Kan en mand blive far til 888 børn? Hvad sker der med rotters seksuelle aktivitet, hvis de får små polyesterbukser på? Og hvor meget hjerneaktivitet er der egentlig hos en død laks?
Umiddelbart absurde spørgsmål, men ikke desto mindre har forskere verden over de seneste år fundet svar på disse og som belønning modtaget Ig Nobel Prize eller på dansk Ig Nobelprisen for mærkværdige undersøgelser.
For nylig uddelte organisationen bag med navnet Usandsynlig Forskning for 27. gang prisen, der startede som en lille, satirisk, nærmest parodisk uddeling, men som med tiden er blevet et større og mere seriøst alternativ til den store Nobelprisen, der uddeles netop i disse uger.
Hos Nobelprisens løjerlige lillebror er årets vindere også fundet inden for kategorierne fysik, økonomi, anatomi, biologi, medicin med flere. Fysikprisen var formentlig den mest iøjnefaldende, for den gik til den franske forsker Marc-Antoine Fardin, som har kortlagt, om katte – samtidig med at være dyr i fast form – faktisk kan anses som eksistenser i flydende form, altså en væske.
Det lyder mærkværdigt, men kigger man nærmere på hans forskningsprojekt, forstår man bedre. Her illustrerer han, hvad han mener, med billeder af katte, der er proppet ned i et stort vinglas, en skål og en håndvask, og dermed har Marc-Antoine Fardin sat hele grænsen for, hvornår noget er flydende, til debat. Derfor er han også glad for prisen, selvom han godt kan se satiren og humoren i den.
”Jeg var glad, da jeg modtog prisen, for den bliver jo givet for forskning, der er sjov og interessant på samme tid. I de fleste tilfælde gives den til projekter, der har noget visdom i sig, og alle prisvinderne er ægte forskere, men selvfølgelig handler det også om at have det sjovt,” siger Marc-Antoine Fardin.
Komitéen vurderede, at Marc-Antoine Fardin havde skabt et forskningsprojekt, der ”først får folk til at le, derefter til at tænke”, som mantraet og kravet for at vinde en Ig Nobel-pris lyder på.
En anden vinder i år var den britiske fysiker James Heathcote, der i sin forskning i, hvorfor gamle mænd har så store ører, punkterede myten om, at menneskeører vokser hele livet. Det gør de ikke. Tyngdekraften strækker dem bare ud, konkluderede han.
Prisuddelingen blev afholdt første gang i 1991, og den blev stiftet af Marc Abrahams, der følte, at verden manglede en hyldest af den anderledes forskning.
”Jeg blev redaktør på magasinet for Usandsynlig Forskning, og pludselig mødte jeg mennesker, der havde lavet alverdens ekstraordinære undersøgelser. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at disse mennesker ville leve hele deres liv, uden at nogen ville bemærke, hvad de havde opnået,” siger Marc Abrahams.
Sidenhen har mangt et mærkværdigt projekt gået sin sejrsgang hos Ig Nobelprisen, der har en intention om at ville ”fejre det usædvanlige, ære det opfindsomme og vække folks interesse for videnskab, medicin og teknologi”.
Og det må man sige, at man har gjort. Prisuddelingens tilskuerappel er kun blevet større med årlig rift om pladserne, og nu skal man sågar ansøge om at få et sæde til seancen, der hvert år samler gæster samt de mennesker, som inden for målsætningen har excelleret, på det prestigefyldte Harvard Universitet i USA. Og prisen bliver overrakt af tidligere vindere af den originale Nobelprisen.
De mærkværdige projekter er ligeledes blevet flere. Sidste år blev det for eksempel den egyptiske urolog Ahmed Shafik, der modtog prisen, efter han havde givet rotter bukser på i henholdsvis bomuld, uld og polyester og påvist, at den seksuelle aktivitet faldt drastisk hos rotter med polyesterbukser. Eller da et hold newzealandske og engelske forskere samme år ligeledes fik prisen, efter de havde undersøgt stens personlighed ved at sætte sten foran en række studerende, der så vurderede deres karakteristika og kendetegn.
Det har med andre ord ikke skortet på besynderlige projekter, som både har formået at få folk til at le og tænke sig om.
To danskere har også modtaget prisen. I 1995 gik den til Ruth Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet, som havde undersøgt, hvordan tekstiler og materiale spillede ind på temperaturen på undertøj i koldt vejr.
I 2004 gik den til Kjell Magnus Wahlberg fra Aarhus Universitet, der sammen med en gruppe andre forskere havde fundet ud af, hvordan sild kommunikerer ved at prutte og dermed udløser bobler i vandet.
Selvom det umiddelbart kunne lyde, som om det hele er ét stort komisk show, er der tale om en ganske fornem hæder, siger Marc Abrahams.
”Mange steder vil man gerne skille det sjove og det seriøse ad, men for os er det ikke separate størrelser; det hænger ofte sammen,” siger han.
Humoren var da også til stede i Marc Abrahams tale til dette års prisuddeling.
”Hvis du ikke vandt en Ig Nobel-pris – og især, hvis du gjorde – bedre held næste år,” lød det, inden de sejrende forskere kunne rejse hjem med deres præmie i bagagen: en zimbabwisk pengeseddel med en værdi på 10 trillioner zimbabwiske dollars.