Hvad er håb? Hvem har det? Og hvor bor det i hjernen? Videnskaben kortlægger håbets dna

I gennem århundreder har vi refereret til håbet uden at vide, hvad det er - set med videnskabelige briller. Nye undersøgelser fra de seneste år kaster omsider lys over, hvad håb egentlig er

Det er først inden for de senere år, at videnskaben er begyndt at kigge på, hvordan håb påvirker hjernen.
Det er først inden for de senere år, at videnskaben er begyndt at kigge på, hvordan håb påvirker hjernen. Foto: David Matos/Unsplash

Den ladte, fuldautomatiske maskinpistol sigter ind i rygsøjlen på ham. En tysk soldat tvinger ham fremad gennem det sjaskede mudder mellem kz-lejrens endeløse, glædesforladte betonbarakker. Jøden Guido tager ikke dødstruslen alvorligt. Han kigger derimod til højre og får øjenkontakt med sin søn, der kigger ud fra en smal sprække i et skab, hvor han gemmer sig fra virkeligheden. Og så begynder Guido at marchere som en karakter fra Monthy Pythons sketch om gakkede gangarter. Hans håb om frihed er ukueligt.

Som i filmen ”Livet er smukt” står det klart, at også håbet er smukt, når det melder sin ankomst i krisetider. En ny undersøgelse i det fagfællebedømte tidsskrift Frontiers, der blandt andet undersøger, hvordan jøder takler en krisetid - coronapandiemien - viser, at håb er helt afgørende. Den belyser nemlig, hvad håb gjorde for stress- og angstniveauet hos henholdsvis sekulære jøder, ultraortodokse jøder og arabere i Israel under landets anden coronanedlukning. Svarene fra de 700 deltagere afslører, at de ultraortodokse jøder oplevede mest håb, mens araberne – hvoraf 83 procent er muslimer, og 9 procent er kristne – oplevede mindst. De ultraortodokse jøder, som er de mest troende, var bedst til at vende coronakrisen til noget positivt, konkluderer forskerne.

Den nye viden om, hvordan tro og håb korrelerer, lægger sig i slipstrømmen af en perlerække af nye undersøgelser. Håb som videnskabeligt forskningsfelt har indtil for få årtier siden været næsten ubetrådt land. Men de senere år har psykologer og neurologer skudt artikler og undersøgelser om håb ud som aldrig før. Og svarene kan måske bidrage til et mere håbefuldt liv - i en ellers lidt håbløs coronatid.

Kristeligt Dagblad har set nærmere på, hvad videnskaben kan fortælle os om håb.

Hvad er håb i hjernen?

Håb har ikke en stoflig form. Derfor har videnskaben ikke kunne fastslå, hvad håb konkret er. Den har til gengæld svaret på, hvad fænomenet håb i hjernen er. Den måske mest anerkendte videnskabelige definition stammer fra den amerikanske psykolog Charles Richard "Rick" Snyder. Oversat og forsimplet lyder den: En positiv sindstilstand, der er baseret på en følelse af målrettet energi og tanker om, hvordan denne energi kan indfri mål. Ifølge Terry Small, anerkendt hjerneforsker, tvinger håb vores hjerner til at udskille hjernekemikalierne endorfiner, der giver en lykkefølelse, samt signalstofferne enkefaliner, der har en bedøvende virkning. Sidstnævnte interagerer eksempelvis med samme receptor i hjernen som det smertelindrende medicin morfin også gør. Håb kan derfor være hjernens løsning på svære udfordringer - fordi den simpelthen bedøver sig selv. Mennesker, der er gode til at håbe, kan opbygge en mental fæstning – et såkaldt pervasive optimism bias – der stik imod realiteterne holder dårlige tanker ude, skriver Nature.

Hvor i hjernen finder man håbet?

Fordi håbet er tæt forbundet med følelsen og forventningen om en belønning, eller at noget vil gå i opfyldelse, bor håbet primært i den del af hjernen, der populært kaldes belønningscenteret. Det også her fra motivation og målorienteret adfærd udspringer, vurderer forskere.

