Japanske forskere kan fange drømme

Japanske forskere er langt fremme med at afkode indholdet i drømme ved at scanne hjerner under søvnen

Gradvist har forskerholdet udviklet en ”dekoder”, der kan oversætte aktivitet under søvnen på et bestemt sted i hjernen til et bestemt drømmeindhold – og den anden vej rundt.
Gradvist har forskerholdet udviklet en ”dekoder”, der kan oversætte aktivitet under søvnen på et bestemt sted i hjernen til et bestemt drømmeindhold – og den anden vej rundt. Foto: Polfoto.

Forskere på Kyoto Universitet i Japan har taget et afgørende skridt i retning af at blive i stand til at ”aflæse” drømme, mens folk sover.

”Fra nervecellerne kan vi udtrække information fra hjernen og komme frem til mere og mere præcise signaler,” fortæller forskergruppens leder, professor Yukiyasu Kamitani fra universitetets afdeling for neuroinformatik.

Tolkningen af drømmene fremstår på forskernes skærme som visuelle afspejlinger af de emner, som drømmene handler om. Udgangspunktet er en avanceret MRI-hjernescanner og i første omgang tre forsøgspersoner. Tre unge mænd, som nemt falder i søvn, og som er i stand til at sove i en scanner, mens deres hjerne bliver målt og vejet, og som ikke mindst er villige til at blive vækket hele tiden.

”Vi ser på den menneskelige hjernes funktioner, bevægelser og aktivitet,” fortæller Yukiyasu Kamitani.

Forskningen går ud på at indsamle og analysere data om blodstrømme i hjernen, som kan knyttes til bestemte mentale tilstande, forsøgspersonen kan være i, og på det grundlag udlede gentagne mønstre i samme data-materiale.

Gradvist har forskerholdet udviklet en ”dekoder”, der kan oversætte aktivitet under søvnen på et bestemt sted i hjernen til et bestemt drømmeindhold – og den anden vej rundt.

I første omgang er der ikke tale om dybere følelser, men om meget konkrete og genkendelige ting fra folks hverdag, som de ofte drømmer om.

Ved at interviewe folk i hjernescanneren, mens de er vågne, har man stedfæstet billeder som ”mand”, ”kvinde”, ”mad”, ”bil” og ”vej” på et kort over lige præcis deres hjerne. Dette bliver i computernes software oversat til bestemte hierarkier mellem de forskellige synsindtryk – og dermed en række meget primitive algoritmer, som efterfølgende bliver benyttet til visuelt at aftegne indholdet af samme personers tanker og drømme på en computerskærm.

Derefter aflæste man igen i selve scanneren aktiviteten i hjernen under samme forsøgspersoners drømme og vækkede dem hele tiden for at tjekke, om det på basis af den visuelle afspejling var korrekt, at nu drømte han eller hun igen om mad.

Man har i løbet af forskningsprojektet opsamlet over 200 ”drømmerapporter” fra hver af de oprindelige tre forsøgspersoner, og andelen af rigtige svar ligger på 60 procent. En præcision, som lover godt for fremtiden, vurderer forskerholdet.