Prøv avisen

Fugle med små hjerner lever et farligt liv

Flot ser den ud, men med en hjerne, der er meget lille i forhold til sin størrelse, er guldfasanen mere udsat, når jagten går ind. Ny forskning viser, at fugle med relativt små hjerner oftere bliver skudt. Foto: Mick Olsen/Polfoto

I et nyt studie viser to danskere , at der er en tydelig sammenhæng mellem fugles hjernestørrelser og deres risiko for at blive skudt af en jæger

Risikoen for at blive skudt er større, hvis du har en lille hjerne – i hvert fald, hvis du er en fugl.

Det viser et nyt studie af to danskere, biolog Anders Pape Møller fra Université Paris-Sud og konservator og ornitolog Johannes Erritzøe fra House of Birdresearch, som er blevet bragt i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

”Vores studie viser, at de fugle, der bliver skudt af jægere, ikke er et tilfældigt udvalg af alle flyvende fugle i verden, men dem med en lille hjerne i forhold til resten af kroppens størrelse,” siger Anders Pape Møller.

Blandt de udsatte fuglearter finder man blandt andet flere fasanarter. Hos en almindelig ringfasan vejer hjernen knap 4 gram, mens den hos kongefasanen og guldfasanen vejer henholdsvis 3,3 gram og 3,1 gram.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor der kan ses en sammenhæng mellem hjernestørrelse og risikoen for at blive skudt, men det mest sandsynlige er, at fugle med små hjerner ikke er intelligente nok til at opdage en jæger, før det er for sent. Modsat mennesket har flere undersøgelser blandt fugle nemlig vist, at hjernestørrelsen faktisk har betydning for intelligensen.

”De fugle, der ikke skifter retning i tide, vil blive skudt, mens de fugle, der har lugtet lunten, vil overleve. Man kan forestille sig at disse fugle har visse kognitive egenskaber, der gør dem i stand til at opfatte truslen, inden det er for sent,” siger Anders Pape Møller.

Hvert år skydes millionvis af fugle verden over, og spørgsmålet er, om jægerne er med til at påvirke evolutionen.

”Nogle vil mene, at dette forsøg ikke bidrager med mere end blot en sjov oplysning om, at fugle med små hjerner skydes oftere. Men man kan spørge sig selv, om mennesket forandrer sammensætningen af de vildtlevende bestande af fugle, når de nu ikke skyder et tilfældigt udvalg,” siger Anders Pape Møller og tilføjer:

”Mennesker har jaget fugle i mange tusinde år, og over så lange tidsperioder kan man sagtens tænke sig til, at det har haft betydning for hjernestørrelserne på de fugle, der bliver jaget.”

For at komme frem til konklusionen har det været nødvendigt at analysere data fra de 3781 fugle, som konservator Johannes Erritzøe siden 1950’erne har udstoppet på sin gamle præstegård ved Christiansfeld.

Her registrerer Johannes Erritzøe mere end 200 forskellige oplysninger på samtlige døde fugle, han får ind – fra dødsårsag, alder og køn til målet på milten, vingefanget og æggestokken – hvilket med Anders Pape Møllers ord gør det til en ”unik database” i hele verden. Disse informationer gør det også muligt for de to forskere at udelukke, at det er andre forhold end hjernestørrelser, der spiller en rolle.

”Man kunne forestille sig, at alderen spillede en rolle, fordi de på den måde havde mere erfaring, eller størrelsen, fordi det vil gøre dem mere gumpetunge og dermed et nemmere mål for jægeren. Men det viser sig, at det altså kun er hjernestørrelsen, der er en udslagsgivende faktor, når det kommer til at forklare risikoen for at blive skudt,” siger han.

Forskningen viser ikke alene, at fugle med små hjerner har større risiko for at blive skudt – den fortæller også noget om risikoen for at blive fanget af andre dyr.

”Vi har også set på en del fugle, som er blevet slået ihjel af katte og spurvehøge. For disse fugle gør det samme mønster sig gældende,” siger Anders Pape Møller.