Her ses en hjerne, som er MRI-scannet i 2003. Det lysende, grønne felt er orbitofrontal cortex. Det er her, hvor håbet blandt andet residerer.
Her ses en hjerne, som er MRI-scannet i 2003. Det lysende, grønne felt er orbitofrontal cortex. Det er her, hvor håbet blandt andet residerer. Foto: Paul Wicks, Wikipedia Commons

Hvem har håbet?

Indledningsvis berørte vi dette spørgsmål, hvor de ultraortodokse jøder i en undersøgelse havde det højeste niveau af håb og var bedst til at affinde sig med coronakrisen og vende den til noget positivt. I en artikel fra 2018 i tidsskriftet The Journal of Gerontology konkluderer forskere oven i hatten, at religiøse mennesker oplever et større håb – og derved mindre dødsangst. Forskerne udleder også, religion kan fungere som en støtte, når livet er svært. Fordi religionen tilvejebringer noget at tro på. Noget at håbe på. En nyere artikel fra 2019 bragt i tidsskriftet Sage Journals har undersøgt håb i et sekulariseret samfund, New Zealand. Forskerne fandt overraskende nok frem til, at ikke-troende kunne have utrolig meget håb – hvis de altså er spirituelle.

Hvornår begynder vi at håbe?

Sidder man fast i håbløse, begsorte tanker, kan det være vanskeligt at øjne løsningen, selvom den dingler lige foran næsen af en. Den konklusion kom et forskerhold, der betragtede sammenhænge mellem subjektivt velbefindende og håb, frem til i 2019. Af studiet, der er udgivet i det fagfællebedømte tidsskrift Springer, fremgår det, at en person, som har positive tanker om sit velbefindende, ofte vil opleve et større håb. Omvendt vil en person, som oplever at have et ringe velbefindende også have et lavere håb. Forskerne fremlægger også forskellige former for håb. Et højt følelsesmæssigt håb – altså en positiv indstilling til tilværelsen – hænger uadskilleligt sammen med en høj grad af subjektivt velbefindende. Men håbet, der handler om forventninger, kan varierer en hel del. Personer, der stiller små krav og håber på, at små ting vil lykkes, oplever ofte en høj grad af subjektivt velbefindende, mens de personer, der stiller store krav og håber for meget ikke altid får indfriet forventningerne; det kan i sidste ende gå ud over deres velbefindende.

Hvorfor bør vi overhovedet håbe på noget?

Håb er, vil mange psykologer mene, en hjørnesten i positiv psykolog: Afhængigt af, hvem man spørger, vil håb derfor kunne udrette en hel del. En af de nyeste opdagelser er fra sidste år og er udgivet i tidsskriftet Social Cognitive and Affective Neuroscience. Her forklarer også disse forskere, at et højt håb og en positiv indstilling til ens eget velbefindende hænger uløseligt sammen. De konkluderer ligefrem, at hjernen ændrer form, når vi håber. Mængden af såkaldt grå substans – nerveceller, som ligger i hjernebarken yderst i hjernen og i kerner dybt i hjernens midte og blandt andet regulerer, hvordan vi sanser ting – aktiveres og kan simpelthen vokse i omfang, når vi håber. Dermed kan håb bidrage til en nærmest selvforstærkende fornemmelse af velbefindende, konkluderer de.

Hvordan håber man så egentlig?

Hvad kan man så gøre for at øge sit håb - udover tilsyneladende at blive troende eller spirituel? Man kan starte med at tilgive. En artikel fra 2013 udgivet af American Psychological Association forklarer, hvordan tilgivelse spiller en afgørende rolle i vores håb. De, der er gode til at tilgive, er som regel også gode til håbe. En anden ting, man kan gøre, er at sætte sig selv mål, for deraf udspringer idéen om at indfri disse mål. Man har eksempelvis registreret højere håb hos professionelle atleter end hos ikke-atleter, og man har observeret højere håb hos ivrige jurastuderende i USA end hos studerende, der havde en mere laissez faire tilgang.

Kilder: Den Store Danske, ”Positiv Psykologi” af Hans Henrik Knoop i serien ”Tænkepauser” og Sundhed.dk.