Den seneste istid begyndte for godt og vel 115.000 år siden. Fra blandt andet is-kerneboringer kender man en del til isens bevægelser i den periode og op til i dag, men man ved kun meget lidt om tiden inden da, fordi den seneste istid slettede alle spor. Nu giver et nyt dansk forskningsprojekt for første gang indblik i ishistorien for den seneste million år.
Det er Astrid Strunk, ph.d.-studerende ved institut for geoscience på Aarhus Universitet, der står i spidsen for forskningen. Ved hjælp af prøver fra grundfjeldet i Vestgrønland og en statistisk computermodel er det lykkedes at kigge tilbage i tiden på indlandsisens udvikling gennem istider og mellemistider.
”Den seneste istid viskede alt ud fra tidligere, men ved at kigge på data fra grundfjeldet, der indeholder kosmogene nuklider, kan vi se, hvornår der har været isdække og isfrit i den seneste million år,” siger Astrid Strunk.
Nukliderne, som Astrid Strunk nævner, stammer oprindeligt fra kosmiske partikler, der dannes i supernovaer og fra rummet skydes ned på Jordens overflade. Det er disse partikler med høj energi, som i sammenstødet med Jordens overflade danner nukliderne, der henfalder gennem tiden. Når grundfjeldet er blottet for is, ophobes nukliderne, men når isen dækker, er fjeldet skærmet fra partiklerne. Og det giver forskerne noget at måle på.
”Ved at måle koncentrationen af forskellige nuklider, kan vi regne ud, hvornår isen har dækket, og hvornår den ikke har. Blandt andet kan vi se, at de områder, der er isfri i dag, har været det i 55 procent af den seneste million år,” fortæller Astrid Strunk.
Prøverne fra Vestgrønland kommer fra afsavede stykker af grundfjeldet. Forskergruppen har analyseret allerede eksisterende prøver fra fjeldet, og det har også givet dem indsigt i, hvor meget isen ”skraber af”, når den eroderer landskabet.
”Teorien har været, at grundfjeldet bliver nedslidt langsomt højt oppe i terrænnet og hurtigt nede i terrænnet, fordi det afhænger af isens tykkelse. Vores forskning understøtter den teori, og det viser sig, at grundfjeldets top kun bliver slidt med et par meter pr. million år, mens fjeldet i dalene mister hele 50 meter pr. million år,” siger Astrid Strunk.
Computermodellen, som Astrid Strunk og de øvrige forskere har arbejdet med, fordeler de kosmogene nuklider efter klimasvingninger og erosion. De data, der kommer ud af det, bekræfter, at klimasvingningerne er afgørende for, om der har været isdække eller isfrit. Alligevel kan man ikke sammenligne det med de menneskepåvirkede klimaforhold, fordi de kun har fundet sted inden for de seneste 200 år, men helt andre mekanismer er på spil, når størrelsesskalaen er en million år. Alligevel har den nye forskning betydning for, hvordan vi kan forstå fremtidige klimaforandringer,” siger Astrid Strunk.
”For os geologer er det i sig selv spændende, hvordan landskaber skabes. Men det er også vigtig viden, når man skal lave modeller for, hvordan klimaet vil ændre sig i fremtiden. Hvis man skal lave en robust model for det, så kræver det indsigt i forandringerne over meget lang tid. Og det giver vores forskning.”