Forskere foreslår et vildt forskningsprojekt, der kan være med til at redde klodens planter og dyr, finde kuren mod kræft og redde verden fra hungersnød.
Forskningsprojektet går i sin enkelthed ud på, at forskerne vil genomsekventere samtlige planter og dyr – altså kortlægge deres arvemasse (DNA) – et projekt, der ifølge dem selv vil koste i omegnen af 25 milliarder kroner. Det skriver Videnskab.dk.
"Pointen er, at det her er noget, som vi er nødt til at gøre snart, for ellers bliver det for sent. Biodiversiteten styrtdykker allerede, og vi mister arter tusinde gange hurtigere, end hvad der er normalt," siger Tom Gilbert, der er professor på Center for Geogenetik ved Københavns Universitet.
"Gensekventering af klodens arter kan måske ikke selvstændigt redde arterne, men det kan være med til at pege på, hvilke arter vi har behov for at beskytte," siger han.
Det ekstremt ambitiøse forslag vækker glæde hos andre forskere, der arbejder med både gensekventering og naturbevaring.
Læs mere: Nu er danskernes arvemasse kortlagt
Én af dem er lektor Wolf Eiserhardt fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Wolf Eiserhardt er specielt begejstret for, at nogen har turde smide svesken på disken og endda erklære, hvordan et så ambitiøst projekt kan udføres, og hvad det kommer til at koste.
Han er også enig med Tom Gilbert i, at genomsekventering af alle klodens arter vil være et vigtigt skridt i retning af at redde biodiversiteten, inden det er for sent.
"Det er et helt klart ja i forhold til at redde klodens biodiversitet. Hovedprincippet i at bevare biodiversiteten er, at vi ved, hvad vi skal bevare. Det er nødvendigt at få kortlagt, hvad der er derude, og derfor er der behov for et projekt som det her for at få det gjort," siger Wolf Eiserhardt, der ikke har noget med det nye forskningsforslag at gøre.
Det lyder alt sammen rigtig godt, men der er selvfølgelig en hage ved projektet.
Verdens kollektive forskerstab har indtil videre kun genomsekventeret omkring 2.500 arter. Så de mangler stadig omkring 10 til 15 millioner arter, og det ville de også gøre, selvom de havde genomsekventeret 250.000 arter.
Læs mere: Kan vi ikke bare udrydde alle myg?
Derfor er det nødvendigt med folk i felten. Folk, der kan indsamle insekter, padder, græssorter, blade, edderkopper, mosser, ålegræs, zooplankton, alger, orme og så videre og så videre.
"Indsamlingen af arterne er den helt store udfordring. Vi har brugt hundredvis af år på at identificere 10 procent af alle klodens arter. Vi mangler stadig de 90," siger Wolf Eiserhardt.
Alligevel mener Tom Gilbert, at det er et realistisk projekt.
"Udfordringen er, at nogle lande skal smide pengene på bordet, og der vil nok være en masse særinteresser i den forbindelse. Alligevel tror jeg, at det er muligt, at projektet kan få luft under vingerne inden for de næste 5 til 10 år," siger Tom Gilbert.