finde et direkte tilsvarende gen hos zebrafisk. Dette tal er endnu højere, hvis man kigger på sygdomsgener, hvor mennesker og zebrafisk deler over 80 procent af generne,” forklarer forskeren.

Viden om, hvordan vores organer udvikler sig, har stor betydning, fordi det kaster lys over, hvordan medfødte og nedarvede sygdomme opstår.

Man ved endnu ikke, om andre af kroppens organer migrerer på samme vis som leveren, men ifølge Elke Ober er det ikke utænkeligt. Der var dog en god grund til, at forskerne startede med at kigge på netop leveren.

”Leveren har evnen til at regenerere sig selv. Hvis vi kan forstå, hvordan cellerne agerer i udviklingen, kan det måske hjælpe os til at stimulere eller forbedre regenereringen. På lang sigt kan det give os muligheden for regenerativ medicin. Fra nu af skal vi kigge nærmere på, hvad det betyder for kroppen, når de migrerende celler af den ene eller anden årsag ikke finder deres korrekte placering i kroppen. Vi har allerede indikationer om, at det på overraskende vis kan påvirke organfunktionen, så vi er meget spændte på, hvad vi ellers vil finde ud af,” siger Elke Ober.